Annonce
Indland

Biskoppers tilslutning til klimamål begejstrer kirkeminister

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Økologisk drift af kirkens landbrugsjorde kan ifølge kirkeminister være en af vejene til en grønnere kirke.

Kirkeminister Joy Mogensen (S) kvitterer for biskoppernes beslutning om at tilslutte sig det nationale klimamål.

- Jeg synes, det er en rigtig positiv udmelding, biskopperne kommer med, siger Joy Mogensen.

Målet, som landets ti biskopper vil forsøge at efterleve, er at reducere CO2-udledningen med 70 procent inden 2030.

- Mange menighedsråd og kirker arbejder arbejder allerede med, hvordan kirkens bygninger, jorde og generelle aktiviteter kan bliver mere bæredygtige.

- At biskopperne som nogle af lederne sætter sig i spidsen for at organisere og opsamle de gode erfaringer, synes jeg er rigtigt positivt, siger Joy Mogensen.

Der kan være flere forskellige veje til at opnå målet.

Det handler eksempelvis om at udskifte oliefyr med vedvarende energikilder og erstatte glødepærer med LED-lys.

Men det handler også om den måde, man driver kirkegårdene og kirkelige jorde på.

Folkekirken ejer samlet set 11.000 hektar jord. Heraf er godt 8000 hektar landbrugsjord, som forpagtes ud til lokale landmænd.

Cirka 11 procent af disse jorde drives økologisk, som det er i dag.

Partiet Alternativet foreslår, at kirkens landbrugsarealer udelukkende drives økologisk.

Et forslag, som kirkeministeren umiddelbart synes godt om.

- Jeg ved, at mange menighedsråd allerede arbejder på at sikre, at jorden og bygningerne bliver brugt på den mest bæredygtige måde.

- Så det her forslag (fra Alternativet, red.) er et forslag i den rigtige retning, siger Joy Mogensen.

Hun finder det afgørende, at der er lokalt ejerskab til de grønne initiativer.

- Folkekirken i Danmark er organiseret meget lokalt. Så det er vigtigt, at biskopperne arbejder på at opsamle de gode idéer og udbrede dem, men at man lokalt tager ejerskab til dem.

- Det er den måde, jeg tror, at den grønne omstilling bedst bliver forankret på i hvert hjem, i hver kirke og hvert lokalsamfund, siger Joy Mogensen.

Spørgsmål: Kan det lade sig gøre at nå målet på kirkens område ad frivillighedens vej?

- Jeg går ind for, at vi skal komme så langt som muligt ad frivillighedens vej.

- Hen ad vejen bliver vi nødt til at forpligte os mere og mere, men præcis hvordan og hvorledes vil jeg gerne tale med præster, menighedsråd og alle de aktive i kirken om - og selvfølgelig med Folketingets partier, siger Joy Mogensen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce