Annonce
Udland

Boeing-chef efter dødelige flystyrt: Vi begik en fejl

John Gress/Ritzau Scanpix
Boeing-direktør kalder implementering af nyt og problematisk advarselssystem i cockpittet for "uacceptabel".

Flygiganten Boeing begik "en fejl" i håndteringen af et problematisk advarselssystem i cockpittet på selskabets 737 MAX-fly forud for to dødelige flystyrt, der har kostet mere end 300 mennesker livet.

Det siger Boeings administrerende direktør, Dennis Muilenburg, i forbindelse med verdens største luftfartsudstilling i Paris denne weekend.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Tidligere på måneden udtalte de amerikanske luftfartsmyndigheder (FAA) kritik af Boeing og sagde, at nogle af selskabets fly måske er udstyret med dele, der ikke er fabrikeret ordentligt.

Et fly vil ikke gå tabt, hvis dets såkaldte flaps ikke længere fungerer. Men, understreger Boeing, kommunikationen mellem myndigheder, kunder og ansatte har ikke været i orden.

- Og det er uacceptabelt, lød det søndag fra Dennis Muilenburg.

Flere af Boeings piloter har kritiseret Boeing for ikke at informere dem om den nye software i cockpittet.

- Vi har tydeligvis begået en fejl i implementeringen af advarselssystemet, beklagede den administrerende direktør over for den fremmødte presse.

Boeing 737 MAX var selskabets mest populære passagerfly indtil to dødelige flystyrt inden for fem måneder.

Den seneste ulykke skete i Etiopien i marts, da et fly af den type fra Ethiopian Airlines styrtede seks minutter efter start fra Addis Abeba med 149 mennesker om bord.

Godt fire måneder tidligere styrtede et Boeing 737 MAX-fly fra Lion Air 13 minutter efter start fra Indonesiens hovedstad, Jakarta. Alle 189 passagerer om bord omkom.

Flyulykkerne har fået flere lande og myndigheder til at holde flytypen på jorden. Der er ikke sat en tidsfrist for, hvornår flyene ventes at være på vingerne igen.

Ifølge Dennis Muilenburg er der formentlig tale om nogle måneder.

- Men vi tager os den nødvendige tid (til at sikre, at flyene er sikre, red.), forsikrer han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce