Annonce
Blog

Blog: Kunst er vigtig for udviklingen af en innovativ, kreativ og kritisk tænkning

Alle kunstformer er vigtige for udviklingen af kulturelle værdier og innovativ, kreativ og kritisk tænkning.

Forandring, ny tid, skift.

Vi får en ny leder i Dansehallerne, den danske nationale platform for scenekunst, per 1. maj 2019. Han hedder Danjel Anderson og er forhenværende direktør på MDT Moderna Dansteatern i Stockholm.

Efva Lilja har været kunstnerisk leder og direktør for Dansehallerne siden 2016. Og i de sidste uger op til skiftet, kontaktede jeg Efva Lilja for at høre, om hun havde lyst til at dele hendes tanker omkring koreografisk scenekunst, det særlige ved kunstformen og den udvikling hun ser nu og i fremtiden. Det kom der en spændende samtale ud af, som der desværre ikke er plads til her. I stedet for svarer Efva Lilja på tre spørgsmål om hvad koreografisk scenekunst biddrager med til vores samfund, og hvordan hun ser scenekunstens udvikling.

Efva Lilja er svensk kunstner og arbejder med koreografi, billedkunst, film og tekst. Hun har sat verdensrekord, danset på isen i Arktis og modtaget et væld af priser og udmærkelser. Hun har været ansat som rektor ved DOCH, Dans og Cirkushögskolan i Stockholm, har været professor i koreografi og sakkyndig i kunstnerisk forskning ved den svenske regering. Men frem for alt har hun en stor international virksomhed som kunstner og i 20 år som kunstnerisk leder for ELD (nu weld) i Stockholm.

Hvorfor er koreografisk scenekunst væsentligt i forhold til vores samfund i dag?

Alle kunstformer er vigtige for udviklingen af kulturelle værdier og innovativ, kreativ og kritisk tænkning. For alt det som, sammen med ytringsfriheden, er en forudsætning for et demokratisk samfund. I dag er det måske mere vigtigt end nogensinde før.

Hvad er efter din mening særligt ved denne kunstform og hvorfor?

Koreografi fungerer som en åben og inkluderende struktur, der omfatter mange forskellige kunstområder, giver redskaber til det meningsskabende gennem komposition af bevægelse i tid og rum, og omfatter en mængde sproglige udtryk for handlinger, tanker, følelser og bevidsthed.

Den koreografiske scenekunst er væsentligt baseret på menneskelige bevægelser. Gennem koreografi er denne bevægelse organiseret i det, der kan repræsentere nye historier og handlinger, udover ord og andre rationelle sprogfærdigheder. For mig personligt er koreografi også vigtig i forhold til samfundsudviklingen i den forstand, at det giver folk stemme, identitet og mulighed for at udveksle erfaringer. Kunst bliver et mødested.

Hvordan ser du kunstformen udvikle sig nu og i fremtiden?

Jeg ser et stigende fokus på deltagerbaserede værker, hvor kunstneren søger nye former for dialog med publikum og offentligheden. Mere fokus på social og kulturel interaktion, ofte med politiske temaer. Jeg ser mange nye samarbejdsformater som giver nye måde for både produktion og distribution. Når samfundet ændres, ændres også kunsten. Kunst driver udvikling. Jeg mener også, at det bliver stadig vigtigere med den kunst, der sætter kropslige og sanselige oplevelser i fokus. Som en påmindelse om de værdier, der gør os til empatiske, tænkende og handlende mennesker.

Annonce
Nønne Mai Svalholm, kunstnerisk leder af Svalholm dans.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Ingen skal være ensomme

”Ensomhed. Det er en følelse, som rammer mange. Det gælder ikke alene socialt udsatte, det gælder ældre mennesker, som ser deres ægtefælle og deres jævnaldrende falde fra – hvor blev de af, alle de, der fyldte hverdagen? Men det kan ligeså vel gælde børn og ganske unge mennesker. Hvem vil lege med mig? Hvem har jeg at snakke med? Ikke bare på Facebook, men rigtigt: ansigt til ansigt under fire øjne med en jævnaldrende eller med en, der er ældre, og som man kan betro sig til. En at dele sine tanker med. Vi har brug for at tale sammen, også om ensomheden. Vi har brug for hinanden. Vi har brug for at få bekræftet, at vi betyder noget.” Sådan sagde vores kloge dronning blandt andet i sin nytårstale. Og som sædvanligt har majestæten ret: Ingen skal være ensomme. Men ensomheden er opstået i takt med at tidsånden, hvor samfundet har udviklet sig til, at vi alle er vores egen lykkes smed. Vi er omringet af en syg mig-mig-mig-kultur, hvor de stærkeste med lethed overlever på første klasse, mens de lidt svagere fuldstændig kynisk efterlades på perronen, når eksprestoget buldrer afsted. Aldrig har der i Statstidende været så mange efterlysninger af pårørende til en ensom afdød, og det sker oftere og oftere, at man hører om en person, der er fundet død i sin lejlighed – en måned efter døden indtrådte. Og ikke så sjældent er det en besøgsven, der finder afdøde. En besøgsven – smag lige på ordet! Jamen, hvad er det for en uorden? Hvorfor kan vi i et lille land som Danmark ikke tage os bedre af hinanden? Vi skal huske kontakten til familiemedlemmer, til gamle venner, til naboerne og til dem vi møder på vores vej. Glem nu for pokker den dér med, at vi vil ikke blande os – vi skal netop blande os, være nysgerrige, vise interesse og omsorg – ja, kort sagt: gøre noget!

Aarhus For abonnenter

Dyreforsøg: Salamanderen skal lære os at gendanne rygsøjlen

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];