Annonce
Aarhus

Bilister chikanerede hinanden på motorvejen: Bagefter tog de en brydekamp i vejrabatten

Det var den andens skyld, mente begge bilister, efter at chikane på motorvejen endte i først uheld og efterfølgende håndgemæng. Arkivfoto: Annelene Petersen
Et trafikuheld udviklede sig søndag eftermiddag til et slagsmål på Djurslandsmotorvejen.

LYSTRUP: To bilister burde søndag kort før klokken 17.40 nok have trukket vejret dybt ned i maven, talt til ti og efterfølgende trillet stille hjem. I stedet endte uenighederne med, at de to endte i håndgemæng i græsrabatten langs med Djurslandsmotorvejen ved Lystrup.

De to biler, der blev ført af en 43-årig mand og en 31-årig mand, havde angiveligt kørt og generet hinanden ved at køre for tæt på og lave flere vognbaneskift. Det præcise hændelsesforløb var de to parter ikke helt enige om, men det endte med, at de to biler kørte ind i hinanden kort før Lystrup-afkørslen.

Begge biler kørte efterfølgende ind til siden, hvorefter de to mænd fortsatte chikanen - nu med næverne.

Da politiet ankom til stedet, sad den 31-årige mand oven på den 43-årige mand, der lå med ansigtet ned i græsset, og holdt hans arme. Betjentene bad den 31-årige om at flytte sig og tog fat i de to parter for at afhøre dem til sagen. Da der var meget stor uenighed om, hvem der var skyld i færdselsuheldet, blev de to mænd i første omgang begge sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved at indlede sig i et slagsmål på offentligt sted.

Begge mænd erkendte at have været i slagsmål, men ingen af dem ville vedkende sig at have startet slagsmålet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Vandmasserne skal til havet

I februar måned blev alle hidtidige rekorder for nedbør i Danmark slået. Ja, der tales endog om en såkaldt 100 års hændelse. Vandmassernes virkninger rundt i landet er voldsomme. Ådale, marker, haver og kældre er præget af store ødelæggende oversvømmelser. Landmænd kan se frem til store ekstra omkostninger til gensåning af druknede vinterafgrøder. Gyllebeholdere bugner fordi der ikke kan køres på markerne. Og mange steder er sågar landeveje oversvømmet med deraf følgende forstyrrelser af trafikken. Og det kan absolut ikke udelukkes, at de store nedbørsmængder er kommet for at blive. Samtidig står vores grundvand usædvanligt højt. Det skriger på politisk handling. Det bør nu stå lysende klart for enhver, at der snarest muligt bør træffes foranstaltninger til, at de store mængder vand kan flyde mere effektivt ud til havet. Med andre ord er vi politikere nødt til at sætte et langt stærkere fokus på åernes vandføringsevne. Mange steder er der ad åre opstået aflejringer på bunden, der virker som propper i hullet. Det betyder en konstant højere vandstand – også når det ikke regner. Virkningen er en snigende forsumpning af landskabet, så det efterhånden bliver svært at komme tørskoet ned til vandløbene, hvis man vil fiske eller nyde naturen. En anden alvorlig virkning er, at vandløbet og det omkringliggende terræn ikke har nogen evne til at opsuge og lagre vand, når der kommer store regnmængder. Og så skal det jo gå rivende galt når svampen er gennemvædet hele tiden. Derfor skal vi med en løbende og målrettet vedligeholdelse af vandløbene sørge for, at vandføringsevnen holdes intakt og et vandstanden i tørre periode holdes nede. Det er ikke raketvidenskab. Det er almindelig sund fornuft, som vi ikke behøver eksperter til at forklare. Heldigvis råder vandløbsmyndighederne, kommunerne, over en bred vifte af virkemidler, herunder opgravning af propper i åerne, grødeskæring, etablering af dobbeltprofiler og etablering af planlagte vådområder med kompensation til lodsejerne. Desuden skal der sikres en helhedsorienteret indsats på tværs af kommunegrænser. Samfundet har pligt til at skærme lodsejere mod tab som følge af oversvømmelser. Det skal ske med afsæt i vandløbsloven i kraft af vandløbsregulativer og helhedsorienterede vedligeholdelsesplaner, der sikrer vandets effektive vej til havet. Alt sammen under skyldig hensyntagen til miljø og natur. Disse hensyn kan heldigvis gå hånd i hånd, selvom visse kredse har travlt med at bilde alle ind, at der ikke må graves eller skæres grøde. En ting er sikkert: Vandmasserne skal ud til havet. Og det uden de voldsomme ødelæggelser og tab, der opleves i denne tid. Det er på høje tid, at vi politikere på alle niveauer tager bestik af klimaforandringerne og alt for mange års mangelfuld vedligeholdelse af vores vandløb.

Annonce