Annonce
Kronik

Blog: Millioner af skattekroner spildt på meningsløs marketing i gymnasiekrigen

De gymnasiale uddannelser er ikke en vare, men en mulighed, som burde vælges ud fra faglig, pædagogisk vejledning og bopæl.

Annonce

Kampen om de kommende gymnasieelevers gunst og ansøgninger har ingen steder været så hård og kompromisløs som i Aarhus og på Københavns Vestegn.

I Aarhus er fronterne nu trukket op med Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium mod alle de (tretten) andre. Region Midt danser skomagerpolka med Undervisningsministeriet. Først skulle Aarhus Gymnasium/Dollerupvej have tre STX-klasser fra de andre, derefter ingen, for nu at genoplives, hvis Skanderborg Gymnasium må beholde den klasse, skolen ellers skulle afgive.

Miserens rod er mosbegroet, for Bertel Haarder skulle have "try'et harder" i 2007, da Venstre-ministeren partout gennem selveje ville have gymnasierne til at konkurrere i allerbedste liberalistiske stil: Bestyrelse, udvidede beføjelser til øverste leder og egen økonomi, helt fri fra amternes strenge opsyn.

Marketing var ikke den støre bekymring, dengang i 2007. Senere rektorformand, Jens Boe Nielsen udtalte frejdigt:

- Vi bruger pengene på at lave god undervisning og ikke på at lave reklamer. Hvis vores elever fortæller deres kammerater, at Nørre G(ymnasium) er et godt sted at være, og at vi leverer god undervisning, så er det den bedste marketing, vi overhovedet kan få.

Han erkendte dog, at et svigtende elevtal måske ville få ham til at se anderledes på behovet for at profilere skolen. Og sådan blev det.

Marketings- og reklamebureauerne stod parate til at hjælpe gymnasierne af med de penge, der burde være brugt bedre. Her et tilfældigt eksempel på en annoncetekst, der nok kunne trænge til en dansklærers sproglige input og rettelser:

Vi hjælper gymnasierne med effektive tiltrækningskampagner og medieplaner hvert år, der tilsikrer tilstrømningen af nye elever.

Som gymnasium er man idag i "konkurrence" med mange uddannelsesmuligheder og uddannelsessteder. Derfor er ting som det enkelte gymnasies identitet og kultur vigtigt at fremhæve for at sikre, at de rigtige elevers interesse bliver vakt. Gennem branding og interaktion med målgruppen finder CompanYoung de rette elever, der matcher med netop dit gymnasium (Bureauet reklamerer med at have haft adskillige gymnasiekunder).

Juni 2018 besluttede en bred kreds af Folketingets partier, at markedsføringsudgifterne på de almene gymnasier, voksenuddannelsescentrene og erhvervsskolerne skal nedbringes fra 2019 og frem, helt konkret for de almene gymnasier til 0,3 procent af de samlede udgifter.

I Aarhus har det paradoksalt nok været de "udfordrede" gymnasier, der brugte mest. Salig Langkær Gymnasiums 2017-regnskab afslører marketing for over 1 million kroner, knap 1,5 provent af budgettet. Viby Gymnasium brugte mere beskedent 308.000 kroner, alligevel 10 gange mere end elevmagneten Marselisborg.

Den nye spiller på gymnasiemarkedet, Aarhus Tech/Aarhus Gymnasium, kommer med en helt anden virksomhedskultur. Som erhvervsskole må man nu bruge 0,9 procent. I 2017 spenderede institutionen knap 1,5 millioner kroner, i 2018 2,5 millioner. men sidste år faldt marketingsudgifterne til 1,5 mio. kr i 2019. Besynderligt nok, samtidigt med en ret omfattende kampagne under sloganet ”Stærkt sammenhold-plads til alle”. Løber du efter bybussen i Aarhus, kan den vist stadig følges på bagsmækken.

Men stærkt sammenhold er for de stærke. Åbenbart kan man heller ikke marketinge sig til de unge gymnasieansøgeres gunst. Så skrot reklamerne, drop det tåbelige selveje, fjern pseudobestyrelserne og få orden på, hvem der skal styre gymnasiernes økonomi og fordeling af elever.

De gymnasiale uddannelser er ikke en vare, men en mulighed, som burde vælges ud fra faglig, pædagogisk vejledning og bopæl.

Hans-Henrik Christensen, cand.mag, løbeinstruktør, forfatter og tidligere lærer på Langkær Gymnasium
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Farligt vejr-vagt ønskes

CORONAVIRUS

Live: Mundbind skal bæres i fitnesscentrene - men ikke under træning

Aarhus For abonnenter

I kirke juleaften? Nytårsaften med vennerne? Corona-professoren svarer på fem dilemmaspørgsmål

Annonce