Annonce
Østjylland

Bindingsværk fra 1500-tallet: Nu skal en af Horsens' ældste ejendomme shines op

Per Jepsen kigger over mod Nørregade 6, som han ejer og nu vil gøre noget ved. Bygningen fra 1500-tallet trænger til en kærlig hånd. Foto: Morten Pape
Per Jepsen har i 15 år ejet Nørregade 6, der kan dateres tilbage til 1548. Nu skal bindingsværket på den gamle ejendom nænsomt renoveres med hjælp fra erfarne håndværkere.

Horsens: Han har ejet bygningen i 15 år, og nu skal der ske noget: Per Jepsen går i gang med at restaurere det næsten 500 år gamle bindingsværk på ejendommen Nørregade 6 i hjertet af Horsens.

Bygningen er i dén grad moden til en kærlig hånd. Det kan der ikke være to meninger om. Omvendt er det ganske imponerende, at murene har stået siden 1548, som bygningen ifølge Per Jepsen kan dateres til.

- Al bindingsværket skiftes på bygningen, og det kommer ikke til at ske i en ruf, men meget nænsomt. Jeg har koblet folk med erfaring på, siger Per Jepsen, der har hyret Tom Ejsing - Tom Træmand - fra Barrit og en murer til opgaven.

Nørregade 6 rummer to erhvervslejemål, der i dag er hjemsted for Pita King og Frisør Bella, og to lejligheder på 1. sal. De er hver på 60-70 kvadratmeter og er lejet ud.

Per Jepsen, der bor i Vejle, investerede knap en million kroner i ejendommen tilbage i starten af 00'erne, og siden er der ikke sket noget.

- Jeg har fire-fem gange søgt om tilladelse til en tagterrasse, men jeg har fået nej og været godt gal i skralden over det. Jeg har forsøgt at sælge ejendommen uden held, så nu kigger jeg i stedet fremad, siger Per Jepsen.

Annonce

Jeg begyndte at købe ejendomme op i 1993, og jeg søger noget, der har historie. Jeg har tidligere købt en biograf og en kirke - spændende byggeri med mange facetter.

Per Jepsen

Søger den gode historie

Investoren fra Vejle holder af det lidt skæve, der emmer af eventyr:

- Jeg begyndte at købe ejendomme op i 1993, og jeg søger noget, der har historie. Jeg har tidligere købt en biograf og en kirke - spændende byggeri med mange facetter. Forestil dig, hvordan det har set ud i Nørregade i 1548. Og sikke en stank, siger Per Jepsen med et smil.

Lejerne bliver boende under renoveringen, der kun kommer til at foregå på den udvendige side.

Per Jepsen har indkøbt 75 meter bindingsværk, der har ligget i depot i mange år, og så går arbejdet ellers i gang.

- Jeg gør det stille og roligt på timeløn og bruger i første omgang et par hundrede tusinde kroner på det. Jeg skal passe på, hvad jeg gør - og ikke tabe pusten.

Per Jepsen gør ikke noget ved taget, så længe han ikke har tilladelse til en tagterrasse, og han slår fast, at det ikke giver mening at bruge otte, 10 eller 12 millioner kroner på en totalrenovering.

Blandt landets ældste

Horsens rummer en række af landets ældste beboelseshuse, og Nørregade 6 er ifølge Per Jepsen Danmarks syvende-ældste. Det er dog svært på skrift at få det fulde overblik over Danmarks gamle ejendomme.

Ifølge Horsens Museums hjemmeside måtte dele af bindingsværket udskiftes efter en brand i 1773, og de "er udført i bokskonstruktion med et løsholt med to dokker (de lodrette korte bjælker i bindingsværket) under og en over i hvert fag, hvilket er karakteristisk for 1700-tallets bindingsværk", som det lyder i beskrivelsen af Nørregade 6.

Gavlhusene nummer 4, 6 og 8 i Nørregade er blandt byens ældste verdslige - ikke-kirkelige - bygninger med rødder tilbage til 1500- og 1600-tallet. Bortset fra et par andre bygninger er de de eneste huse i byen med rødder i 1500-tallet, der stadig står, lyder det endvidere fra Horsens Museum.

Nørregade 6

Nørregade er en af Horsens ældste gader - mindst 900 år. Navnet stammer fra, at gaden var den nordligste af to hovedstrøg. Nørregade var sammen med Søndergade gennem århundreder Horsens mest betydende gader.

Facaden på Nørregade 6 er klassicistisk og muligvis sat på facaden efter branden i 1773.

Bygningen fortæller om typiske tendenser inden for købstadsbindingsværk i 1500- og 1700-tallet og stilhistorie sidst i 1700-tallet og er dermed nærmest en billedbog over ældre dansk (købstads)bygningshistorie igennem flere århundreder.

Huset har derfor på flere måder en meget høj arkitektonisk værdi.

Kilder: horsensmuseum.dk og horsensleksikon.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce