Annonce
Indland

Billedserie: Royale og politikere fejrer genforening

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Genforeningen er noget særligt, fordi det foregik med en folkeafstemning, mener Mette Frederiksen.

Regeringen markerer fredag 100-året for Genforeningen med en gallaforestilling på Det Kongelige Teater.

Ved ankomsten fortæller statsminister Mette Frederiksen (S), at det er vigtigt at markere genforeningen, fordi den foregik på en særlig måde.

- Dengang for 100 år siden, da sønderjyderne kom hjem til Danmark, gjorde vores forfædre det på en helt særlig måde - folkeafstemning, fredeligt, ordentligt og demokratisk, siger hun til TV2.

To folkeafstemninger i februar og marts 1920 betød, at den nye dansk-tyske grænse i Sønderjylland blev flyttet sydpå til Kruså.

15. juni 1920 overtog Danmark formelt administrationen over det genforenede Sønderjylland. Denne dato regnes som den officielle genforeningsdag.

Men gennem hele 2020 vil Genforeningen blev fejret med en række arrangementer. Et af dem er aftenens gallaforestilling.

/ritzau/

Annonce
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce