Annonce
Indland

Biskopper melder folkekirken ind i klimakampen

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det bliver dyrt, men kirken skal også bidrage til målet om at reducere CO2-udledning, lyder det fra biskopper.

Landets biskopper melder nu folkekirken ind i klimakampen og det nationale mål om at reducere udledningen af CO2 med 70 procent inden 2030.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

De ti biskopper har på et netop afholdt bispemøde besluttet sig for, at folkekirken skal tilslutte sig målet, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget før jul.

- Vi vil gøre så meget, vi kan, for at nå målet på 70 procent inden 2030, siger Peter Fischer-Møller, biskop over Roskilde Stift, til dagbladet.

Men med mange bygninger, der stammer tilbage fra Middelalderen, bliver det ikke en let sag, understreger han.

- Jeg vil ikke garantere, at vi lykkes med det, fordi vi i folkekirken har nogle særlige udfordringer med middelalderlige kirker og andre historisk værdifulde bygninger.

- Men vi vil gøre, hvad der er muligt, for at bidrage til som samfund at nå målet, siger Peter Fischer-Møller.

Kirkeminister Joy Mogensen (S) har tidligere sagt, at folkekirken også skal bidrage til en grøn omstilling af samfundet.

Men udspillet kommer på biskoppernes eget initiativ.

Biskopperne har endnu ikke noget bud på, hvordan omstillingen skal ske, og hvordan kirkegængerne vil kunne mærke det.

Men det bliver ikke gratis, understreger Peter Fischer-Møller.

- Målsætningen bliver dyr for hele samfundet. Man kan ikke reducere med 70 procent, uden at det koster noget.

- Men der er et enigt Folketing bag, at vi skal gøre noget, og der er i befolkningen stor opbakning til at sætte ind over for klimaforandringerne, siger han til dagbladet.

Biskopperne vil nu henvende sig til Kirkeministeriet og foreslå, at der bliver oprettet en arbejdsgruppe, som skal indsamle og formidle erfaringer om klima- og miljøtiltag i kirkerne.

Derudover vil biskopperne ved kommende møder med det kirkelige bagland drøfte forslag til, hvordan kirken håndterer klimaudfordringerne og målet om at sænke CO2-udslippet.

/ritzau/

Annonce
Link til artikel på Kristeligt Dagblads hjemmeside
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce