Annonce
Sport

Bjarne Riis' cykelprojekt tabte 18,8 millioner i 2018

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Cykelkoncernen Virtu Cycling Group kom ud med et underskud på 18,8 millioner kroner for 2018, viser regnskab.

2018 var et dyrt år for Virtu Cycling Group.

Den danske cykelkoncern, der er ejet af den tidligere cykelrytter Bjarne Riis, rigmanden Lars Seier Christensen og Brøndbys bestyrelsesformand og hovedaktionær, Jan Bech Andersen, kom ud med et underskud på 18,8 millioner kroner for året.

Det viser et regnskab ifølge erhvervsmediet Finans.

Foruden et kontinentalhold hos herrerne og et World Tour-hold på kvindesiden driver Virtu Cycling Group en række forskellige aktiviteter inden for cykling.

Ifølge koncernens egen hjemmeside driver Virtu Cycling Group blandt andet et rejsebureau og sælger cykeludstyr ved siden af.

Et af målene med cykelprojektet er at skabe et World Tour-hold for herrerne, ligesom det er tilfældet med koncernens kvindehold.

I sit regnskab for 2018 skriver cykelkoncernen, at det økonomiske resultat er "utilfredsstillende", og at "den tabte selskabskapital reetableres gennem kapitaltilførelser samt egen indtjening".

Virtu Cycling Group forventer at reducere underskuddet til cirka fem millioner kroner i 2019.

I 2017 lød cykelprojektets underskud på 21,6 millioner kroner.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce