Annonce
Aarhus

Birthe har en sygdom, som 550.00 lever med: Om at holde balancen i et skørt liv

Birthe Birkebæk med figuren, der skal holde balance i livet. Den store udgave er savet ud af hendes mand, kunstneren Niels Rahbæk, efter hendes lille udsmykning med sytråd. Den findes i hendes bog om knogleskørhed. Også på denne har hun selv haft gang i trådene. Foto: Axel Schütt

Birthe Birkebæk har skrevet bog og laver saloner med foredrag om knogleskørhed, som mange lever med uden at vide det.

AARHUS: Birthe Birkebæk er en kreativ sjæl, og hun siger ting på sin egen måde. Lige nu gør hun det med sytråd.

125 værker, som de fleste andre kreative ville have lavet som tegninger, fortæller historien om, hvordan det er at leve et liv med skøre knogler. Og hvordan det skøre liv kan forebygges.

De kvadratiske sy-billeder er lavet til foredrag, udstilling og en bog, der fortæller om at leve med sygdommen knogleskørhed. 25 af værkerne er med i bogen, der udkommer mandag 5. november.

- Den sorte, tynde tråd er skrøbelig som et porøst knoglevæv, og når den er på det hvide lærred, illustrerer den et liv som knogleskør, fortæller Birthe Birkebæk om de værker, hun har lavet på lærrederne i størrelsen 20 gange 20 centimeter.

Den 61-årige århusianske kvinde har selv fået diagnosen som knogleskør.

- Kun 150.000 har fået diagnosen, og 550.000 i Danmark lever med sygdommen. Den er arvelig, så min mor, der har den, spurgte mig for nogle få år siden, om jeg var blevet undersøgt for den. Det var jeg ikke, men blev det, og jeg har sygdommen, forklarer Birthe Birkebæk.

Annonce

Om knogleskørhed

"Knogleskør og hvad så?" er titlen på en grafisk broderiudstilling i Demokrateket, Dokk1, Aarhus. Fernisering mandag 5. november kl. 16. Alle er velkomne.Udstillingen kan ses i bibliotekets åbningstid 5.-20. november

Udstillingen tager afsæt i bogen "Knogleskør og hvad så? Forebyggelse og behandling", forlaget Klim. Bogen er i to afsnit, Birthe Birkebæk historie og fakta om sygdommen med eksperters udsagn.

Salon Knogleskør. Mandag 12. november kl. 19: Iscenesat Reading ved Birthe Birkebæk og foredrag om knogleskørhed og identitet ved klinisk psykolog Vibeke Bie.

Tirsdag 20. november kl. 19.30: Iscenesat Reading ved Birthe Birkebæk og foredrag om knogleskørhed og træning ved fysioterapeut River Breinholt. Instruktion: Isabelle Reynaud

Mere info og billetter: aakb.dk

Salon Knogleskør er et samarbejde mellem Osteoporoseforeningen (Aarhus-afdelingen og Landsforeningen) og Kunstnernes Kooperative ApS.

Et liv med knogleskørhed er en balance på et spinkelt fundament. Sådan som Birthe Birkebæks eget liv. Det viser hun med illustrationen her. Den er syet.

Ud med budskabet

Siden den dag, hun fik diagnosen, har hun indrettet livet efter det, dyrket motion, træning og medicin og arbejder koncentreret med at overholde de regler og gode råd, der findes.

Det appellerer hun til andre om at gøre med foredrag og bogen "Knogleskør og hvad så?", som bliver udgivet på Forlaget Klim.

I det hele taget er hun optaget af at sende budskabet ud om, at så mange lever med knogleskørhed uden at vide det. Og at de kan gøre noget for at forebygge, at det første brud kommer.

At ændre vaner

Illustrationen på bogens forside - naturligvis også syet - viser en kvinde, der balancerer på en skør grund, spindelvævsagtigt. Det er sådan, folk med knogleskørhed lever.

- Det gælder om at finde balancen i et liv med porøse knogler, siger Birthe Birkebæk, der opdagede sin knogleskørhed for næsten fem år siden.

- Jeg har altid ladet mig styre af mit hoved, har knoklet på og først stoppet, når kroppen gjorde ondt. Det går ikke længere. Hvis jeg skal undgå rollator, skal muskulaturen være stærk, siger hun, der også tager medicin dagligt.

- Jeg gør ikke det her for at eksponere mig selv, men for at gøre opmærksom på knogleskørheden. Et brud på en hofte, for eksempel, er ikke bare ubehageligt for den, det går ud over. Det koster også samfundet 200.000 kroner, og vi må have en politisk handlingsplan for sygdommen, siger Birthe Birkebæk, der i mange år har arbejdet på Husets Forlag i Aarhus. Hun har en bachelor i børne- og ungdomskultur og en tillægsuddannelse i journalistisk.

Det mentale

Hun synes, der mangler fokus på den mentale side ved at have en kronisk sygdom.

- Man skal lægge sit liv om og ændre vaner, og det er ikke altid nemt. Den enkelte må tage ansvar for sig selv. Samtiden er præget af individualisering. Det er ikke længere samfundets skyld, som TV2 sang i 90'erne. Vi er blevet vores eget projekt, både når det går godt og når det går skidt. Den er svær at have med at gøre. Ikke mindst, når man skal vænne sig til at leve med en kronisk lidelse. Det gør noget ved ens opfattelse af, hvem man er som individ, "siger hun og peger på, at folk bør have mulighed for at lære at håndtere sygdom ved foredrag af psykologer og andre.

- Små ændringer kan gøre en stor forskel. Man må acceptere, når livet bliver besværligt, og handle på det, rekvirere hjælp og støtte. Alt for mange har svært ved at sige ja tak til hjælp eller bede om den, siger hun, der også arrangerer salonaftener i den kommende tid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland For abonnenter

Bilisterne kæmper om udendørs parkeringspladser: Samtidig står supersygehusets p-hus halvtomt

Leder For abonnenter

Indbrud i Østjylland: Antallet skal ned og opklaringsprocenten skal op

Det er glædelige nyheder, man kunne læse i Århus Stiftstidende lørdag. Antallet af indbrud i Østjyllands politikreds er nemlig raslet ned de seneste ti år. 34 procent er antallet faldet i hele Østjylland, mens der i Norddjurs alene var 65 procent færre indbrud i 2018 end for ti år siden. Det er utroligt positivt og vigtigt i en tid, hvor man ud fra døgnrapporter og krim-historier på tværs af medierne indimellem kunne tro, at det modsatte var tilfældet. Og hvem skal så have buketten af roser for de markant forbedrede tal? Flere i virkeligheden. Først og fremmest har politiet ydet en stor indsats med at oplyse og klæde borgerne på, så de ved lige præcis hvilke trick, en langfingret gæst ikke bryder sig om. Dernæst har borgerne taget rådene til sig og fra 2016, efter at politiet havde gennemført en større oplysningskampagne, begyndte indbrudsstatistikken at blive mærkbart bedre. Derfor kan det næsten lyde jubeloptimistisk, når vicepolitiinspektøren ved Østjyllands Politi, Gert Bisgaard, taler om at få sænket indbruddene i privat beboelse med yderligere to tredjedele over de næste år. Men det er dejligt med ambitioner. Dejligt med himmelstræbende mål, for et indbrud er ét for meget. Som de fleste, der har haft indbrud, kan skrive under på, så kan det blive dyrt for den ramte, det kan betyde tab af uerstattelige effekter, give bøvl med forsikringen og ikke mindst utryghed.

Aarhus

Nyt miljøvenligt våben mod glatte fortove: Vulkansk aske erstatter salt og sand

112

Skulle tisse men fik ølkrus i hovedet: Tumult i nattelivet endte med kvælertag

Annonce