Annonce
Biler

BMW viser bud på ny halvelektrisk sportsvogn

Vision M Next er både muskuløs og lav. Den yder 600 hk og klarer 0-100 km/t på 3,0 sek. Foto: BMW
Konceptbilen Vision M Next, som er en sportslig plug-in-hybrid med 600 hk og en 100 km rækkevidde på ren el, er i front for ny el-offensiv fra BMW.

Ekstrem strømlinet, bred og lav. Sådan kan den næste generation af BMW i8 måske komme til at se ud. Det tyske mærke har nemlig vist konceptbilen Vision M Next, som bygger videre på tankerne fra i8, hvor en benzin- og elmotor spiller sammen.

Vision M Next er dog langt mere potent. Den har 600 hk og en topfart på 300 km/t, mens accelerationen 0-100 km/t klares på 3,0 sekunder. Rækkevidden på ren el er imponerende 100 km.

Vision M Next kan også brillere ved at have elmotor på både for- og bagakslen, som supplerer den firecylindrede benzinmotor, så den kan køre med både for- og baghjulstræk.

Konceptet for sportsvognen var trækplastret ved et stort arrangementet, hvor BWW ridsede koncernens køreplan for el- og hybrider op. Planen er fremrykket, så der vil være 25 elektrificerede biler i programmet allerede i 2023 mod ellers oprindeligt planlagt i 2025. De første fire modeller kommer inden for to år.

Til dette efterår starter produktionen af elbilen Mini Electric, og i 2020 bliver det den høje elektriske iX3, som kommer på gaden. I 2021 følger så den ligeledes høje BMW iNext og den lavere BMW i4. Her forventes rækkevidder på omkring 250 km for Mini, over 400 km for Ix3 og over 600 km for de to sidste. I forvejen findes i3 i programmet, som i den nuværende version har en rækkevidde på 285-310 km. Det er solgt i 150.000 eksemplarer, siden modellen blev lanceret i 2013. Det er uklart, hvornår en evt. i8-efterfølger vil gå i produktion.

Annonce
Sportsvognen fra BMW har elmotorer både for og bag, så der kan skiftes mellem bag- og firehjulstræk på strøm. Foto: BMW

Føreren vælger selv

Koncepterne for M Next og iNext er udstyret med ”Ease”- og ”Boost”-funktioner. Den første sigter mod, at føreren læner sig tilbage, lader bilens selvkørende funktioner tage over og bruger underholdningstilbuddene. Mens den anden lægger op til aktivt og involverende engagement, hvor føreren kører selv. Hvor meget lovgivningen vil tillade omkring selvkørende biler, er dog uklart.

Adrian van Hooydonk, som er Senior Vice President i BMW Group Design, forklarer:

- BMW Vision M Next giver et glimt ind i fremtiden for sportslig kørsel. Hvor BMW Vision iNext viser, hvordan autonom kørsel kan ændre transporttid til aktiviteter i bilen, demonstrerer BMW Vision M Next, hvordan state-of-the-art-teknologi kan give følelsen af selv at køre mere følelsesmæssigt engagerende.

- I begge modeller er fokus primært på personerne inde i bilen. Design og teknologi gør ”Ease”- og ”Boost”-oplevelsen mere naturlig og mere intens, siger Adrian van Hooydonk.

Filminstruktør bag el-lyd

BMW spiller ud med nye elektriske teknologier på en række områder. Således vil alle plug-in-hybrider fra 2020 have funktionen ”eDrive zones” som standard. Det betyder, at bilen med ”geofencing” selv skifter til ren elektrisk drift, når man kører ind i et område, der er defineret som ”grøn zone”. BMW oplyser ikke, hvad der sker, hvis batteriet er tomt. Men man får formentlig en advarsel.

Sideløbende arbejder BMW med at skabe en lyd fra de selvkørende biler, som kan være både genkendelig, behagelig og være med til at give en oplevelse. Det sker under navnet, ”BMW Iconicsounds Electric”. Det sker sammen med den verdenskendte filmproducer Hans Zimmer, som har komponeret lyden til konceptbilen Vision M Next. Han har samarbejdet med Renzo Vitale, som er lyddesigner og akustisk ingeniør hos BMW.

Hans Zimmer uddyber_

- Jeg har altid være BMW-entusiast. Som barn vidste jeg, hvornår min mor kom hjem ved lyden af hendes BMW. Jeg er meget glad for muligheden for at kunne skabe lyd til fremtidens elektrificerede BMW-modeller og fremkalde følelser til den elektrificerede køreoplevelse, siger Hans Zimmer.

Føreren kan vælge mellem opsætninger som ”Ease” og ”boost”, hvor bilen er selvkørende eller engagerende. Foto: BMW
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

Annonce