Annonce
Indland

Betjente kæmper for ret til samme hjælp som soldater får

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der er ikke den fornødne støtte til betjente, som får posttraumatiske stresslidelser, mener politiforeninger.

Politibetjente udsættes jævnligt for trusler, farlige situationer og vold i tjenesten. Alligevel er der ikke den fornødne hjælp og støtte, når det for nogle bliver alvorlige skader eller posttraumatisk stresslidelse (PTSD).

Det mener politiforeningerne Thin Blue Line og Politiveteranerne, der støtter sygemeldte og sygepensionerede betjente. De råber endnu engang op om, at der er behov for øget hjælp - gerne på linje med, hvad soldaterveteraner får.

Det skriver Berlingske.

Det er ikke kun soldater, som udsættes for meget voldsomme situationer, pointerer Leif Voigt, der er formand for Politiveteranerne.

- Vi betjente oplever død, ødelæggelse, tilskadekomne og trusler, som man gør i krig. Der er ikke spor forskel på det.

- Skal jeg være skarp, så er soldaterne kun i krig i et halvt år. Vi er det hele livet. Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forstå, at der skal være forskel på, om man er blevet syg i udlandet eller i Danmark med fuldstændig den samme diagnose, siger Leif Voigt til Ritzau.

I 2016 blev døren til landets veterancentre, hvor soldater får støtte, åbnet for betjente, der er blevet såret under internationale udsendelser. Der er dog behov for, at det gælder samtlige betjente, mener Leif Voigt.

Der er ingen tal på, hvor mange i det danske politi der lider af PTSD.

På landets veterancentre får soldater og deres familier støtte gennem terapi og psykologhjælp både før, under og efter udsendelse. Veteraner, der har forladt Forsvaret, opsøges systematisk.

Støtten gælder døgnet rundt hele livet.

Udgifter til veteraner løb i 2017 op i 650 millioner kroner. Det fremgår af et folketingssvar ifølge Berlingske. 106 af millionerne gik til erstatninger.

Betjente har også en psykologtjeneste, hvor der blandt andet tilbydes gruppe-debriefinger efter voldsomme oplevelser samt individuelle psykologsamtaler. De er dog ikke livs- eller ansættelsesvarige.

Politifolkene efterspørger foruden livslang støtte blandt andet også familieterapi, gruppeterapi samt et sted, hvor de kan mødes med andre i samme situation.

I 2018 nedsatte daværende justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), en arbejdsgruppe, der inden årets udgang skulle komme med initiativer til at forbedre indsatsen over for tidligere betjente med PTSD.

De er stadig ikke kommet, og gruppen har ikke mødtes siden slutningen af 2018.

I en mail til Berlingske skriver justitsminister Nick Hækkerup (S), at han er åben over for at se på indsatsen.

- Jeg forventer selvfølgelig, at myndighederne har stærkt fokus på, at der ydes den nødvendige støtte og rådgivning, og i den kommende tid vil jeg også overveje, om den eksisterende indsats er tilstrækkelig, skriver han.

/ritzau/

Annonce
Den citerede artikel fra Berlingske
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Se hele listen: Her er lå de bevaringsværdige bygninger, der er revet ned

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Annonce