Annonce
Navne

Bevilling: Det spæde kim til en hiv-kur

Ole Schmeltz Søgaard, Aarhus Universitetshospital, skal identificere de karakteristika, der adskiller en hiv-smittet immuncelle fra en rask immuncelle. Foto: Danmarks Frie Forskningsfond

Ole Schmeltz Søgaard, Aarhus Universitetshospital, har modtaget 6.148.457 kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond til et projekt, der skal identificere de karakteristika, der adskiller en hiv-smittet immuncelle fra en rask immuncelle, samt til at undersøge, hvilke egenskaber der afgør, om den virus-smittede celle overlever eller dør, når hiv-behandling startes.

Baggrunden for projektet er, at vi trods mere end 35 års forskning fortsat ikke har en kur for hiv. Derfor må de mere end 36 millioner mennesker, som i dag lever med hiv, tage daglig medicin for at bremse sygdommens udvikling.

En kur for hiv vil fjerne behovet for daglig medicinering, livslang kontakt til sundhedssystemet samt reducere den stigmatisering, som mange hiv-smittede fortsat lever med.

For at kunne eliminere hiv fra kroppen er man nødt til at kunne skelne syge virus-inficerede immunceller fra raske immunceller. Dette har vist sig at være særdeles vanskeligt, fordi hiv integrerer sig i cellernes dna, hvor det kan være inaktivt i årevis. Når virus er inaktivt, kan immunforsvaret ikke kende forskel mellem en syg og en rask celle, fordi de er ens på overfladen.

Dette projekt stiler mod at finde særlige kendetegn, som adskiller celler med hiv fra celler uden hiv. Det gøres ved at sortere immunceller fra hiv-smittede personer, der starter behandling. Herefter undersøges forskelle mellem cellerne på enkelcelle-niveau. Denne information kædes sammen med kliniske informationer fra behandlingsforløbet samt effekten af specifikke interventioner, som er rettet mod at udrydde hiv-reservoiret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Alle tiders jul med pressefotograferne

Læserbrev

Parkering på fiskerihavnen. Er vi blot en stime gubbier i akvariet?

Det forekommer mig ret bizart, at to rådmænd offentligt diskuterer, hvem der mon er skyldig i den ene fejl efter den anden, samtidig med at vi borgere blot ser på cirkusset. Det var i ingens interesse, at parkeringsforholdene blev ændret på Fiskerihavnen. Men af en eller anden finurlig bureaukratisk grund ændrede man det uden argumentatorisk grund. Vi så det også med projekt Aarhus Folkepark, hvor der heldigvis blev oprettet borgergrupper mod indgriben i vores grønne områder. Burde det overhovedet være nødvendigt at oprette protestgrupper? Burde borgerdemokrati/-inddragelse ikke være en ren selvfølge? Heldigvis landede Lind Invest og Salling Fondene lidt ro på bølgen i akvariet. Men også her går det stærkt, og før vi fik set os om, hed projektet pludselig Kongelunden. Jo, demokratiets vej i akvariet vil ingen ende tage. Gubbierne svømmer konstant rundt og følger bare strømmen af fodringen fra oven. Det er, som om byrådets aktører i akvariet helt har glemt, at de er medaktører og skal varetage miljøet i vandet til gavn for alle. Det kunne være ønskeligt, at man lyttede noget mere til borgerne og stillede dem overfor flere valg, så det ganske enkelt var flertallet, der havde en sidste stemme, i forhold til om det skal være den ene eller den andens byudviklers forslag, der bliver realiseret i de forskellige enormt store projekter, der skal udvikle byen. Vi skal alle være her, og vi skal alle behandles med respekt.

Aarhus For abonnenter

Tøfting går til Herning: Men Gå-Petersen gik fra Aarhus til Paris og tilbage igen med to øl og en serveringsbakke

Annonce