Annonce
Indland

Blå Frederiksberg-partier vil have anbefalet antal pædagoger

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I Folketinget stemte blå blok nej til minimumsnormeringer. Men på Frederiksberg vil de sikre normeringerne.

Konservative, Venstre og Liberal Alliance på Frederiksberg vil sætte penge af til at indføre normeringer i kommunens børnehaver og vuggestuer, som lever op til anbefalingerne fra pædagogernes landsforbund, Bupl.

Anbefalingerne er tre børn per voksen i vuggestuen og seks børn per voksen i børnehaven.

De tre partier har på Christiansborg dog afvist et forslag, der handlede om at sikre netop denne normering.

Laura Lindahl, der både er børneordfører for Liberal Alliance på Christiansborg og formand for børneudvalget på Frederiksberg, forklarer, at hun mener, at det er kommunens ansvar at sikre normeringerne.

Derfor stemte partiet i Folketinget i marts imod SF's forslag om at sikre tre børn per voksen i vuggestuerne og seks børn per voksen i børnehaverne.

- Vores argument for ikke at gøre det fra Folketinget er, at det er et kommunalt anliggende, som kommunerne har ansvar for, siger Laura Lindahl.

Forslaget i Folketinget i marts blev stemt ned af hele blå blok samt Socialdemokratiet. SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet støttede derimod forslaget.

Lindahl mener ikke, at kommunerne mangler penge til at kunne indføre normeringerne.

- Vi kan vise på Frederiksberg, som er en af landets mest effektivt drevne kommuner, at vi godt kan gøre det her. Så hvis vi kan, så kan alle, siger hun.

I forhold til at Frederiksberg Kommune er mest veldreven, henviser LA-politikeren til en analyse fra den liberale tænketank Cepos. Den viser, at Frederiksberg i 2015 var den mest udgiftseffektive.

Det nye forslag på Frederiksberg vil ifølge K, V og LA ikke kunne gennemføres på et enkelt år.

De oplyser i stedet, at intentionen er at skrive målsætningen ind i budgetaftalen for 2020 og årligt øge normeringerne, til man rammer det ønskede niveau.

Ifølge partierne er der tale om at styrke børneområdet med cirka 40 millioner kroner årligt - svarende til mere end 100 nye stillinger.

Socialdemokratiet på Frederiksberg skriver på Facebook, at partiet sammen med De Radikale, Enhedslisten, SF og Alternativet også ønsker minimumsnormeringer. De foreslår det indført senest 1. januar 2022.

Men et sådan årstal vil LA ikke lægge sig fast på, forklarer Laura Lindahl.

- Når man er landets mest effektivt drevne kommune, er det ikke sådan, at der bare hænger et træ med 40 millioner på. Så vi skal have fundet ud af, hvordan vi når denne målsætning. Det bliver ikke nemt, men det skal vi, siger hun.

Det mener byrådsmedlem for De Radikale på Frederiksberg og folketingskandidat Ruben Kidde dog ikke er godt nok, selv om han erkender, at det ikke er nemt at finde pengene.

- Vi kommer til at gøre noget, som ikke føles rart for alle borgere, men noget, som vi mener, er investeringen værd. Her har vi mulighed for eksempel at finansiere det ved at øge vores indtægter fra parkering, siger Ruben Kidde.

Han peger desuden på, at han mener, at folketingspolitikerne bør finde ekstra penge til normeringerne.

De seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i Frederiksberg Kommune er 3,3 børn per voksen i vuggestuerne og 6,7 børn per voksen i børnehaverne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

'Juldamperen' Svanen sejler igen efter ulykke: - De nødvendige sikkerhedstiltag er afsluttet

Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Annonce