Annonce
Indland

Biskop kalder kirkens klimaengagement for sund fornuft

Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Folkekirken må ligesom alle andre tage del i opgaven med at reducere CO2-udledning, mener biskop i Ribe Stift.

Det er naturligt, at kirken melder sig ind i klimakampen og målet om at reducere CO2-udledningen.

Det siger biskop Elof Westergaard, Ribe Stift.

- Det er sund fornuft at kigge på det her, og mange menighedsråd er allerede i gang.

- Når vi som biskopper sætter det på dagsordenen, er det fordi, det er vigtigt at få beskrevet "best practice" og få det bredt ud, siger han.

Landets ti biskopper har på et netop afholdt bispemøde besluttet, at folkekirken tilslutter sig målet om at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030.

Det er biskoppernes eget initiativ, at folkekirken også skal søge at efterleve målet.

- Vi er jo ikke en ø. Vi er en del af samfundet. Derfor skal vi have de fremskridt, der sker på det her område, for øje, siger Elof Westergaard.

Og arbejdet er allerede i fuld gang i mange kirker og menighedsråd.

Oliefyr bliver udskiftet med vedvarende energikilder, og glødepærer bliver erstattet med LED-lys.

- De folk, der sidder i menighedsråd, er optaget af det her. Det er tænksomme mennesker, der gerne vil forvalte kirkeskatten på bedste vis, siger Elof Westergaard.

Med bygninger, der har flere hundrede år på bagen, kan det ifølge biskoppen være en udfordring at reducere varmeforbruget.

Men folkekirken har energikonsulenter, der hjælper og vejleder, og gradvist sker der ifølge biskoppen fremskridt.

Der er også andre knapper at dreje på: Eksempelvis mere ekstensiv drift af kirkegårde og jorde, der forpagtes til landbrug.

Spørgsmål: Hvorfor er klimasagen også folkekirkens sag?

- Vi er vist alle enige om, at vi skal passe på den Jord, vi bor på. På skaberværket.

- Samtidig vil det også være underligt, hvis kirken som andre institutioner ikke også påtager sig en opgave inden for det her, siger Elof Westergaard.

Spørgsmål: Er det realistisk at nå målet med en reduktion på 70 procent på kirkens område?

- Det skal prøves. Når politikerne og den resterende del af samfundet mener, at det er realistisk, så må vi også stille os selv den opgave, siger Elof Westergaard.

Biskopperne vil nu gå til kirkeminister Joy Mogensen (S) med et forslag om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal kortlægge og indsamle erfaringer med grønne tiltag i kirkerne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce