Annonce
Horsens

Efter mislykkede forsøg på at bedøve vildhest: - Vi skal ikke ud i en lignende situation

Hvis en anden vildhest fra Nørrestrand bliver syg, vil en eventuel aflivning komme hurtigere i spil. Det er konklusionen efter septembers mislykkede forsøg på at bedøve førerhoppen. Arkivfoto: Morten Pape
Flere mislykkede forsøg på at bedøve og behandle den syge førerhoppe hos vildhestene fra Nørrestrand betyder, at Horsens Kommune nøje vil overveje, hvad der skal ske, hvis endnu en vildhest bliver syg.

Horsens: Det har sat tanker i gang hos biolog Jan Kunstmann, Horsens Kommune, at det viste sig umuligt at bedøve førerhoppen hos vildhestene på Nørrestrand, og at den derfor endte med at blive aflivet.

I september fik hoppen betændelse i den ene hov, der krævede behandling. Tre dage i træk forsøgte en dyrlæge at bedøve hoppen med bedøvelsespile, men det lykkedes aldrig at få den lagt ned.

Derfor besluttede Jan Kunstmann i samråd med dyrlægen til sidst at aflive hoppen.

Og aflivning kan meget vel blive konsekvensen igen, hvis en af vildhestene bliver syg, lyder hans konklusion.

- Vi skal ikke ud i en lignende situation, hvor vi stresser hesten unødigt og ikke kan komme til at behandle den. Den betændelse, som førerhoppen havde, havde vi nok ikke kunnet klare med en enkelt smedebehandling. Den skulle have flere behandlinger, så det mest humane var at aflive den.

Annonce

Svært at bedøve vildheste

Han har efter episoden med førerhoppen rådført sig hos andre kolleger med kendskab til vildheste og med zoologiske haver:

- Det er et generelt problem at få bedøvet vildheste. Det er meget svært, og der er ingen garanti, for at det lykkes, fortæller Jan Kunstmann.

Førerhoppen fra Nørrestrand blev sidste år behandlet for en flækket hov, og her lykkedes det ret hurtigt at få hesten lagt ned med bedøvelsespile.

Derfor var han optimistisk, da hoppen blev syg i september og igen krævede behandling.

- Vi brugte den samme medicin, som vi anvendte sidste år, men det lykkedes ikke at få den bedøvet. Der er bare nogle faktorer ved vildheste, der gør, at medicinen ikke virker ens hver gang, forklarer Jan Kunstmann.

Det er jo vildheste

Han understreger, at der jo er tale om vildheste, der gerne skulle kunne klare sig selv.

- Førerhoppen havde problemer med sine hove, og det er ikke noget, vi ønsker at give videre til de føl, der kommer til verden, hvis det er noget, der nedarves. Vi vil gerne have robuste heste, der kan klare sig selv, siger han.

Derfor vil hurtigere aflivning være i spil fremover.

- Vi tager det fra gang til gang og vurderer ud fra, hvad hesten fejler. Udgangspunktet vil sandsynligvis være, at vi observerer hesten, og så skal den helst komme sig selv. Hvis den ikke kan det, skal vi gribe ind, og så vil det helt klart være en vigtig overvejelse at aflive den med det samme, fordi det er så usikkert, om vi kan få den lagt ned.

Ved at finde nyt hieraki

Indtil videre har vildhestene i Nørrestrand det godt og er ved at finde sig til rette uden førerhoppen, fortæller Jan Kunstmann.

- Der er ingen interne magtkampe for at finde et nyt hieraki. Der er en hoppe, der går forrest, når flokken flytter sig, siger biologen, der kigger til hestene et par gange om ugen.

Der er fem hopper, to hoppeføl og et hingsteføl samt en hingst tilbage på Nørrestrand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Politi advarer om risiko for akvaplaning efter uheld på østjysk motorvej: Det er meget farligt

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Annonce