Annonce
Erhverv

Flyforbud giver Boeing første underskud i mere end 20 år

Jason Redmond/Ritzau Scanpix
Forbuddet mod at flyve med 737 Max-fly har gjort ondt på producenten bag flyene, amerikanske Boeing.

For første gang siden 1997 tabte Boeing sidste år penge.

Det skete i et år med store problemer med flytypen 737 Max, der var involveret i to flystyrt.

For året har den amerikanske flyproducent tabt 636 millioner dollar, hvilket svarer til omkring 4,3 milliarder kroner. Det fremgår af Boeings årsregnskab.

Til sammenligning tjente Boeing omkring 10,5 milliarder dollar i 2018, og det svarer til rundt regnet 71 milliarder kroner.

Også omsætningen er gået markant tilbage, da den fra 2018 til 2019 er gået ned med hele 24 procent til 76,6 milliarder dollar eller 520 milliarder kroner.

Det store fald i Boeings resultater skyldes, at selskabets 737 Max-fly siden marts sidste år har haft forbud mod at gå i luften efter to styrt, som dræbte i alt 346 personer.

Siden har Boeing arbejdet på at få løst det problem, som menes at have forårsaget de to ulykker. De fandt sted med få måneders mellemrum i Indonesien og Etiopien.

Boeing meddelte for nylig, at selskabet regner med, at 737 Max-flyene må begynde at flyve igen fra midten af 2020.

- Vi anerkender, at vi har et stort arbejde foran os, siger David Calhoun, der er administrerende direktør hos Boeing, i en kommentar til regnskabet.

- Vi fokuserer på at bringe 737 Max tilbage i service på en sikker måde og at genetablere den mangeårige tillid, som Boeing-brandet repræsenterer over for forbrugerne, tilføjer han.

Foreløbigt har Boeing kunnet konstatere, at der har været problemer med noget af softwaren i 737 Max-flyene.

Eksempelvis skal der have været problemer med den software, der skal sikre, at visse overvågningsskærme fungerer korrekt.

Problemerne med 737 Max-flyene er en af de største kriser i Boeings historie, og selskabet har allerede haft uforudsete udgifter på flere milliarder på grund af sagen.

Sagen kostede i december Dennis Muilenburg jobbet som øverste direktør i Boeing.

/ritzau/

Annonce
Link til regnskab
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Leder For abonnenter

Hykleri: Mail-sagen giver et vigtigt indblik i dansk politik

”Det vil være godt, hvis Venstre vil være med til at tage ansvar.” Sådan lød det fra finansminister Nicolai Wammen fredag eftermiddag i forbindelse med forhandlingerne om udligningsreformen. Han sagde altså med andre ord, at Venstre ikke tager ansvar, fordi partiet vil i en anden retning end den, Socialdemokratiet har fået kritik for af talrige socialdemokratiske borgmestre i det meste af landet. Søndag aften og efter at både Nicolai Wammen, som står i spidsen for den kommunale udligningsreform, og indenrigsminister Astrid Krag havde kritiseret Venstre for Christiansborg-fnidder, landede en mail, som udstiller Socialdemokratiets hykleri. Mailen, der var sendt fra Socialdemokratiets presseafdeling, blev offentliggjort i Jyllands-Posten og viste, hvordan man har planlagt ”angreb på Venstre”. Det skal ske både i de traditionelle medier og på sociale medier. Mailen udstiller noget, vi godt vidste. Den giver et indblik i, hvordan politik fungerer, men problemet er, at det kommer lige efter en ordkløveragtig kritik mod Venstre i en så vigtig sag som udligningsreformen. Fnidder og ordkløveri er hverdag i politik, men åbenlyst hykleri er heldigvis ikke. Det bør have konsekvenser, når politikere gør ting, der er med til for alvor at skade demokratiet og som puster til politikerleden. Vi vil se, at S virkelig tager afstand og mener, at mailen ikke er noget ”der skaber et godt forhandlingsklima” om noget så vigtig som udligningsreformen. Ikke bare i en generel mail til alle partierne, som den Nicolai Wammen sendte mandag.

Aarhus

Endnu en vej lukket af regnen: Vandet står højt på Nymarksvej

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Byudvikling For abonnenter

Det kan koste kommunen dyrt at sige nej til nedrivning af bevaringsværdige ejendomme

Annonce