Annonce
Aarhus

Bjarne mistede sine forældre: - Min verden brød sammen, da en fremmed mand stod i døren

- Det var en stor mangel for mig, at jeg ikke havde en far. Jeg kan huske, at vi året efter skulle fælde juletræ, men vi kunne ikke finde ud af at svinge øksen og måtte bede en fremmed mand om hjælp; det var pinligt, syntes jeg. Vi havde familie i Amerika, og jeg tænkte altid, at far nok var rejst derover, selvom jeg godt vidste, at det var ren fantasi, fortæller Bjarne Mørch Jensen. Foto: Helle Køhler Holm
Bjarne Mørch Jensen var 12 år, da hans far døde pludseligt, og 19 år, da hans mor døde efter tre ugers sygdom. Tilbage stod han med en lillesøster, et voksent ansvar og en sorg, der i hast blev pakket væk.
Annonce

LYSTRUP: - Ja, vi kom jo i skole igen om tirsdagen. Og der var ingen, der talte med os om, hvad der var sket.

60-årige Bjarne Mørch Jensen er helt nøgtern og skuldertrækkende, som han sidder der ved spisebordet i eget hjem i Lystrup og fortæller om de dage, hvor han som 12-årig tog afsked med sin far.

Hans far bestyrede møllen og foderstofforretningen i Store Darum på Ribe-Esbjerg-kanten, og både han og mor, som var medhjælpende hustru, var derfor altid lige ved hånden for Bjarne og hans to et halvt år yngre lillesøster. Familien boede i den tilstødende tjenestebolig, og fra møllen udgik hele børnenes verden. Det var trygt og godt.

En søndag aften kom far ikke hjem fra møllen, og mor gik derfor over for at kigge efter ham. Børnene sad og så børnefjernsyn og ænsede intet, før en fremmed mand stod i døren. Det var genboens svigersøn.

- Han sagde, at vi skulle overnatte ovre hos dem. Det forstod vi jo slet ikke, husker Bjarne, der først så sin mor dagen efter. Da var far død af en blodprop og hele familiens vante liv væltet over ende.

Annonce

Far var nok i Amerika

Børnene kom ikke med til begravelsen. De blev passet hjemme af den lokale kogekone, mens hun lavede kaffe og snitter til mindesammenkomsten. Og om tirsdagen vendte de tilbage til skolen, hvor ingen, heller ikke lærerne, nævnte deres tab med ét ord.

- Møllen og foderstofforretningen var en del af mit liv, og det hele forsvandt på én gang sammen med min far. Vi boede i en lille by, hvor alle kendte hinanden, men der var ingen sorgpolitik i forhold til børn dengang, så alle var tavse, og man opdager, at sorg ikke er noget, man snakker om. Vi talte heller ikke meget om det derhjemme, og jeg holdt mig lidt udenfor samtalerne mellem min mor og min søster. Jeg brød mig ikke om at forholde mig til det, der var sket, fortæller Bjarne og fortsætter:

Bjarne Mørch Jensen har læst musikvidenskab, og klaveret har ofte været et fristed for ham. Foto: Helle Køhler Holm

- Det var en stor mangel for mig, at jeg ikke havde en far. Jeg kan huske, at vi året efter skulle fælde juletræ, men vi kunne ikke finde ud af at svinge øksen og måtte bede en fremmed mand om hjælp; det var pinligt, syntes jeg. Vi havde familie i Amerika, og jeg tænkte altid, at far nok var rejst derover, selvom jeg godt vidste, at det var ren fantasi, siger han, der flyttede til et andet hus med sin mor og søster, mens hans mor fik arbejde i den lokale brugs. Familien fandt sig med tiden til rette under de nye vilkår, men det varede kun syv år.

Da Bjarne var 19 år og gik i 3.g, faldt hans mor en februardag om med en hjerneblødning. Hun blev overført til hospitalet i Odense, hvortil det kun lykkedes Bjarne og hans søster at komme på besøg én gang, inden hun døde tre uger senere. Imens boede de to alene hjemme i huset i Store Darum.

Annonce

Efterladt alene i huset

- Vi følte, min søster og jeg, at vi bare var nødt til at fortsætte. Min søster havde fødselsdag, mens min mor lå i Odense, og vi prøvede at fejre den, men det var underligt. Da min mor døde, hjalp mine forældres søskende med begravelsen og med at sælge huset, og jeg blev nødt til at forholde mig til en voksenøkonomi, olie til oliefyret, regninger, og hvor skulle pengene komme fra? Jeg overvejede ikke på noget tidspunkt at give op. Jeg vendte også tilbage til gymnasiet få dage efter min mors død og tog min studentereksamen fire måneder senere. I mit hoved var der ikke noget at diskutere, det skulle jeg bare, husker Bjarne, hvis søster flyttede til en morbror i Holstebro, mens Bjarne selv aftjente sin værnepligt og derefter rykkede til Aarhus for at læse musikvidenskab på Aarhus Universitet.


Jeg tænker stadig på mine forældre, og jeg ville gerne have kendt dem, da jeg selv blev voksen. Jeg tror ikke, at man kommer over sådan et tab, og det har bestemt haft enorm indflydelse på, hvilken person jeg er blevet; det har givet tilværelsen en mere alvorlig vinkel.


- Hverken i gymnasiet eller i de følgende år var der nogen, der talte med mig om sorg, og jeg skubbede det væk og fortalte ingen, at mine forældre var døde, for jeg syntes, det var pinsomt at forholde sig til de ansigtsudtryk, folk stillede op. Det var nemmere at tie stille. Jeg boede på Parkkollegiet, og når folk der spurgte, hvornår jeg skulle hjem til jul, snakkede jeg bare udenom. Men det betød også, at jeg lagde fuldstændig låg på sorgen.

Annonce

46 år og tæt på død

Sorgen ramte Bjarne som en hammer i baghovedet, fuldstændig uventet, da han nåede 40’erne.

- Begge mine forældre og en god kammerat var døde, da de var 46 år, så jeg følte, at 46 var en farlig alder, og jeg syntes slet ikke, at jeg havde nået alt det, jeg ville, da jeg selv nærmede mig 46 år. Det hele gik lidt i skuddermudder for mig, og jeg var ramt af melankoli og vemod. Jeg prøvede at kontrollere det, men det kunne ikke lade sig gøre, så jeg endte hos en psykolog, der sammen med mig gennemgik mine forældres død og tiden, der fulgte efter. Jeg fik omsider tænkt det hele igennem, og det var en kæmpehjælp – nærmest en genfødsel, fortæller Bjarne smilende.

- Jeg tænker stadig på mine forældre, og jeg ville gerne have kendt dem, da jeg selv blev voksen. Jeg tror ikke, at man kommer over sådan et tab, og det har bestemt haft enorm indflydelse på, hvilken person jeg er blevet; det har givet tilværelsen en mere alvorlig vinkel. Mine forældres død er jo et svigt, selvom de ikke har villet det. I mine unge år handlede livet for mig kun om at overleve. I dag har jeg omsider fået sat tankerne på plads.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Kiks i kommunikationen kan udløse konflikter: - Et plejehjem i Aarhus er på ingen måder et luksushotel

CORONAVIRUS

Live: Corona aflyser uddannelsesbesøg for tusindvis af elever

Danmark For abonnenter

Rasmus Paludan har fundet nyt hul i lovgivningen: Sætter 200 kroner på højkant til underskrivere af vælgererklæringer

AGF For abonnenter

Karakterbogen: Kun AGF-defensiven ragede en smule op søndag aften

AGF

Skuffet David Nielsen efter nederlag: - Vi manglede kvalitet offensivt

Annonce