Annonce
Aarhus

Bibliotek ved Lyseng skal granskes

<p>Foto: Christian Liliendahl</p>

Byrådets kulturudvalg vil have to muligheder undersøgt, men håber på en placering ved Lyseng.

De mange lokale protester er hørt. Politikerne i byrådet har droppet en placering af nyt bibliotek og borgerservicecenter i et større byggeri ved Oddervej 80, og nu går man videre med at undersøge to andre placeringer.

Annonce

Sagen var på kulturudvalgets bord tirsdag aften og her enedes politikerne om at følge den anbefaling, der ligger fra kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad om at gå videre i processen ad to spor, som begge nu skal undersøges grundigt og beregnes:

Lyseng-modellen

  • I arbejdet med en mulig placering af Højbjerg Bibliotek ved Lyseng er der forudsat:
  • At kunstnerværk-stederne, Højbjerg Fotografiske Værksted og Teatersalen Den Blå Hest, bliver på Oddervej 80A-80C.
  • At villaen Oddervej 80, indeholdende lokalarkivet, sælges og arkivet flyttes til det nye bibliotek.
  • At et nyt bibliotek ved Lyseng skal leje sig ind i et privat opført byggeri, da det minimerer den økonomiske risiko for Aarhus Kommune.
  • At arealet som biblioteket evt. skal opføres på ved Lyseng, skal sælges ved offentligt udbud.

Den ene mulighed er en placering af bibliotek og borgerservice i forbindelse med Lyseng Idrætscenter. Den anden er ved det nuværende bibliotek på Oddervej 74, hvor man vil undersøge muligheden for at udvide bygningen med en mødesal og at inddrage villaen Oddervej 80, der i dag indeholder Højbjerg-Holme Lokalhistoriske Arkiv, til biblioteksformål.

»Udvalget støtter, at man går videre med en afklaring, og peger helt klart på Lyseng som den bedste placering, også fordi borgerne så klart har anbefalet det. Men nu skal begge muligheder undersøges meget grundigt,« siger kulturudvalgsformand Steen B. Andersen (S).

Ifølge forslaget fra kulturrådmanden er udgangspunktet at finde en privat investor, der vil opføre et nyt byggeri ved Lyseng, som kommunen så kan bo til leje i med bibliotek og borgerservice. Udvalgsformanden åbner også for, at man kan acceptere et byggeri med andre funktioner som kontorer og måske boliger.

Resten af dette år vil gå med at undersøge ideen nærmere og afklare snitfladerne med de øvrige faciliteter i Lyseng, herunder at finde ud af om noget skal nedlægges og reetableres og på hvilke vilkår. Desuden skal man have et fuldt overblik over anlægs-, vedligeholdelse- og driftsøkonomien, herunder finansieringen af et lejemål i et nyt hus.

Ifølge Steen B. Andersens vurdering får man næppe en afklaring før til nytår. Og dermed vil politikerne heller ikke kunne få sagen med i årets budgetforhandlinger, men først næste år - i 2016. Højbjerg får dermed ikke et nyt bibliotek før tidligst i 2017.

Højbjerg Bibliotek har funktion som områdebibliotek for hele sydbyen. Hvordan kan det forenes med at flytte det til Lyseng?

»Det er rigtigt, at det ikke vil ligge bedre ved Lyseng end ved Oddervej. Men det er dog tilgængeligt, og har gode busforbindelser ligesom det ikke tager lang tid at køre derind i bil. Det mener vi, man kan leve med, men det vil gå ud over synligheden. Til gengæld er Lyseng et sted, hvor der kommer mange mennesker i forvejen. Der meget liv og det giver muligheden for at skabe det borgercenter vi gerne vil,« siger Steen B. Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce