Annonce
Østjylland

Bindingsværk fra 1500-tallet: Nu skal en af Horsens' ældste ejendomme shines op

Per Jepsen kigger over mod Nørregade 6, som han ejer og nu vil gøre noget ved. Bygningen fra 1500-tallet trænger til en kærlig hånd. Foto: Morten Pape
Per Jepsen har i 15 år ejet Nørregade 6, der kan dateres tilbage til 1548. Nu skal bindingsværket på den gamle ejendom nænsomt renoveres med hjælp fra erfarne håndværkere.

Horsens: Han har ejet bygningen i 15 år, og nu skal der ske noget: Per Jepsen går i gang med at restaurere det næsten 500 år gamle bindingsværk på ejendommen Nørregade 6 i hjertet af Horsens.

Bygningen er i dén grad moden til en kærlig hånd. Det kan der ikke være to meninger om. Omvendt er det ganske imponerende, at murene har stået siden 1548, som bygningen ifølge Per Jepsen kan dateres til.

- Al bindingsværket skiftes på bygningen, og det kommer ikke til at ske i en ruf, men meget nænsomt. Jeg har koblet folk med erfaring på, siger Per Jepsen, der har hyret Tom Ejsing - Tom Træmand - fra Barrit og en murer til opgaven.

Nørregade 6 rummer to erhvervslejemål, der i dag er hjemsted for Pita King og Frisør Bella, og to lejligheder på 1. sal. De er hver på 60-70 kvadratmeter og er lejet ud.

Per Jepsen, der bor i Vejle, investerede knap en million kroner i ejendommen tilbage i starten af 00'erne, og siden er der ikke sket noget.

- Jeg har fire-fem gange søgt om tilladelse til en tagterrasse, men jeg har fået nej og været godt gal i skralden over det. Jeg har forsøgt at sælge ejendommen uden held, så nu kigger jeg i stedet fremad, siger Per Jepsen.

Annonce

Jeg begyndte at købe ejendomme op i 1993, og jeg søger noget, der har historie. Jeg har tidligere købt en biograf og en kirke - spændende byggeri med mange facetter.

Per Jepsen

Søger den gode historie

Investoren fra Vejle holder af det lidt skæve, der emmer af eventyr:

- Jeg begyndte at købe ejendomme op i 1993, og jeg søger noget, der har historie. Jeg har tidligere købt en biograf og en kirke - spændende byggeri med mange facetter. Forestil dig, hvordan det har set ud i Nørregade i 1548. Og sikke en stank, siger Per Jepsen med et smil.

Lejerne bliver boende under renoveringen, der kun kommer til at foregå på den udvendige side.

Per Jepsen har indkøbt 75 meter bindingsværk, der har ligget i depot i mange år, og så går arbejdet ellers i gang.

- Jeg gør det stille og roligt på timeløn og bruger i første omgang et par hundrede tusinde kroner på det. Jeg skal passe på, hvad jeg gør - og ikke tabe pusten.

Per Jepsen gør ikke noget ved taget, så længe han ikke har tilladelse til en tagterrasse, og han slår fast, at det ikke giver mening at bruge otte, 10 eller 12 millioner kroner på en totalrenovering.

Blandt landets ældste

Horsens rummer en række af landets ældste beboelseshuse, og Nørregade 6 er ifølge Per Jepsen Danmarks syvende-ældste. Det er dog svært på skrift at få det fulde overblik over Danmarks gamle ejendomme.

Ifølge Horsens Museums hjemmeside måtte dele af bindingsværket udskiftes efter en brand i 1773, og de "er udført i bokskonstruktion med et løsholt med to dokker (de lodrette korte bjælker i bindingsværket) under og en over i hvert fag, hvilket er karakteristisk for 1700-tallets bindingsværk", som det lyder i beskrivelsen af Nørregade 6.

Gavlhusene nummer 4, 6 og 8 i Nørregade er blandt byens ældste verdslige - ikke-kirkelige - bygninger med rødder tilbage til 1500- og 1600-tallet. Bortset fra et par andre bygninger er de de eneste huse i byen med rødder i 1500-tallet, der stadig står, lyder det endvidere fra Horsens Museum.

Nørregade 6

Nørregade er en af Horsens ældste gader - mindst 900 år. Navnet stammer fra, at gaden var den nordligste af to hovedstrøg. Nørregade var sammen med Søndergade gennem århundreder Horsens mest betydende gader.

Facaden på Nørregade 6 er klassicistisk og muligvis sat på facaden efter branden i 1773.

Bygningen fortæller om typiske tendenser inden for købstadsbindingsværk i 1500- og 1700-tallet og stilhistorie sidst i 1700-tallet og er dermed nærmest en billedbog over ældre dansk (købstads)bygningshistorie igennem flere århundreder.

Huset har derfor på flere måder en meget høj arkitektonisk værdi.

Kilder: horsensmuseum.dk og horsensleksikon.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Kampen om Kongelunden

Hvor mange af Aarhus´ byrådspolitikere har fri adgang til AGF´s kampe? I og for sig et ret ukompliceret spørgsmål at få besvaret, ikke? Så jeg sendte i god tro en mail til kommunaldirektøren for Aarhus kommune. Der skete ikke det store. En kommunaldirektør har mange vigtige sager at tage sig af, så håbet var vel bare, at det lille ”?” var sendt nedad. Nå, ja! Nu skal man jo ikke komme med udokumenterede påstande, end ikke i en blog, der står for tastaturantens egen regning. Samme mail, men nu i ny retning: Kulturrådmanden og pressechefen. Her var der hul igennem. Pressechefen replicerede: ”Det er byrådsservice i Borgmesterens Afdeling, der kan svare på dette. Jeg tillader mig derfor at sende spørgsmålet videre til dem”. Den mail var fra d.4. november. Åbenbart er det en større sag for byrådsservice at servicere. Jeg troede i min indgroede naivitet, at man ”vidste sådan noget”. Men det gør man ikke, eller måske man ikke ønsker at oplyse om det! Jeg mener blot, byrådspolitikere får honorar for deres arbejde, inkl. en som bekendt ret favorabel orlovsordning. Så burde det ikke være god skik og brug, at alle ”frynsegoderne” også er offentligt kendte. Nu synes jeg jo ikke, at kulturrådmanden skal betale entré for at klippe snoren til åbningen af et nyt hus i den gamle by. Men der er vel andre ”gratis adgange”, som ikke så indlysende. Det er lykkedes mig én (og sikkert sidste) gang at få fedtet mig ind i VIP-loungen uden at slippe en slante, som det hed dengang AIA, var store i århusiansk fodbold. Og derinde, på ryggen af de gamle stadionhaller og med store panoramavinduer ud mod banen, åbner sig en ny verden, ukendt for den, der er vant til at snige sig ind gennem tælleapparaterne med sin selvfinansierede billet og reservationen til et af de solblegede, fesengrønne plasticsæder. Herinde i varmen er der bløde sæder, mad, snacks og drikkevarer. Rundt om bordene sidder i fortrolig snak adskillige kendte, nogle blot lokale koryfæer, andre med genkendelsesfaktor uden for kommunegrænsen. I min egen beklemte, ubekvemme ukendthed er udvejen at få hamstret en sodavand og hilse på serveringspersonalet, som er lige så ukendte, som jeg er. Men her sidder de altså. Forretningsfolk, sponsorer, popmusikere, gamle fodboldstjerner, klubbosserne, deres håndlangere og minsandten også nogle af byens betroede politikere. Gad vide, hvad de taler om? Dagens kamp? Måske, men ifølge en af mine døtres speciale om beslutningsprocesser i det offentlige regi foregår de ofte ved kaffemaskinen, uformelt, uforpligtende, uden for referat. Befinder jeg mig i en VIP-lobby, hvor trafikken går den modsatte vej? Hvor de indflydelsesrige og beslutningstagerne er inviteret ind på lobbyisternes slagmark på en fri ”transfer” eller? Et par timer inden AGF-Brøndby-kampen (på trods af løbebanen, eller måske mere på grund af en kompetent, no-nonsense-træner vandt AGF fortjent 2-1) mødte jeg bag stadion en af kvarterets beboere, som hilste venligt og lettere indigneret spurgte mig, hvad jeg syntes om stadion-planerne med væddeløbsbanens inddragelse etc. Opildnet af min lydhørhed skosede hun de sammenspiste, teflonbelagte, socialdemokratiske cand.scient.pol-drenge, som åbenbart er Aarhus´ nye herskende klasse. Hvis de vil have projektet gennemført, får de deres vilje! Men så slemt bliver det bare ikke. Når pengestærke, gavmilde givere kan give kommunen 500 millioner kroner til at ”løfte” hele området med Friheden, Stadion, Arenaen, JVB, skovene og Mindeparken, og vel at mærke uden at plastre til med boliger på væddeløbsbanen, så ånder alt idyl. Der er dog et andet men: AGF-direktør Jakob Nielsens ønskestadion koster alene 400 millioner kroner. Det giver jo ikke mange midler til et fuldblods atletikstadion, løsning af det evigt tilbagevendende trafikale kaos (der bliver endnu værre med Mols-linjens flytning) og så det helt indlysende behov, Aarhus har: Den store, indendørs multiarena, der kan matche Københavns royale arena og Hernings "Boksen", og som vil være en langt bedre investering for kommunen end et nyt stadion.

Aarhus

Tivoli Friheden vil bygge en ny scene

Annonce