Annonce
Sport

Bestyrelsesformand i AGF afviser økonomiske problemer: Vi polstrer klubbens økonomi

Lars Fournais, bestyrelsesformand i Aarhus Elite, selskabet bag AGF. Arkivfoto: Axel Schütt/Scanpix

To gange inden for få dage har selskabet bag AGF været i byen for at hente penge. Fans skal dog ikke være nervøse for, at der er hul i pengekassen, forsikrer bestyrelsesformand Lars Fournais.

Selskabet bag AGF, Aarhus Elite, skal igen hente penge til udbygningen af nye klubfaciliteter på Fredensvang.

Det fortalte selskabet torsdag i en fondsbørsmeddelelse.

I alt udsteder Aarhus Elite 26 millioner nye B-aktier, svarende til 9 pct. af selskabets aktiekapital. Det ventes at indbringe et provenu på 6,36 millioner kroner efter omkostninger på forventeligt 180.000 kroner.

Det er anden gang på under en uge, at selskabet forhøjer aktiekapitalen, da Aarhus Elite i fredags hentede et lignende beløb ved en aktieemission.

Pengene skal bruges til det nye klubhus, som man er ved at bygge på træningsanlægget Fredensvang. Og selskabet skriver i fondsbørsmeddelelsen, at der ikke vil blive gennemført yderligere emissioner i denne anledning.

Umiddelbart virker det voldsomt med to emissioner inden for en uge, men der er en naturlig forklaring, forklarer Aarhus Elites bestyrelsesformand til Århus Stiftstidende.

- Reglerne siger, at vi kun må gøre det med 10 procent af gangen. Og derfor har vi delt den i to.

- Vi kunne se på den interesse, der var for den første, at der var plads til én til. Men det kunne vi ikke vide inden vi gik i gang, selvom vi selvfølgelig havde håbet det. Men interessen har været rigtig stor blandt de investorer og erhvervsfolk, vi har talt med. Og derfor var der plads til begge to, siger Lars Fournais.

Pengene er hentet udefra, da selskabet ikke har haft mulighed for at låne penge til byggeriet på traditionel vis, da det nye klubhus har amatørafdelingen af AGF som bygherrer.

- Vi har investeret en del af vores kassebeholdning i klubhuset på Fredensvang. I en normal virksomhedssituation ville man have lånt sig til de penge i stedet for at tage af kassebeholdningen, men i og med at det er amatørerne fra 1880, der ejer faciliteterne, så kan Aarhus Elite ikke optage et realkreditlån. Men vi synes, det er vigtigt, at vi bruger nogle penge til at investere i fremtiden derude i form af talentarbejdet. Og vi er glade for, at vores investorer bakker op om den beslutning ved at investere kapitalen, siger Lars Fournais, som forventer at klubhusbyggeriet holder budgettet.

Det er altså ikke et udtryk for, at I er i økonomiske vanskeligheder, at i har gennemført disse to emissioner på kort tid?

- Tværtimod. Det er et udtryk for at vi er opmærksomme på de kapitale krav, vi har i virksomheden og får polstret økonomien i rette tid. Og det er dét, vi har gjort. Så vi ser det som et meget positivt træk, at vi kan gå ud og hente 11,5 millioner kroner, som styrker vores økonomi, siger Lars Fournais.

I efteråret 2014 hentede Aarhus Elite godt 50 millioner kroner ved en aktieemission.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bundsgaard: Jeg ser flere fordele ved at afskaffe rådmandsstyret

Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Annonce