Annonce
Indland

Blå blok vil hæve hastighedsgrænsen for lastbiler og vogntog

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Øget hastighed for lastbiler vil have en negativ effekt på trafiksikkerhed, mener organisation og universitet.

Lastbilchauffører skal have lov til at trykke ekstra på speederen, når de kører uden for tæt bebygget område eller på motortrafikveje.

Det mener regeringen og Dansk Folkeparti.

Torsdag skal Folketinget behandle et lovforslag. Det er fremsat af transportminister Ole Birk Olesen (LA).

Lastbiler og tunge samt lette vogntog, som er lastbiler med en ekstra vogn spændt bagpå, skal kunne køre 80 kilometer i timen på veje uden for tættere bebygget område og på motortrafikveje. I dag er grænsen 70 kilometer i timen.

Hurtigere transport vil være med til at understøtte væksten i erhvervslivet. Det skyldes, at det vil medføre en tidsmæssig gevinst, lyder det i forslaget.

Derudover vil ens hastighed mellem lastbiler og vogntog være til gavn for trafiksikkerheden, da det mindsker antallet af farlige overhalinger.

Transportminister Ole Birk Olesen mener, at det er vigtigt, at forhøjelsen af hastighedsgrænsen sker på en forsvarlig måde. Det skriver han i en mail til Ritzau.

- Derfor er der blandt andet afsat 31,5 millioner kroner på finansloven til at sætte hastighedsgrænsen ned på de strækninger, hvor det ikke vil være færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt at hæve hastighedsgrænsen, skriver han.

Pengene skal bruges på skiltning. 30 millioner kommer i en pulje, som kommuner kan søge.

Forslaget møder kritik fra flere sider. Det gælder blandt andet Rigspolitiet, Rådet for Sikker Trafik og DTU Transport.

Her lyder det, at højere hastigheder generelt giver flere ulykker.

Direktør i Rådet for Sikker Trafik Mogens Kjærgaard Møller anerkender, at forslaget vil give færre farlige overhalinger.

Han vurderer dog, at forslaget vil have en samlet negativ effekt på trafiksikkerheden.

- Det er et problem, når man øger hastigheden, som er den væsentligste faktor i forhold til ulykker, siger Mogens Kjærgaard Møller.

- Lader du så et stort og tungt køretøj som en lastbil øge hastigheden helt generelt på en lang række strækninger, så er risikoen for ulykker alt andet lige selvfølgelig større. Det er helt åbenlyst, siger han.

Vejdirektoratet har vurderet, at den erhvervsøkonomiske gevinst ved den højere hastighed vil være i omegnen af 560 millioner kroner årligt.

Mogens Kjærgaard Møller mener, at det havde været "klædeligt", at lovforslaget også kiggede på omkostningerne i forbindelse med flere ulykker.

- Forestiller man sig, at man får et øget antal dræbte og tilskadekomne, så påvirkes samfundsøkonomien selvfølgelig i negativ retning, siger han.

Ifølge Rådet for Sikker Trafik er den årlige omkostning for dræbte og tilskadekomne, der optræder i registrerede uheld, i omegnen af 17 milliarder kroner.

DTU Transport sætter også spørgsmålstegn ved skønnet af den erhvervsøkonomiske gevinst. Det fremgår af et høringssvar.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce