Annonce
Sport

Betydningsløs kamp udpeger Danmarks sværeste OL-hurdle

David W Cerny/Reuters
Danmarks hårdeste modstander i OL-kvalifikationen bliver fundet i en duel mellem Letland og Norge tirsdag.

Der er hverken nedrykning eller kvartfinalepladser på spil, når Danmark afslutter VM mod Slovakiet tirsdag eftermiddag.

Det er der heller ikke i det samtidige opgør i den anden pulje mellem Letland og Norge, men kampen er alligevel temmelig interessant set fra et dansk perspektiv.

Taberen af den duel vil indtage 11.-pladsen på verdensranglisten efter VM og bliver dermed dansk modstander i næste års kvalifikationsturnering til vinter-OL i 2022.

Lige nu er Norge foran Letland på ranglisten, men det er så tæt, at landene bytter plads, hvis letterne vinder tirsdag.

- En sejr til Letland over Norge vil gøre, at Norge falder en plads ned. Det vil give os Norge i OL-kvalifikationen i stedet for letterne, konstaterer landsholdets general manager, Kim Pedersen.

Det er landsholdenes verdensrangliste, der danner grundlag for puljeinddelingen i OL-kvalifikationen. Her er de otte bedste efter VM direkte kvalificeret til OL.

Nummer 9, 10 og 11 topseedes i kvalifikationen og bliver vært for hver sin fireholdspulje, hvor kun vinderen får udstedt billet til OL.

Danmark er nummer 12, hvilket der ikke bliver ændret på. Placeringen betyder, at Danmark skal møde den "dårligste" af de tre værter. Og det bliver altså enten Letland eller Norge.

Den kommende pulje får desuden deltagelse af ranglistens nummer 17 og en endnu ukendt modstander længere nede af listen. 17.-pladsen indtages af Sydkorea, som var med ved VM i Danmark sidste år og tabte alle kampe.

Italiens overraskende overlevelse i A-gruppen betyder, at italienerne ryger tre pladser op som nummer 16 og skubber både Sydkorea og Slovenien en plads ned.

Dermed slipper danskerne for at møde slovenerne, der tidligere har været en ond ånd i OL-sammenhæng.

Verdensranglisten bliver udregnet på baggrund af resultaterne i de sidste fire års turneringer, og regnestykket viser, hvor stor betydning det har at skrabe point sammen ved VM.

Ved seneste OL-kvalifikation var Danmark nede som nummer 15 på ranglisten og kom i en pulje med to højere rangerende lande, deriblandt den bedste af de topseedede nationer.

Danmark har aldrig haft et ishockeylandshold med til OL. Om det sker i 2022, bliver afgjort i kvalifikationsturneringen i august næste år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce