Annonce
Navne

Bevilling: Tre millioner kroner til forskning i hjertesygdom

Nina Konstantin Nissen, Defactum i Region Midtjylland, har sammen med sit forskerteam modtaget tre millioner kroner fra Karen Elise Jensens Fond. Midlerne skal bidrage med ny viden om social ulighed i sundhed blandt hjertesyge og deres pårørende.

Nina Konstantin Nissen, Defactum i Region Midtjylland, har sammen med sit forskerteam modtaget tre millioner kroner fra Karen Elise Jensens Fond. Midlerne skal bidrage med ny viden om social ulighed i sundhed blandt hjertesyge og deres pårørende.

Et stigende antal danskere lever med hjertesygdom, og selvom behandlingsmulighederne er gode, bliver livet sjældent det samme som før, da sygdommen påvirker såvel fysisk som psykisk. Det er dog ikke kun den hjertesyge, som rammes. Sygdommen har også negative konsekvenser for de pårørendes helbred, trivsel og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Støtte fra de pårørende har vist sig at have stor betydning for den hjertesyges mulighed for at opnå et godt helbred og en god trivsel. Det er derfor vigtigt at få viden om, hvordan sundhedsvæsenet både kan støtte den hjertesyge og deres pårørende. Det er netop denne viden, som forskningsprojektet "Sammen om hjertesygdom" skal levere.

Projektet fokuser på at medtænke de pårørende i indsatser for hjertesyge, hvilket udgør en ny vinkel på social ulighed i hjertesygdom. Projektet inddeler de syge og de pårørende i forskellige grupper, og deres sundhedsadfærd og behov undersøges med henblik på at udvikle og afprøve indsatser direkte målrettet de grupper, der har størst behov for hjælp.

Forskningen varetages af en gruppe medarbejdere fra Defactum bestående af projektleder og forsker Nina Konstantin Nissen, seniorforsker Karina Friis, forsker Jes Bak Sørensen, forsker Berit Kjærside Nielsen og forskningsmedarbejder Marie Hauge Pedersen. Samtidig indgår Maria Kristiansen, lektor ved Københavns Universitet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Lad os nu udskifte den rædsel af en nationalsang!

Danmarks Radio markerede traditionen tro nytåret med rådhusklokker, fyrværkeri og DR Pige Koret. Men helt bemærkelsesværdigt præsenterede den nedsparede statsradiofoni en splinterny optagelse sammen med stjernemusikerne i Den Danske Strygekvartet. Og skulle man ikke have opdaget det på grund af almindelig træthed, buldrende brag, løsslupne champagnepropper, forvrøvlede onkler, berusede teenagere, gøende hunde eller festende naboer, kan du få lidt hjælp her! Der var nemlig et tydeligt budskab i repertoiret på de fire fremførte sange: Lad os nu få en nationalsang, som hæver sig over den bedagede, udtjente, lettere patetiske og banale Oehlenschläger-hymne, som vi og tidligere generationer er blevet plaget med siden 1819. Vel var det trange tider efter den ydmygende statsbankerot i 1813 og Norges farvel til unionen året. Lige så deprimerende var Frederik VI´s håbløse klamren sig til taberen Napoleon, selv om kongens rådgivere mindeligt bad ham skifte side i tide. Adam Oehlenschläger og jeg er faktisk begge to studenter fra Efterslægtsselskabets Skole, men vi bliver nok ikke enige om de lyriske kvaliteter i hans selvudnævnte ”Fædrelands Sang”. Det er jo så ravende banalt, at selv Richard Ragnvald fremstår som kunst. Og så er det galt! Der er et yndigt land, det står med brede bøge nær salten østerstrand.| Det bugter sig i bakke, dal, det hedder gamle Danmark og det er Frejas sal. Og for at understrege håbløsheden og de anstrengte rim napper vi altid sidste halvdel af og den 12.!! afsluttende strofe, når vi skal spille landskampe eller være højtidelige. Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen speiler sin top i bølgen blå.

AGF For abonnenter

AGF giver stort skulderklap til klubbens unge keepere: - Står 100 procent på mål for det her

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];