Annonce
Danmark

Bjarne fik et chok, da han steg ud af sin lastbil: - Jeg har aldrig hørt vinden sige sådan

Bjarne Pedersen har stadig den lange stige, som han brugte for 20 år siden, da han skulle dække hullet i taget. Foto: André Thorup
For 20 år siden kom Bjarne Pedersen hjem til et tag, der var delvist blæst af, og en gavl, der var knækket midt over.

Stenderup-Krogager: Bjarne Pedersen var stadig ude at køre mel for Erling Transport den fredag i december 1999, da orkanen Adam ramte Stenderup-Krogager mellem Grindsted og Esbjerg. Han kørte rundt ved Hobro og troede ikke rigtig på det, da hans kone, Britta, ringede og sagde, at hun var bange for, at taget ville blæse af. Ved Hobro og Viborg var der ganske stille. Kort efter ringede Britta igen: Nu var taget blæst af.

Så fik Bjarne Pedersen travlt med at komme hjemad og måtte forundret spærre øjnene op, da han nærmede sig området. På Tingvejen lå en væltet lastbil, og da han fik afleveret sin lastbil på pladsen ikke langt fra hjemmet, var han klar over, at det, der foregik, var vildt.

- Jeg har aldrig, hverken før eller siden, hørt vinden sige sådan, den lyd, voldsom og hvinende. Selvom jeg har været ved vestkysten, har jeg aldrig oplevet så vild en lyd, husker han.

Annonce
Dette syn fik journalist og fotograf til at stoppe op, da de dagen efter stormen i 1999 kørte rundt og så på ødelæggelserne. Arkivfoto: Joan Refsing

Væltet gavl

Da han kom hjem, kunne han godt se, at en del af taget på familiens hus på Solvangen 3 var væk. Hans yngste søn, Kasper, på dengang 13 år, tog styrthjelm på, og gik med far ud for at at se på skaderne. Undervejs måtte Bjarne Pedersen aflive en due, der lå på jorden og spjættede. Han tror, at den var blevet ramt af et eller andet, der var kommet susende gennem luften.

Taget var blæst over i naboens udestue og var faldet ned på taget af Krogager Auto. Den fredag aften var der ikke mere at gøre. Familien krøb sammen i et værelse i den modsatte ende af huset og krydsede fingre for, at der ikke ville ske mere.

- Vi kunne alligevel ikke gøre det mindste, så vi sad og så fjernsyn, men vi sad ikke ligefrem og hyggede os. Vi sad lidt på nåle, for jeg var bange for, at gavlen ville falde ind i huset og knuse vores loft. Så skulle vi jo ikke være derinde. På et tidspunkt lød der også et gigantisk brag. Det var mere af taget, der røg ned på terrassen, husker Bjarne Pedersen.

Helt stille

Næste dag var han tidligt oppe og kunne rigtig komme til at besigtige skaderne. Da opdagede han, at gavlen var knækket, og at han ligefrem kunne stå og rokke med den.

- Jeg var den første, der stod hos Præstegaards Tømmerhandel lørdag morgen for at få noget presenning, siger Bjarne Pedersen, som også lagde mærke til, at vinden i den grad havde lagt sig.

- Der var helt stille. Ikke en vind rørte sig, husker han.

Han havde allerede fredag aften forsøgt at få fat i Falck, men var blevet mødt af en latter og beskeden om, at det kunne blive om nogle dage. Søndag kom dog både to mand fra Falck og en tømrer og gav en hånd med, så de sikrede sig, at der ikke kom regn og sne ind i huset.

Bjarne Pedersen har aldrig oplevet en storm, som den der i 1999 rev taget af familiens hus og fik gavlen til at knække. Foto: André Thorup

Byens stærkeste

Siden viste det sig, at gavlen kunne vippes hel på plads. Den skulle bare have en ny fure der, hvor den var knækket - og så blev den forstærket oppe på loftet.

- Jeg tror aldrig, den gavl giver sig nogensinde mere. Den har ikke forandret sig i de 20 år, der er gået, så det var godt, at vi lod den stå. Ingen i Krogager har så stærk en gavl som vores nu, mener Bjarne Pedersen.

Bjarne Pedersen troede ikke rigtig på det, da hans kone ringede og sagde, at taget var fløjet af. Foto: André Thorup
Bjarne Pedersen har stadig den lange stige, som han brugte for 20 år siden, da han skulle dække hullet i taget. Foto: André Thorup
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Bevidst påkørsel og knivstikkeri: 22-årig overfaldet af flere mænd

Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce