Annonce
Aarhus

Big Bang: Robotterne tager pegepinden

<p>Dorte Steffensen Wille fra VUC Vestsjælland Syd bliver instrueret i robotten Fables fortræffeligheder af Mathias Grelck Johnsen, elektro-ingeniør studerende fra DTU, på naturvidenskabsfestivalen Big Bang i CeresByen. Foto: Flemming Krogh</p>

Mere end 1000 naturfags-undervisere fra grundskolen, gymnasier og VUC er samlet i Aarhus for at se nærmere på nutidens muligheder for at uddanne Danmarks fremtid og slå et stort slag for naturvidenskaben.

Glem alt om gammeldags tavleundervisning og terperi af det periodiske system. Naturfagsundervisning a la dengang farfar var dreng, for den går ikke længere.

Annonce
Via Campus. Big Bang

For fremtiden - eller rettere nutiden - tager helt andre midler i brug både til at fange elevernes interesse og få fysikken, kemien, biologien og geografien til at sætte sig fast mellem ørerne på Danmarks fremtid.

Via Campus. Big Bang

I dag skal der robotter ind i klasseværelserne. Ikke til at stå for selve undervisningen. Men som en del af undervisningen. Derfor fylder robotter i alle afskygninger også godt på den aktuelle naturfagskonference kaldet Big Bang, som torsdag og fredag i denne uge har til huse på Via Campus Aarhus i CeresByen.

Her er mere end 1000 undervisere fra hele landet - primært fra grundskolen, men også fra gymnasier og VUC - samlet i to dage for at få inspiration til at blive klogere blandt andet på at inddrage teknologi i øjenhøjde mellem frikvartererne. Også selv om læreren måske i sig selv er en smule teknologi-forskrækket og forlængst føler sig overhalet både indenom og udenom af eleverne netop, når det kommer til teknologi.

»Det er en af vores udfordringer, men det ikke være så svært, for i dag findes der en masse gratis programmer, som eleverne kan bruge, så de selv kan lære for eksempel at programmere. Samtidig vil lærerne ofte gerne have en plan og et mål, som de efterfølgende kan evaluere på, men det er nogle gange svært med undervisning i netop teknologi, fordi man ikke altid ved, hvor det ender. Vi må bare erkende, at det er eleverne, der har førertrøjen her, og læreren skal i stedet turde give slip og koncentrere alene sig om at guide og facilitere undervisningen og ikke nå frem til et bestemt resultat,« siger Michael Scheiby, konsulent i Astra - Danmarks nationale center for læring i natur, teknik og sundhed - som er hovedarrangør af Big Bang-konferencen i Aarhus.

Han er fra sit daglige virke vant til at undervise og inspirere lærerne i netop naturfagsundervisningen. En anden umiddelbar udfordring for naturfagslærerne er, at den obligatoriske fysik-kemi prøve for enden af 9. klasse forsvinder, når skoleåret ringer ud og bliver i stedet afløst af en ny naturfagsprøve på tværs af de gammelkendte fag fysik, kemi, biologi og geografi.

»Her skal eleverne arbejde på tværs og finde deres egen løsning på en problemstilling. Det bryder med de faste spor og ændrer læringsperspektivet, når eleverne i fremtiden skal tænke mere i brede kompetencer,« forklarer Michael Scheiby.

Alene af den grund giver årets Big Bang for de naturvidenskablige fag god mening, men også i den helt store samfundsmæssige sammenhæng, påpeger programleder Lene Christensen fra Astra.

»Vi ved godt, at vi har en udfordring med naturfagsundervisningen. Vi skal have gjort interessen større, og her er to nøgleord helt centrale: Undervisningen skal være både virkelighedsnær og anvendelsesorienteret. Det nytter ikke noget, at eleverne ikke ved, hvad de kan bruge det til, som de lærer, og hvis undervisningen handler om mariehøns eller haletudser, så skal eleverne også vide, hvordan mariehønen eller haletudser ser ud i virkeligheden og ikke bare i en bog,« siger Lene Christensen.

Derfor bliver der også dissekeret både døde krager, grisehjerter og pustet i et sæt lunger i et undervisningslokale på Via Campus i disse dage. For det er nemmere at forstå, hvordan hjertet og lungerne fungerer, når man selv har haft hjerter eller lunger i hænderne. Det gælder i øvrigt både for elever og lærere.

Tilbage til robotterne. For i robotværkstedet på trejde sal i A-bygningen holder blandt andet Shape Robotics til. En virksomhed, som er sprunget ud af et forskningsprojekt på DTU, og som nu for første gang præsenterer undervisningsrobotten Fable for et større publikum.

»Der er tale om en modul-baseret robot, som gør det nemt både at bygge og programmere sin egen robot. Vi har testet den helt ned til 2. klasse, og her kræver robotbyggeri selvsagt en del lærerressourcer, men fra 4. klasse kan eleverne bygge selv. De begynder som regel med en kaste-robot, og derfra kan det blive mere og mere komplekst. Børnene elsker det og lærer en masse om matematik, fysik, teknologi og innovation imens. Undervisningen bliver hurtigt en fest,« lover David Johan Christensen, professor på DTU og medstifter af Shape Robotics, og fortsætter:

»Jeg har bygget masser af robotter, som er endt deres dage på en hylde, men jeg er sikker på, at denne robot kan gøre en stor forskel i klasselokalerne.«

En af de undervisere, som stopper op og kigger nærmere på Fable, er Dorte Steffensen Wille. Hun ser også robot-muligheder i voksenundervisningen på VUC Vestsjælland Syd.

»Jeg synes, det kunne være sjovt at have den med i matematik-timerne, fordi robotten appellerer ikke kun til børn, og det er nogle gange en udfordring, når det handler om at finde undervisningsmateriale til voksne. Nogle af mine elever gik i stå i matematikken for mange år siden, men jeg er sikker på, at robotten vil kunne fange dem ind igen,« forklarer Dorte Steffensen Wille.

At det ikke behøver være avanceret at drage teknologien ind i undervisningen, kan Marianne Sønderstrup-Jensen fra Odder lille Friskole flere eksempler på. Hun holdt samtidig et oplæg for sine kolleger på konferencen torsdag om at undervise i Science som valgfag i grundskolen.

»For mig handler det om at give eleverne ejerskab til det, de laver ved at lade dem vælge selv og se på, hvordan vi bruger de ressourcer, som vi har i verden. Vi har også Lego Mindstorms, og det er selvfølgelig populært, men det er også masser af teknologi-undervisning i noget så jordnært som bagning. Forskellen på gær og bagepulver for eksempel, eller hvordan husholdningsmaskiner fungerer,« forklarer friskole-læreren fra Odder, som er i gang med at tage en master i naturfagsundervisning ved Syddansk Universitet.

Med og uden robotter i øvrigt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce