Annonce
Alarm 112

Betjente om fartsyndere: De kører videre uden sanktioner

Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Politiet fanger grove fartsyndere gang på gang, men bilisterne undgår straf og trækker deres sager i langdrag.

Politibetjente møder forgæves op som vidner, når retsmøde efter retsmøde bliver aflyst, fordi sagernes hovedpersoner - bilister, der har begået overtrædelser af færdselsloven - ikke møder op i retten.

Bilisterne er ligeglade med, at politiet udskriver bøder, og at de bliver indkaldt til retsmøder.

De kører videre og trækker på den måde deres sager i langdrag.

Det fortæller flere færdselsbetjente til Berlingske.

I et tilfælde fik en bilist frakendt sit kørekort i 2014, 2015 og 2017. Han burde i mellemtiden have betalt tusindvis af kroner i færdselsbøder, men det er ikke sket. Han kører tilsyneladende videre i Københavns gader.

Henrik Schmeisser har været færdselsbetjent ved Københavns Politi i 35 år og bekræfter, at eksemplet er et billede på et generelt problem.

- Jeg føler afmagt, siger han til Berlingske.

Avisen har kendskab til flere lignende sager.

En politibetjent, der stopper en bilist i trafikken, kan som udgangspunkt ikke tage personens kørekort, hvis vedkommende nægter sig skyldig eller ønsker, at sagen afgøres ved en domstol. Det udnytter nogle bilister.

Hvis en trafikforseelse bliver en sag ved domstolene, skal anklageskriftet forkyndes for den tiltalte, før retssagen kan begynde.

Det kan ske, ved at anklageskriftet sendes til bilistens e-boks. Men hvis en borger undlader at åbne sin post fra myndighederne, vil meddelelsen ikke juridisk være forkyndt, og så forhales sagen.

Færdselsbetjent Henrik Schmeisser mener ikke, at politiet har de fornødne værktøjer til at stoppe grove fartsyndere i at køre videre.

- Det skal være lettere at konfiskere køretøjer eller at fratage et kørekort administrativt, indtil personen møder i retten, siger Henrik Schmeisser.

Over for Berlingske kalder Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, situationen med trafikanter, der gang på gang overtræder færdselsloven uden at møde op til retsmøder, for "et stort problem".

Og i et skriftligt svar til Berlingske skriver justitsminister Nick Hækkerup (S), at regeringen vil præsentere en række værktøjer inden jul, der skal imødegå problemet med såkaldte vanvidsbilister.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Psykolog om efterladte børn: De vil føle sig fortabt

Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Aarhus

Efter 15 timer: Stadig ingen spor af forældre til efterladte småbørn

Annonce