Annonce
Blog

Blog: Vil du have nogen med på toilettet?

Vidste du, at danskere er milevidt foran andre lande i forhold til, hvor mange ting vi har, der er forbundet til internettet? Samtidig er vi også det mest skeptiske og naive folkefærd i forhold til at dele oplysninger om os selv.

Min familie er ret gennemsnitlig. Far, mor og tre børn med hver sin mobiltelefon, der flittigt bliver brugt alle vågne tider i døgnet. Fordi, vi er mennesker, der er forbundet af ting, som er koblet på internettet. Med et fint ord hedder det Internet of Things eller IoT. I vores familie betyder det bare, at vi hele tiden ved, hvor hinanden er. Det gør os trygge.

Om et par uger kan århusianerne opleve den største begivenhed i Europa nogensinde, hvor alt handler om IoT – lidt skævt oversat til ’tingenes internet’. Begrebet dækker over de uendelige muligheder, der opstår, når alle de ting, vi bruger hver dag – fra brødristeren til løbeskoene - er koblet på internettet.

Det virker da ret tjekket, at jeg kan tænde for ovnen en halv time, før jeg kommer hjem, og at temperaturen i stuen bliver skruet op, fordi centralvarmen kan se, jeg er på vej. Eller at printeren selv kan bestille nye patroner, når den er ved at løbe tør. Eller at det bliver målt, hvor ofte og hvornår, jeg går på toilettet. For meget nattetisseri kan jo skyldes, at jeg tager blodtryksmedicin om aftenen, og de oplysninger kan automatisk sendes videre til min læge. Hvis jeg altså vælger at have et ’smart home’ i fremtiden. Sikke al den tid jeg sparer, som kan bruges til noget sjovt og hyggeligt. For eksempel til at gå tur med hunden, som selvfølgelig ikke bliver væk med sit smarte halsbånd, der også fortæller, om den har motioneret nok til at få en ekstra godbid.

I nogle smarte byer kan de offentlige skraldespande selv fortælle, hvornår de trænger til at blive tømt, så skraldemændene kan springe de halvfyldte over og spare tid og benzin på ruten. Herhjemme bliver der reddet liv ved, at alarmcentralen og Hjerteforeningens hjerteløbere er forbundet, når der bliver ringet 112. For nylig mødte fire mand op samtidig, da en mand faldt om med hjertestop!

Vidste du, at danskere er milevidt foran andre lande i forhold til, hvor mange ting vi har, der er forbundet til internettet? Samtidig er vi også det mest skeptiske og naive folkefærd i forhold til at dele oplysninger om os selv. Vi forventer, at alt det, vi tager imod på internettet, ikke har en pris.

Skal vi overgive os og kaste os ud i den smarte, fagre nye verden?

Nå, jeg er nødt til at smutte nu, da jeg skal ud og gå tur med hunden, der trænger til en tur. Det behøver jeg ikke noget elektronik til at fortælle mig. Men jeg er alligevel ret nysgerrig og håber vi ses, når Ridehuset og AroS inviterer os på IoT-opdagelsesrejse om et par uger. Måske kan jeg få en dims, der får ungerne til at tømme opvaskemaskine, hænge vasketøj op og gå ud med skraldespanden frivilligt?

Jeg har faktisk intet imod at blive overvåget, og at nogen ved, hvor jeg er. Mine toiletbesøg er også ret uinteressante. Men tænk, hvis alt det smarte også kan give mig svar på, hvem jeg er? Det er jeg nemlig ret ofte i tvivl om!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Erhverv

Manden der skabte Legofiguren er død

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Vand oversvømmer kørebanen på E45: Kraftige opbremsninger giver farlige situationer

Annonce