Annonce
Danmark

Betalt om 13 år: Storebæltsbroen sætter rekord

Storebæltsbroen satte trafikrekord i august i år, men både lastbiltrafikken og bustrafikken over broen faldt sammenlignet med august sidste år. Arkivfoto: Michael Bager
August satte rekord for trafikken over Storebælt, selvom der kørte færre lastbiler og busser over broen sammenlignet med august sidste år.

August blev en rekordmåned for trafikken over Storebæltsbroen. Den tidligere rekord, som blev sat i august sidste år, var på 1.283.225 køretøjer, og i år blev den forhøjet med 4490, så rekordmånedens trafiktal endte på 1.287.745 køretøjer.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

De fem største trafiktal på Storebælt er alle blevet målt i sommermåneder i de seneste tre år. I august sidste år blev den hidtidige rekord således sat med 1.283.255 køretøjer - et tal, der var vokset med næsten 30.000 i forhold til august 2017.

Rekorden i august i år vidner derfor også om en noget mere beskeden vækst i trafikken, konstaterer Camilla Rif Brems, analysechef i Sund & Bælt.

- Det er særligt personbilerne, som med en beskeden vækst på 0,5 procent trækker den samlede trafikvækst for måneden ned. Der er ikke nogen enkeltstående begivenhed eller forklaring på den lavere vækst, da trafikken over hele måneden har svaret til niveauet sidste år, siger hun i en pressemeddelelse.

Sammenlignet med august 2018 kørte 1,2 procent færre lastbiler og 10,5 procent færre busser over Storebæltsbroen i august i år. Faldet i lastbiltrafikken skyldes ifølge Camilla Rif Brems, at august i år havde en hverdag mindre end august sidste år.

- Og da flere lastbiler kører over broen på hverdage, kan det ses på trafiktallene. Hvad angår bustrafikken, har der siden februar været et generelt fald i bustrafikken på Storebælt, hvilket til dels kan tilskrives færre afgange i fjernbustrafikken, siger hun.

Annonce
Storebæltsbroen set fra Fynsværkets 235 meter høje skorsten i Odense. Broen kan ifølge Sund & Bælts halvårsrapport være betalt i 2032. Arkivfoto: Michael Bager.

Broen kan være betalt i 2032

Samlet steg indtægterne fra vejtrafikken over Storebælt tre procent i de første seks måneder af i år sammenlignet med samme periode sidste år. Det oplyste Sund & Bælt i sin halvårsrapport i slutningen af august.

Trafikken af personbiler voksede 3,2 procent, og lastbiltrafikken øgedes med 2,1 procent i det første halvår af 2019.

Anderledes gik det for jernbanetrafikken, som gav Sund & Bælt færre indtægter i årets første seks måneder. Årsagen er ifølge halvårsrapporten, at færre rejste med DSB over Storebælt på grund af forårets omfattende sporarbejder ved Ringsted og på skinnerne over Storebælt i påsken.

Den rentebærende nettogæld for A/S Storebælt var efter årets første seks måneder 20,6 milliarder kroner, og tilbagebetalingstiden for broen er nu 34 år, regnet fra åbningen af Storebæltsforbindelsen. Det vil sige, at broen kan være betalt i 2032, oplyser Sund & Bælt.

Østbroen tæt befolket af cyklister og fodgængere under "Åben Bro"-arrangementet i forbindelse med åbningen i 27. april 1998. Foto: Søren Steffen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Sikring af åen og havnen med et partnerskab for handling - nu!

Juletiden er lige om hjørnet, og julefrokostsæsonen banker på døren. På trods af at vi ved, at færden ved åen og havnen i Aarhus kan have fatale følger for feststemte århusianere, lader teknisk forvaltning vente på sig. Opsætningen af de termiske kameraer, som vi i Radikale foreslog sidste vinter, og byrådet vedtog i budgetforliget for et par måneder siden, kan ifølge rådmand Bünyamin Simsek nemlig først sættes op i 2020 af hensyn til budgetrammen. Men vi kan ikke vente. Bureaukratiske benspænd må ganske enkelt ikke være årsagen til, at endnu en drukneulykke får lov at ske. Det tyder på, at det ikke er ladsiggørligt at fremrykke investeringen i de termiske kameraer til 2019. Vi vil derfor i Radikale gerne opfordre til et livsnødvendigt og kreativt partnerskab. For hvis vi skal gå og vente på en permanent løsning, mens der er allermest brug for den, skal vi opsætte en midlertidig. For det er nu - i den kommende juletid - at vi har brug for den ekstra sikring af åen og havnen, og her, vi har mulighed for at redde liv. Vi tror ikke, at den nye kampagne ’Hvor våd skal din bytur være?’ er tilnærmelsesvist en god nok erstatning for de kameraer, vi venter på at få sat op. Spørgsmålet er også, om vi vil forhindre, at folk overhovedet falder i, med en hyggelig afskærmning i vintersæsonen? Vi har derfor et opråb til alle de kræfter, der vil og kan hjælpe. Både borgere, foreninger, beværtninger og kommunen. Måske har vi forskellige, kønne afskærmningsløsninger stående på et lager et sted, hvor de alligevel bare står og samler støv? Måske vil barerne omkring åen hjælpe til med at sikre deres festgæster mod en tur i det kolde, mørke vand på deres bytur? Vi kan endda pynte en midlertidig afskærmning med genbrugsjulebelysning, så vi også skaber endnu mere stemning i de kolde julemåneder, mens vi gør det mere sikkert at færdes ved åen og havnen. Mulighederne vil garanteret præsentere sig, hvis blot vi leder. Så det håber vi, at vi i fællesskab kan gøre. Det er alfa omega, at vi hurtigst muligt får sikret åen og havnen, for der er gået for lang tid allerede. Hver eneste dag, der går uden sikkerhedsforanstaltninger, jo mere alvorligt bliver det. For vandet bliver koldere, og juletidens mange, våde fester bliver flere og flere, hvilket giver byens natteliv et ekstra pres og skaber utryghed hos forældre. Vi ønsker os partnerskaber for handling – nu!

Annonce