Annonce
Aarhus

Biskop vil skabe nye netværk mellem kirker og kommuner

Biskop Henrik Wigh-Poulsen (til højre) og borgmester Jacob Bundsgaard, Aarhus, ved den første konferenece på Aarhus Rådhus. Foto: Lars Salomonsen/BorderPress.dk

Henrik Wigh-Poulsen vil have bedre samarbejde til gunst for de svageste i samfundet.

AARHUS: Flere end 300 østjyske kommunalpolitikere, kirkefolk og ledende medarbejdere fra sociale NGO'ere diskuterer fælles løsninger på det sociale område på en stor konference i Aarhus torsdag. Aarhus-biskop Henrik Wigh-Poulsen står bag "Fælles om det sociale ansvar", der har til formål at skabe nye netværk i civilsamfundet.

Det foregår på Diakonhøjskolen i Højbjerg, hvor borgmestre, rådmænd, provster og præster, generalsekretærer og frivillige fra de kommunale, kirkelige og sociale sektorer mødes.

- Det handler om at finde sammen fra forskellige steder for at styrke indsatsen for de svageste i samfundet. Den store tilmelding tyder på, at vi har fat i noget rigtigt og vigtigt, som vi har glemt, men skal mindes om, siger Henrik Wigh-Poulsen.

Programmet byder på oplæg af Randers-borgmester Torben Hansen, professor Lene Tanggaard og professor Jørn Henrik Pedersen fra henholdsvis Aalborg Universitet og SDU samt ledelsesforsker Helle Hein fra CBS.

Annonce

Konferencen

"Fælles om det sociale ansvar" - konferencen torsdag 31. januar er den anden af sin art, en tilsvarende fandt sted i januar 2018. Foregår på Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15H, 8270 Højbjerg.Mere på www.fællesom.dk.

Workshops

- Der bliver fokus på de mange steder, hvor vi fælles kan løfte en social indsats. Det er oplagt at samarbejde, men kommuner, folkekirker og organisationer har ikke set mulighederne, forklarer Henrik Wigh-Poulsen.

Der bliver en stribe workshops. Deltagerne kan for eksempel opleve, at stadsdirektøren i Aarhus, Niels Højberg, vil diskutere udviklingen af det sociale felt med leder af Kirkens Korshær i Danmark, Helle Christiansen. Formand for Bedre Psykiatri, Knud Aarup, vil sætte fokus på psykisk sårbare unge.

Andre sætter fokus på væresteder og indsatser for familier, og et par grupper har fokus på livets afslutning og de svære eksistentielle samtaler.

- Folkekirker, kommuner og kirkelige organisationer kan samarbejde mere. Borgmestre såvel som sognepræster, de frivillige og de kirkelige sociale organisationer har interesse i at lære hinanden bedre at kende lokalt, siger biskop Henrik Wigh-Poulsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce