Annonce
Navne

Billedkunstner fylder 75 år: Hende den nøgne fra Børsen

Billedkunstneren Lene Adler Petersen fylder 75 år søndag 13. januar. Foto: Christian Als/Ritzau Scanpix

Billedkunstneren Lene Adler Petersens navn dukker fortsat frem med mellemrum. Men mest kendt er hun for happenings for næsten 50 år siden. Nu fylder hun 75 år.

75 Så sent som i december fik den alsidige billed- og aktionskunstner Lene Adler Petersen udgivet to forsvundne lydværker på vinyl. Og i marts 2017 viste Galleri Tom Christoffersen udstillingen "Persona" med blandt andet en række moderne portrætter, der havde været fem år undervejs. Udstillingen fik stor ros. Malerkollegaen Jesper Christiansen kaldte den blandt andet et "must see".

Ellers har der de seneste år været ret stille omkring Lene Adler Petersen, der søndag 13. januar fylder 75 år. Men navnet vækker genkendelse.

Lene Adler Petersen skrev sig ind i historien tilbage i maj 1969, da hun gik nøgen med et hvidt kors foran sig gennem Børsen som "Den kvindelige Kristus". Happeningen var planlagt sammen med partneren og den senere ægtefælle, billedhuggeren Bjørn Nørgaard, og billederne af de sortklædte mænd i kapitalens højborg og den nøgne kvinde gik verden rundt.

Året efter var kunstnerparret igen på forsiderne med aktionen "Hesteslagtningen", der foregik på en mark i Odsherred i forbindelse med udstillingen "Tabernakel" på kunstmuseet Louisiana.

I 1970'erne var Lene Adler Petersen desuden aktiv i den spirende kvindebevægelse.

Et af Adler Petersens hovedværker er "Kvindetegnet" fra 1974, der består af hele 484 collager i et format lidt større end A5, der alle har kvindetegnet i forskellige udformninger. I 2010 viste Staten Museum for Kunst en særudstilling med collagerne med motiver klippet fra aviser, ugeblade, tegneserier, reklamer og kataloger.

Lene Adler Petersen er uddannet på Det Jyske Kunstakademi 1964 til 1966 og Det Kgl. Danske Kunstakademi 1968 til 1969. Hun har været medlem af Kunstnersammenslutningen Kammeraterne siden 1995. Adler Petersen fik i 1996 Eckersberg Medaillen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

Annonce