Annonce
Kultur

Blev i Berlin

Egentlig sluttede Troels Primdahls ophold i Berlin 31. oktober, men den unge koreograf og instruktør er blevet hængende.

»Det var faren ved at tage her ned. En måned gik alt for hurtigt,« griner Troels Primdahl i telefonen.

Annonce

Sammen med Kristian Schwartz vandt han i sommer den århusianske scenekunstpris, Publikumsprisen, for forestillingen »Faldet 2.0«.

Han arbejder på at skabe nye udtryksformer på tværs af kunstneriske skel. I øjeblikket samarbejder han med den dansk-engelske komponist Kaj Duncan David, som også er bosat i Berlin.

»Vi arbejder med relationerne mellem de to kunstarter. Vi laver en række studier, eller Etuder, hvor vi vil udfordre hinandens kunstarter, så der bliver skabt en form for merværdi. Musikken skal ikke bare være et soundtrack til koreografien, og koreografien skal samtidig ikke bare være en visualisering af musikken,« forklarerer Troels Primdahl, der flyttet i en fremlejet lejlighed, hvor han kan bo frem til marts.

Under sit ophold har Troels Primdahl også klippet en film fra et projekt, han lavede på Island sammen med en filmfotograf fra Hong Kong, og han nåede også at lave et kunstprojekt med den århusianske designer Jane Pedersen, som var i residence i samme periode.

»Vi prøvede at undersøge, hvor de tre kunstarter modedesign, kunstfotografi og koreografi havde et skæringspunkt,« siger Troels Primdahl, der har fået skabt en masse nye kontakter i Berlin, som han håber at kunne starte projekter med.

»Jeg har været vildt taknemmelig for at være af sted. Det har været meget fascinerende. Residence er en fantastisk måde at komme ud at se byer og verden på. Berlin har en brutalitet samtidig med, at det er en kulturel hovedstad. Det har været motiverende at være her,« lyder det.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Leder For abonnenter

Parkering i Skejby: Gylden mulighed for at få parkering til at fungere

En arbejdsplads med næsten 9.734 medarbejdere samlet på et areal, der svarer til cirka 500 parcelhusgrunde. Det er ikke svært at forestille sig, at det vil give problemer på mange forskellige områder. Men når det drejer sig om selve en af grundpillerne i vores velfærdssamfund; nemlig et sygehus, så tillader vi faktisk ikke, at der er alt for mange problemer. Så forventer vi - alle vi skatteborgere - at tingene bare kører efter en snor, der hverken knækker eller flosser det mindste. Men sådan er det selvfølgelig ikke i virkelighedens verden og slet ikke, når sygehuset er Aarhus Universitetshospital, der siden den tankemæssige fødsel har oplevet at få fjernet millioner og atter millioner af kroner, så det har meget svært ved at leve op til betegnelsen et supersygehus. Aarhus Universitetshospital er ét af de absolut bedste sygehuse i Danmark med nogle af de absolut bedste indenfor deres fag og specialer. Ingen tvivl om det. Men de senere år har Aarhus Universitetshospital fået et ry for også at være mangelfuldt og problemfyldt. Ikke på grund af personalet, men på grund af en økonomi og nogle økonomiske krav fra stat, der gør, at der alt for ofte har været sparerunder, nedskæringer og omorganiseringer. Samtidig har hospitalet kæmpet for at blive færdigbygget med de forsinkelser og fejl, som - desværre - alt for ofte er på store byggerier i Danmark. Nu står sygehuset færdigbygget, men der er stadig mulighed for forbedringer. Især på parkeringsområdet, som vi beskrev i mandagsudgaven af Århus Stiftstidende. Det har sygehusets ledelse, Region Midtjylland og Aarhus Kommune endelig erkendt og har derfor bedt konsulentvirksomheden Cowi om at udtænke noget bedre og langt mere funktionelt end det eksisterende. Som en - heldigvis - sjælden bruger af Aarhus Universitetshospital er det ikke svært at pege på skiltningen, som et forbedringspunkt. Ikke så meget antallet af skilte, mere størrelse og selve indholdet. Som ansat ved man godt, hvor man skal hen. Som indlagt er det mere eller mindre ligegyldigt, da andre oftest afleverer én. Som pårørende og gæst er man straks mere udfordret. Men hospitalet er førdigbygget og parkeringspladserne er lavet, så nu kan Cowi studere det adfærdsmønster, vi bilister har, når vi ankommer til et sygehus. Cowi har alle muligheder for at lave en analyse, der helt ned til de enkelte pladser kan optimere det for både ansatte og pårørende, så begge grupper får optimale parkeringsforhold tæt på supersygehuset. Alt andet vil være ærgerligt.

Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Annonce