Annonce
Blog

Blog: Ingen skal være ensomme

Vi skal huske kontakten til familiemedlemmer, til gamle venner, til naboerne og til dem vi møder på vores vej. Glem nu for pokker den dér med, at vi vil ikke blande os – vi skal netop blande os, være nysgerrige, vise interesse og omsorg – ja, kort sagt: gøre noget!

”Ensomhed. Det er en følelse, som rammer mange. Det gælder ikke alene socialt udsatte, det gælder ældre mennesker, som ser deres ægtefælle og deres jævnaldrende falde fra – hvor blev de af, alle de, der fyldte hverdagen? Men det kan ligeså vel gælde børn og ganske unge mennesker. Hvem vil lege med mig? Hvem har jeg at snakke med? Ikke bare på Facebook, men rigtigt: ansigt til ansigt under fire øjne med en jævnaldrende eller med en, der er ældre, og som man kan betro sig til. En at dele sine tanker med.

Vi har brug for at tale sammen, også om ensomheden. Vi har brug for hinanden. Vi har brug for at få bekræftet, at vi betyder noget.”

Sådan sagde vores kloge dronning blandt andet i sin nytårstale. Og som sædvanligt har majestæten ret: Ingen skal være ensomme.

Men ensomheden er opstået i takt med at tidsånden, hvor samfundet har udviklet sig til, at vi alle er vores egen lykkes smed. Vi er omringet af en syg mig-mig-mig-kultur, hvor de stærkeste med lethed overlever på første klasse, mens de lidt svagere fuldstændig kynisk efterlades på perronen, når eksprestoget buldrer afsted. Aldrig har der i Statstidende været så mange efterlysninger af pårørende til en ensom afdød, og det sker oftere og oftere, at man hører om en person, der er fundet død i sin lejlighed – en måned efter døden indtrådte. Og ikke så sjældent er det en besøgsven, der finder afdøde. En besøgsven – smag lige på ordet!

Jamen, hvad er det for en uorden? Hvorfor kan vi i et lille land som Danmark ikke tage os bedre af hinanden?

Vi skal huske kontakten til familiemedlemmer, til gamle venner, til naboerne og til dem vi møder på vores vej. Glem nu for pokker den dér med, at vi vil ikke blande os – vi skal netop blande os, være nysgerrige, vise interesse og omsorg – ja, kort sagt: gøre noget!

Annonce

Da jeg var dreng og ung mand var det fuldstændig umuligt for mig at være ensom. Jeg er ikke helt sikker på, at alle unge har det på samme måde i dag.

Dengang gik jeg til håndbold, fodbold og tennis i en sportsklub. Selve idrætsudøvelsen tog én time hver gang, men vi brugte næsten to timer i omklædningsrummet på at fortælle hinanden vandede vittigheder, og brugte i øvrigt hinanden – på kryds og tværs – som sociale samtalepartnere. Vi hang ud med hinanden; gik i byen sammen om lørdagen, kom i hinandens hjem, var altid sammen. I dag, 50-60 år efter, er de kammerater stadig mine allerbedste venner. De vil aldrig tillade, at jeg kommer til at dø i ensomhed.

Opnår man den samme fortrolighed og sammenhold ved at gå til fitness – hvor man kommer på alle mulige forskellige tidspunkter af døgnet, og hvor hver især i øvrigt sidder og passer hver sin ro-maskine? Og hvor man umiddelbart efter går hjem til sig selv og brusebader i ensomhed. Jeg tror det ikke.

Familien er naturligvis det vigtigste holdepunkt for enhver. Og derfor skal vi alle også huske at holde en form for kontakt til selv lidt fjerne familiemedlemmer, som måske netop ikke har så megen familie tilbage. Vennekredsen er den næstvigtigste – den skal ofte dyrkes på lige fod med familien. Men husk også relationerne til kaffeklubberne i sognegården, på lokalcentret eller blandt gamle kolleger. Det er virkelig seniorlivets heller og et uvurderligt værn mod ensomhed.

Husk også både at give og tage. Vi skal droppe alt om at ”jeg vil ikke blande mig” og i stedet spørge ind til alle andre menneskers velbefindende. Omvendt skal vi også altid med glæde tage imod, når velmenende mennesker viser os interesse og omsorg. Lad være med at virke afvisende.

Og som dronningen netop pointerede: Rigtig godt er det, når to eller flere generationer kan have glæde af hinanden. Fortæl de unge om fortiden og lyt til de unge, når de fortæller om fremtiden. Men sørg især for, at ingen af jer bliver ensomme.

Lars Svendsen, skribent og foredragsholder
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Annonce