Annonce
forside

Black Sabbath »13«

Black Sabbath »13«

Det var en blanding af begejstring og bekymring, der bredte sig på divese fora verden rundt, da de aldrende mænd i Black Sabbath annoncerede, at de ville udsende et nyt album.

I Sabbaths tilfælde var der hele syv af slagsen fra den periode, hvor karismatiske Ozzy Osbourne stod i front med sin maniske vokal og skabte unik uhygge i formidabel forening med Tony Iommis dommedagsriff.

Annonce

Black Sabbath var lyden af heavy metal i dens pureste form. Et band, der i de efterfølgende årtier er blevet beskrevet som opfinderne af den fantastiske genre.

At udgive et nyt album under Sabbath-navnet er at lege med skæbnen. Men selvom først trommeslager Bill Ward tog sine trommestikker og skred inden indspilningerne af »13« gik i gang, og riffmeister Tony Iommi blev diagnosticeret med kræft kort tid efter offentliggørelsen af bandets planer, så er det faktisk lykkes de aldrende herre at strikke et album sammen, der fortjener en plads i Sabbaths diskografi.

»13« stikker ikke voldsomt ud fra den dunkle og tonstunge stil, der karakteriserede bandet i sine bedste år. Det er en plade, der er skabt med respekt for fortiden og bandets mange fans.

Det løber godt nok ikke koldt nedad ryggen på én i samme grad som åbningsnummeret »Black Sabbath« fra den 43 år gamle debutplade. Til gengæld har sangene en mørke og karakteristika, som mange af nutidens bands kun tør drømme om. Iommi's forrygende evne til at skrive riff er stadig intakt, og selvom manden efterhånden er rundet de 65 år og har kæmpet med en kræftdiagnose under tilblivelsen af de otte numre, der udgør »13«, så er det rigtigt fornuftig det, som de tre originale medlemmer har skabt i samarbejde med producer Rick Rubin og trommeslager Brad Wilk, som bedst er kendt for sin tid i Rage Against The Machine og Audioslave.

»End Of The Beginning« og »God Is Dead?« sparker de første bekymringer ud til højre, mens »Zeitgeist«,«Age Of Reason« og »Live Forever« viser, at der er mere end bare to gode tracks i den gamle sammensætning.

»13« er ikke en plade, der stryger ind i første omgang. Den kræver, ligesom alle andre Sabbath-skiver, tid og opmærksomhed, og selvom vi ikke kommer op i klassikerhøjde, så er skiven absolut en godkendt tilføjelse til legendernes diskografi.

Det kan gruppen ikke mindst takke producer Rick Rubin for. Det er en fornøjelse at lytte til en plade, der faktisk lyder af trommer, guitar, bas og sang, og ikke er blevet plastret til med dåse og tekniske hjælpemidler.

Er udkommet på Universal/Vertigo

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Uheld forsinker trafikken på E45

Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Annonce