Annonce
Aarhus

Blekingegadebanden i Århus

Brandattentater på stribe skabte frygt for, at en egentlig terror-organisation var i sin vorden i Århus omkring 1980. Politiets og PETs efterforskning af de sager kom også til at involvere folk fra den senere Blekingegadebande. Foto: Kim Haugaard

Politiet kunne have anholdt Blekingegadebanden i 1980

Blekingegadebanden kunne være stoppet allerede i 1980, da både PET og Rigspolitiet havde meget stor fokus på terroristsympatisører og brandattentater i Århus.
Det er en af påstandene i en ny bog af tidligere kriminalinspektør Jørn Moos, der ledede efterforskningen af Blekingegadebandens røveri mod Købmagergades Postkontor, hvor en ung betjent blev skuddræbt.

Terrorfrygt i Århus
I »Politiets Hemmeligheder« fortæller Jørn Moos, hvordan såvel PET som Rigspolitiets Rejsehold i 1980-81 efterforskede ekstremistiske venstrefløjsgrupper i Århus og havde meddelere langt inde i grupperne.

Baggrunden var dels, at der var forbindelser mellem personer i Århus og vesttyske terrorister, dels at et par ukendte grupper - Statsfjenderne og DSB - hærgede med brandattentater i Århus mod blandt andet politimesterens privatbolig, Terma og IBM. Man frygtede, at en egentlig terrorgruppe - som vesttyske RAF - var ved at gro frem i Århus.

Den døde brandmand
I samme periode blev den daværende leder af Blekingegadebanden - den københavnske brandmand Holger Jensen - dræbt, da han holdt i en kassebil på Viborgvej ved Bilka, og bilen blev påkørt af en lastbil.

I efterforskningen af den sag fulgte politiet blandt andet en teori om, at det var blandt andre Holger Jensen, der gemte sig bag DSB - Danmarks Socialistiske Befrielseshær - som det endnu i dag er helt uvist, hvem der stod bag.

Mere interessant var det, at efterforskningen også kom til at omfatte Holger Jensens ligeledes københavnske kammerat, Niels Jørgensen, der senere blev dømt som en fra Blekingegadebandens hårde kerne.

Niels Jørgensen havde en dækadresse på Silkeborgvej og en kæreste, der boede ved Harald Jensens Plads. Fra ham førte sporet videre til en bil købt i Risskov, der passede med beskrivelsen af den bil, der blev brugt ved et spektakulær og brutal bortførelse af en bankdirektør i Glostrup i 1980.

Klar til anholdelser
Efterforskerne fra Rigspolitiet var klar til at foretage en række anholdelser, men det modsatte PET sig. PET fik sin vilje - og folkene fra Rigspolitiet stoppede i stor frustration efterforskningen i Århus, skriver Jørn Moos.

I bogen hedder det blandt andet:

»Blandt de personer, Rejseholdet ønskede at anholde, var folk fra Boligkaravanen, som man mistænkte for at stå bag de mange brandstiftelser i Århus, samt Niels Jørgensen. Desuden ønskede Siezing og Søndergaard (fra Rigspolitiet) også at pågribe samme Jørgensens københavnske kumpaner fra den senere Blekingegadebande, som de var overbeviste om stod bag kidnapningen året før hos bankdirektøren i Glostrup. Rejseholdet havde oven i købet fået et tip om, at Niels Jørgensen - og måske Peter Døllner (fra Blekingegadebanden) - kunne være mændene bag et røveri mod Bilka i Tilst, som fandt sted i februar 1981, samt et røveri mod møbelhuset IKEA i Tåstrup to måneder tidligere. Kilder hævdede, at netop Jørgensen havde befundet sig nær Bilka på gerningstidspunktet. Det lød næsten for fantastisk, at Niels Jørgensen skulle have valgt at vende tilbage og røve netop det varehus, som hans gode ven Holger Jensen få måneder tidligere var blevet dræbt foran.«

Blekingegadebanden kunne altså muligvis være stoppet ni år før, den blev det.

Tidlige kontakter
I øvrigt er der ifølge Jørn Moos ikke noget, der tyder på, at der var forbindelser af betydning mellem Blekingegadebanden og miljøet af terror-sympatisører og brandstiftere i Århus.

Interessant er det imidlertid, at århusianeren Carsten Nielsen, der senere blev kendt som den blinde fra Blekingegadebanden, allerede i 1980-81 var en del af det århusianske miljø, politiet og PET efterforskede. Det var Carsten Nielsen, der i 1989 forulykkede i en bil, hvor politiet fandt dokumenter, der ledte frem til bandens dæklejlighed i Blekingegade.

Også bandens såkaldte femte mand, svejtseren Marc Rudin, der blev dømt for medvirken ved røveriet mod Købmagergades Postkontor, var i 1980-81 i Århus, hvor han blandt andet kom i Fronthuset i Mejlgade, fortæller flere kilder til Jørn Moos.

Han funderer over, om kontakten mellem kernen i Blekingegadebanden og Carsten Nielsen og Marc Rudin, måske blev skabt allerede dengang i Århus.

Noget bevis for en sådan tidlig bande-forbindelse, er der imidlertid ikke.

Annonce

Hemmelighed

Tidligere kriminalinspektør Jørn Moos har sammen med journalisterne Anders-Peter Mathiasen og Jeppe Facius skrevet bogen, Politiets hemmeligheder, der udkom 2. november.

Jørn Moos stod i spidsen for efterforskningen af Blekingegadebandens røveri i 1988 mod Købmagergades Postkontor.

»Politiets hemmeligheder« kredser om, hvordan PET på et meget tidligt tidspunkt havde klare indikationer på, at banden stod bag en række store røverier, men ikke delte den viden med politiet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Cykler fra Swapfiets indtager byen

Aarhus

Corona-bredskab er uændret i Skejby: Overlæge ser ingen tegn på øget smitterisiko - nærmere tværtimod

Danmark For abonnenter

Hun blev mishandlet og indespærret: - Jeg ville stikke af, men jeg kunne ikke

112

Kvinde slap heldigt fra at blive kørt ned i busskur ved Banegården: Bilisten var påvirket af narko

Annonce