Annonce
Blog

Blog: Lad os nu udskifte den rædsel af en nationalsang!

Lad os nu få en nationalsang, som hæver sig over den bedagede, udtjente, lettere patetiske og banale Oehlenschläger-hymne.

Annonce

Danmarks Radio markerede traditionen tro nytåret med rådhusklokker, fyrværkeri og DR Pige Koret. Men helt bemærkelsesværdigt præsenterede den nedsparede statsradiofoni en splinterny optagelse sammen med stjernemusikerne i Den Danske Strygekvartet.

Og skulle man ikke have opdaget det på grund af almindelig træthed, buldrende brag, løsslupne champagnepropper, forvrøvlede onkler, berusede teenagere, gøende hunde eller festende naboer, kan du få lidt hjælp her! Der var nemlig et tydeligt budskab i repertoiret på de fire fremførte sange:

Lad os nu få en nationalsang, som hæver sig over den bedagede, udtjente, lettere patetiske og banale Oehlenschläger-hymne, som vi og tidligere generationer er blevet plaget med siden 1819. Vel var det trange tider efter den ydmygende statsbankerot i 1813 og Norges farvel til unionen året. Lige så deprimerende var Frederik VI´s håbløse klamren sig til taberen Napoleon, selv om kongens rådgivere mindeligt bad ham skifte side i tide.

Adam Oehlenschläger og jeg er faktisk begge to studenter fra Efterslægtsselskabets Skole, men vi bliver nok ikke enige om de lyriske kvaliteter i hans selvudnævnte ”Fædrelands Sang”. Det er jo så ravende banalt, at selv Richard Ragnvald fremstår som kunst. Og så er det galt!

Der er et yndigt land, det står med brede bøge nær salten østerstrand.| Det bugter sig i bakke, dal, det hedder gamle Danmark og det er Frejas sal.

Og for at understrege håbløsheden og de anstrengte rim napper vi altid sidste halvdel af og den 12.!! afsluttende strofe, når vi skal spille landskampe eller være højtidelige.

Vort gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen speiler sin top i bølgen blå.

Af og til tager man så fejl i udlandet og bruger vores royale hymne, Johannes Ewalds "Kong Christian Stod ved Højen Mast" fra 1779 som Damarks nationalsang. Det er nok ikke, fordi man bevidst vil obstruere det yndige land, men skyldes nok nærmere forvirringen over, at vi priser både stat/land og konge- Men sådan er det. Og så buldrer Johannes Ewald bogstaveligt talt løs i sit heltekvad:

Kong Christian stod ved højen mast i røg og damp; hans værge hamrede så fast, at gotens hjelm og hjerne brast. Da sank hvert fjendtligt spejl og mast i røg og damp. Fly, skreg de, fly, hvad flygte kan! hvo står for Danmarks Christian hvo står for Danmarks Christian i kamp?

Det er svært at tage den forvrøvlede lovprisning af Christian IV´s krigsmeritter alvorligt. En konge, hvis største og værste indsats var, at han med sine tres regeringsår endnu overgår Margrethe II. Åh,jo! Rundetårn, Børsen, Frederiksborg byggede han med lidt hjælp. Men krigene, dem tabte han. Og det var dyrt.

Men hvad var det så DR Pige Koret fremførte så smukt, og som var et brud på nytårstraditionerne? Selvfølgelig var det ikke 'Vær velkommen, Herrens år'. Den hører jo til årsskiftet. Men hvilken hymne fra den nationale sangskat hæver sig milevidt over de traditionelle rædsler og var helt bevidst valgt af korets ledelse? Sangen, som vi danskere burde fejre Genforeningen med og indføre som Danmarks nationalsang: HC Andersens digt fra 1850 (og gerne med Poul Scierbecks melodi fra 1926):

I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går; du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når. Du danske, friske strand, hvor oldtids kæmpegrave stå mellem æblegård og humlehave. Dig elsker jeg! - Danmark, mit fædreland!

Vær velkommen 2020. Må det blive året, hvor Danmark ”vover” at få den nationalsang, vi skulle have haft for alt for længe siden!

Hans-Henrik Christensen, cand.mag, løbeinstruktør, forfatter
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Kulturrådmand overlever kampvalg: Det Radikale bagland peger fortsat på Rabih Azad-Ahmad

Annonce