Annonce
Navne

Bevilling: Aarhus-forsker i front med ny affaldshåndtering

Patrick Biller fra Aarhus Universitet indleder nu et projekt, der kan få stor betydning for hele verdens miljø. Foto: AU Foto
Millioner af kroner fra EU til Aarhus Universitet kan sikre, at miljøet gavnes i hele verden. Forskningen er banebrydende.

Patrick Biller, miljøingeniør og adjunkt ved Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet, har modtaget 11,2 millioner kroner fra den prestigefyldte ERC Startup-pulje under EU's Forsknings- og Innovationsprogram, Horizon 2020.

Hans forskningsprojekt kan få vidtrækkende og banebrydende konsekvenser for miljøet i hele verden. Projektet er et fuldstændig nybrud i forhold til den måde, vi i dag behandler vores vådaffald.

Projektet, som hedder Reboot, starter officielt 1. januar 2020 og skal køres på pilotskala på instituttets Centre for Biorefining Technologies i Foulum, som allerede i dag huser en af verdens største HTL-reaktorer.

Patrick Biller vil i projektet benytte sig af ultramoderne teknologi, kaldet continuous hydrothermal liquefaction (HTL), til at genvinde i særdeleshed fosfor og kulstof fra gylle og spildevandsslam – kulstof i form af en slags bio-råolie, kaldet ’bio-crude", der bl.a. kan raffineres til flybrændstof.

Projektet er banebrydende, fordi det vil muliggøre en næsten 100 procents genvinding af de værdifulde stoffer i vådaffalds-håndteringen. Ud over bio-crude består slutproduktet således af rent vand, brint og CO2.

Fosfor er i dag en værdifuld og ganske sjælden ressource og ligger i top 20 over EU's liste over kritiske råstoffer. Europa har ikke selv fosforreserver i undergrunden, som derfor primært importeres fra Nordafrika, hvor det hentes op fra miner som bjergarten fosforit. Mineindustrien samt raffinering og transport af fosforrock til gødning er forbundet med en betydelig udledning af drivhusgasser (3,1 kg CO2 pr. kg. fosforholdig gødning), og samtidig vurderes det, at der kun er fosforressourcer nok til yderligere 50-100 år – hvilket vil få alvorlige konsekvenser for menneskeheden.

Dansk landbrug importerer hvert år 50.000 tons fosfor, for det er helt nødvendigt at give planterne fosforholdig gødning, hvis man vil bibeholde det afkast, moderne landbrug kan give. Danmarks ca. 13 millioner svin danner desuden store mængder fosforholdig gylle, som kan være svært at genanvende som gødning af hensyn til miljøet.

For at genbruge fosforen spreder landmanden gylle som gødning på markerne, hvilket i mange lande direkte resulterer i miljømæssige problemer som forurening af vand, grundvand og luft. Problemet er imidlertid, at fosforholdig gylle kan indeholde store mængder antibiotika, og det kan give problemer med antibiotikaresistens, når gyllen spredes på markerne.

Det samme problem gør sig gældende i spildevandsslam, hvor bl.a. rester af mikroplastic, østrogener, patogener og farmaceutiske produkter som antibiotika gør det meget svært direkte at genbruge slammet.

"På grund af de relativt høje temperaturer og tryk, som er til stede i HTL-reaktoren, bliver alle skadelige miljøfremmede stoffer nedbrudt, således at den fosfor, vi får ud i sidste ende, er ren og miljø- og plantevenlig", siger Patrick Biller i en pressemeddelelse.

Målet er at bygge ét sammenhængende system, som fodres med spildevandsslam og gylle i den ene ende, og som leverer de værdifulde råvarer i den anden ende. Det vil Patrick Biller muliggøre ved bl.a. at udvikle nye løsninger i katalyse, vandrensningsteknologier og nye filtreringsteknologier.

Lykkes projektet, kan det således få en voldsom positiv effekt på miljøet over alt i verden, da det bl.a. vil overflødiggøre minering af fosfor og skaffe bæredygtigt brændstof udvundet direkte fra vores spildevand. Samtidig vil det få stor betydning i forhold til den i mange udviklingslandes ikke-eksisterende behandling af spildevand og dennes afledte problemer i form af spredning af sygdomme og andre sundhedsskadelige effekter.

Det er med andre ord et projekt med stort potentiale for en langt mere bæredygtig vådaffalds-håndtering til gavn for miljøet i hele verden.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus

Stor eftersøgning efter 4-årige der forsvandt fra børnehaven - men de skulle bare hjem at lege

Annonce