Annonce
Indland

Bnp-fejl gør det sværere at føre den rigtige finanspolitik

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fejl i bnp giver politikerne bind for øjnene, når de skal skrue på de finanspolitiske knapper, siger økonom.

Flere økonomer advarer om, at fejlagtige tal for væksten i dansk økonomi gør det svært at føre den rigtige finanspolitik.

Det skriver dagbladet Børsen, efter at Danmarks Statistik torsdag justerede bruttonationalproduktet (bnp) op med 23 milliarder kroner.

Dermed er bnp blevet opjusteret med 93 milliarder kroner på tre år.

Manden med ansvaret er Danmarks Statistiks rigsstatistiker, Jørgen Elmeskov.

Han understreger, at fejlskønnene formentlig er kommet for at blive.

- Man må regne med, at der er betydelig risiko for, at de første tal kan blive revideret. Det må man sige, siger Jørgen Elmeskov til Børsen.

Risikoen for flere revisioner fremover får flere økonomer til at hejse et advarselsflag, om at det er svært at vurdere, hvor økonomi rent faktisk står.

Det gør det mere vanskeligt at føre en forsvarlig finanspolitik.

- Man risikerer, hvis man fokuserer meget ensidigt på bnp, at man kommer til at give de forkerte råd. Man skal tage usikkerheden meget alvorligt, siger Michael Svarer, der er overvismand og dermed giver økonomiske råd til regeringen.

Overvismanden påpeger, at man er nødt til at kigge på andre indikatorer som eksempelvis beskæftigelsen for at forstå temperaturen i økonomien.

Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, er enig.

- Bnp-tallene er historisk blevet anset som et kongetal for dansk økonomi og dermed en facitliste over den økonomiske tilstand. Den position bør bnp-tallene endegyldigt fratages oven på de seneste års massive opjusteringer, siger Tore Stramer.

Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, peger på, at de skæve bnp-tal giver politikerne bind for øjnene i finanspolitikken, når de skal dosere trykket på speeder og bremse.

Finansminister Nicolai Wammen (S) glæder sig over, at opsvinget har vist sig stærkere end hidtil antaget. Han mener dog ikke, at de nu højere bnp-tal betyder, at finanspolitikken skal strammes mere op, oplyser han til Børsen.

/ritzau/

Annonce
Artikel i Børsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Fund af væsentligt bevismateriale: Ledende nynazist og 27-årig varetægtsfængslet for hærværk på jødisk gravplads

Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Annonce