x
Annonce
Udland

BLÅ BOG: Egyptens Hosni Mubarak styrede landet med hård hånd

Amr Dalsh/Reuters
Hosni Mubarak, der var Egyptens magtfulde præsident gennem 30 år, er død i en alder af 91 år.

Egyptens tidligere præsident Hosni Mubarak døde tirsdag. Han blev 91 år.

Annonce

Læs her om den mangeårige præsident, som i 2011 måtte gå af efter 30 år, og som senere blev idømt fængselsstraf.

* Navn: Muhammad Hosni Sayyid Mubarak.

* Født: 4. maj 1928 i Kafr-El Meselha, Egypten.

* Gift med Suzanne Mubarak (født Sabet). Parret fik to sønner: Alaa og Gamal.

* Uddannet ved det egyptiske militærakademi. Officer i luftvåbnet, men steg i graderne. Blev i 1969 chef for luftvåbnet og leder af de væbnede styrker i 1972.

* Fra 1975 vicepræsident. Blev præsident for Egypten i 1981, da præsident Anwar Sadat blev dræbt ved et attentat.

* I 1995 blev Hosni Mubarak udsat for et attentat i Etiopien, men han klarede sig uskadt igennem.

* Fik forlænget præsidentperioden i 1987, 1993, 1999 og 2005.

* I 2006 gav Mubarak udtryk for, at han ville beholde magten resten af livet.

* I januar 2011 gik demonstranter på gaden og krævede Mubaraks afgang.

* 11. februar 2011 meddelte Mubarak, at han trådte tilbage som præsident.

* 2. juni 2012 idømtes Mubarak fængsel på livstid for sin rolle i den blodige nedkæmpelse af oprøret mod hans regime, hvor 850 demonstranter mistede livet.

* 14. januar 2013 afgjorde en appeldomstol, at retssagen om drab på demonstranter skulle gå om.

* 21. maj 2014 idømtes han tre års fængsel for korruption.

* 29. november 2014 afgjorde en domstol, at drabsanklagerne mod Mubarak skulle droppes.

* 13. januar 2015 omstødte en domstol straffen på tre års fængsel for korruption. Sagen skulle i stedet gå om.

* 9. maj 2015 idømte en egyptisk domstol Mubarak og hans to sønner tre års fængsel i korruptionssagen.

* 9. januar 2016 stadfæstede Egyptens øverste appeldomstol dommen på tre års fængsel til Mubarak og hans to sønner for korruption.

* 3. marts 2017 frifandt Egyptens øverste appeldomstol Mubarak for medvirken til drab på demonstranter i foråret 2011. Han blev løsladt senere i marts samme år.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Hellere vrøvl end ingen medier

Sammen med resten af samfundet står danske medier i en dyb krise. Virksomhederne tjener færre penge, og derfor sparer de naturligt nok, hvor de kan. Annoncer, som man betaler for at få i medierne, er blandt de ting, som mange virksomheder skærer fra i corona-krisen, og det efterlader desværre medierne uden en meget vigtig indtægtskilde. Derfor glæder jeg mig over, at vi i Folketinget onsdag aften i sidste uge vedtog en hjælpepakke på 180 millioner kroner til netop medierne - store som små. Vi har fra konservativ side længe presset på for sådan en målrettet hjælpepakke, så det er rigtig godt, at den endelig er kommet i hus. Nu kan medierne se frem til at få dækket en betragtelig del af tabet fra manglende annoncering. Det er vigtigt, for medierne og den frie presse er en af grundstenene i vores demokrati. I tider, hvor falske nyheder spredes på sociale medier, og hastelovgivning gennemføres og griber ind i vores allesammens hverdag, er der virkelig behov for troværdig information og dybdeborende journalistik. Det leverer mange af vores medier, og det værdsætter jeg rigtig meget – selv når jeg synes, de skriver noget vrøvl. Jeg er vokset op med lokale aviser, og tanken om, at vi en dag kunne risikere ikke at have lokale holdepunkter her i det jyske, gør mig utrolig trist. Men hjælpepakken behøver ikke at stå alene. Vi kan alle sammen gøre en forskel for at hjælpe medierne. Uanset om man tegner et abonnement eller betaler for en annonce i avisen, så er det til betydelig gavn. Og ja, det er en opfordring. For den lokale avis er med til at definere os, og hvad er byen egentligt uden?

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce