Annonce
Aarhus

Betalte Aarhus Kommune ad bagvejen til topchefs badmintonklub?

Firmaet SD Kjærsgaard blev storsponsor i Claus Pedersens badmintonklub i Aalborg og gjorde samtidig millionforretninger med Aarhus Kommunes Natur og Vejservice, hvor Claus Pedersen var chef. Blandt andet det forhold bliver nu undersøgt af Østjyllands Politi, efter at Aarhus Kommune har meldt Claus Pedersen til politiet for at have modtaget bestikkelse.

Meget tyder på, at kommunnen ikke lejede traktorer til billigste pris hos firma, der var storsponsor i topchef Claus Pedersens badmintonklub. Traktorlejen har nu været i et rigtigt udbud, og det sparer kommunen for penge.

Måske burde der have stået Aarhus Kommune med store bogstaver hen over brystet på spillertrøjerne, når badmintonklubben Triton Aalborgs 1. hold gik på banen.

I stedet var det storsponsoren maskinhandler-firmaet SD Kjærsgaards navn og logo, der var trykt på tøjet i klubben, der havde den bortviste topchef Claus Pedersen som såvel medlem af bestyrelsen som af sponsorudvalget.

Meget tyder nu på, at det sponsorat har været alt andet end omkostningsfrit for Aarhus Kommune.

Annonce

Traktorer og sponsorater

Efter at avisen i efteråret skrev om, at Claus Pedersen hvervede sponsorer blandt den kommunale entreprenørafdeling, Natur og Vejservices, leverandører - blandt andre SD Kjærsgaard - er den sag siden grundigt belyst i revisionsfirmaet Ernst & Youngs undersøgelse af forholdene under Claus Pedersens ledelse.Undersøgelsen bekræfter, at SD Kjærsgaard årligt har sponseret Claus Pedersens badmintonklub med omkring 50.000 kr. Og den indikerer, at der er en sammenhæng mellem sponsoratet og en million-aftale fra 2010 om, at Natur og Vejservice lejede 25-30 traktorer hos SD Kjærsgaard.

Aftalen om traktorleje var så stor, at den efter reglerne skulle have været i et såkaldt EU-udbud, hvor flest mulige kan byde ind, og kommunen dermed få traktorerne til den billigste leje.

Aftalen kom ikke i EU-udbud i 2010. Heller ikke da den blev forlænget i 2014. Og heller ikke selv om Indkøbskontoret i Teknik og Miljø havde indskærpet, at den skulle i EU-udbud.

Helt uden konkurrence

Reelt blev aftalen ifølge avisens oplysninger indgået, uden at andre end SD Kjærsgaard gav en pris. Officielt var der tale om et såkaldt underhåndsbud, hvor fire firmaer blev bedt om at komme med en pris på traktorlejen. To af dem kunne ikke nå det på grund af en meget kort tidsfrist. Og da det tredje kom med sit bud, fik det at vide, at der allerede var indgået en lejeaftale med SD Kjærsgaard.

Med andre ord: Sponsorfirmaet SD Kjærsgaard fik den store aftale uden konkurrence.

Sponsorsagen her - og flere af slagsen - er den direkte anledning til, at Claus Pedersen af Aarhus Kommune er meldt til Østjyllands Politi for at have modtaget bestikkelse for mere end 400.000 kr.

- Indkøbsafdelingen vurderer, at konkurrenceudsættelsen har haft en gunstig indflydelse på de indkomne priser.

Frands Pedersen, leder af Indkøbsafdelingen, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune

Traktorer i udbud

Og hvorfor burde der måske have stået Aarhus Kommune på badmintontrøjerne i Aalborg?

Fordi meget nu indikerer, at kommunen betalte mere, end den havde behøvet, for at leje traktorerne hos SD Kjærsgaard.

Netop traktorlejen har nu været i det EU-udbud, den efter reglerne skulle have været i 2010. Fem firmaer - herunder SD Kjærsgaard - afgav bud. Firmaet Lyngfeldt A/S var med en pris på 2,3 mio. kr. om året for leje af 36 små traktorer, tre større traktorer og seks redskabsbærere i vinterhalvåret billigst.Buddet fra SD Kjærsgaard var 1,3 mio. kr. dyrere om året.

Nu sparer kommunen penge

- Indkøbsafdelingen vurderer, at konkurrenceudsættelsen har haft en gunstig indflydelse på de indkomne priser, siger lederen af indkøbsafdelingen, Frands Petersen.

Han vil ikke direkte ud i en sammenligning med de priser, Natur og Vejservice tidligere betalte for at leje traktorer hos SD Kjærsgaard - blandt andet fordi der nu er tale om helt nye maskiner.

Avisen har løseligt regnet sig frem til, at den månedlige leje for en af de små traktorer nu må være i omegnen af 1.000 kr. billigere end under den tidligere aftale. Det svarer til, at kommunen alene på de små traktorer formentlig slipper omkring 200.000 kr. billigere i leje hvert år.

En halv advarsel

Claus Pedersen fik allerede i starten af marts 2016 en skriftlig advarsel for sponsorsagen af direktøren for Teknik og Miljø, Erik Jespersen.Efter at avisen i efteråret 2015 søgte aktindsigt i en lang række fakturaer fra blandt andre firmaerne SD Kjærsgaard og Hans Møller Vej og Parkservice, gik Claus Pedersen til direktøren og fortalte, at begge firmaer også var sponsorer i hans ålborgensiske badmintonklub.

Avisens anmodninger om aktindsigt førte også til, at Indkøbsafdelingen i Teknik og Miljø i slutningen af 2015 kiggede på en række af de indkøb og lejeaftaler, Natur og Vejservice havde indgået med de to sponsorfirmaer. Konklusionen var, at blandt andet aftalen om leje af traktorer hos SD Kjærsgaard ikke var indgået i overensstemmelse med udbudsreglerne.

Ingen kombinerede på det tidspunkt tilsyneladende sagens to sider - hvervningen af sponsorer og lad os kalde det Claus Pedersens modydelse til sponsorerne.

Avisen har fået aktindsigt i Claus Pedersens skriftlige advarsel. Her er omgåelsen af udbudsreglerne ved indkøb og leje hos de to sponsorfirmaer ikke nævnt med ét ord.

Det ville avisen gerne have hørt direktør Erik Jespersens forklaring på. Han har imidlertid meddelt, at han først kan vende tilbage med et svar i løbet af den kommende uge, når han har fået undersøgt sagen nærmere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce