Annonce
Aarhus

Bispetorv er skrækeksemplet - biler frem for liv

Vi vil hænge ud, mødes og drikke kaffe på byens pladser. På Bispetorv vandt bilerne over det sociale liv.

Annonce

I diskussionen om, hvorvidt de åbne rum i Aarhus bliver brugt rigtigt, stikker Bispetorv ud. Som det store skrækeksempel på, at det ikke lykkedes at lave et velfungerende torv med plads til liv og aktivitet.

»Vi bør have en enhed i kommunen, som styrer aktiviteterne i byrummet. Vi må for alt i verden ikke ende med at lave et åbent rum til parkeringsplads igen,« fastslår stadsarkitekt Stephen Willacy.

Kirstine Jensen, der ejer Kirstine Jensens Tegnestue, giver ham ret:

»Man forsømte at lave en plads, der kunne bruges af byens borgere. Kommunen burde have lavet et eksperiment ligesom skoven på Store Torv og den gule bænk på Banegårdspladsen. Det er virkelig vigtigt, for de får vores øjne op for det, pladserne kan, og hvordan de også kan se ud,« siger hun.

Stephen Willacy ser for sig, at Bispetorv for eksempel kunne være stedet for en skøjtebane. Et smukt sted at løbe hen over isen med udsigt til Aarhus Teater og domkirken.

»Den kunne have skabt masser af liv på Bispetorv og ville ligge helt rigtigt der. Vi fik ikke skabt den slags aktiviteter, og så endte vi med at få en parkeringsplads,« siger han.

Den håndfuld arkitekter, Stiften har talt med, fortæller alle om, at det i disse år er vigtigt med byrum, vi kan være og leve i.

»Læg mærke til, at byens parker bliver brugt meget mere end tidligere. Århusianerner er vilde med at være ude, og det betyder, at vi ser hinanden i øjnene og ikke isoleres i vores kliker, så skolebørn, erhvervsliv og skatere kun bevæger sig i egne grupper, men mødes,« uddyber hun.

Tom Nielsen, der er professor på Arkitektskolen Aarhus, er enig. Han sammenligner Aarhus med København:

»I København er de meget længere fremme. De har haft en bevidst strategi og prioritering af fodgængere, cyklister og det sociale liv. Aarhus Kommune er ikke konsekvent, og der sker ikke rigtig noget,« siger han og efterlyser ligesom sine kolleger på forsiden en langsigtet plan.

»Der behøver ikke være mange mennesker over det hele, hele tiden. Men der er et underudviklet potentiale i Aarhus,« siger han.

»Hvis man ser fotos af åen for 100 år siden, tænker man, er det her Amsterdam eller Berlin? Dengang havde Aarhus noget storby over sig, der var træer og mere liv,« mener han.

Professoren peger på Pustervig som en vellykket plads i byen.

»Den har sin egen identitet og sit eget miljø. Der er cafeerne, læ og eftermiddagssol og de klassiske brosten, der giver noget historisk til stedet, som også er tilpas i størrelsen.«

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

En af de lycraklædte svarer igen

Annonce