Annonce
Kultur

Boganmeldelse: Det politiske liv under pres

Niels Krause-Kjær. Foto: Thomas A/Lindhardt og Ringhof

Bøger: Der er valgkamp i Danmark. De liberale kæmper mod Arbejderpartiet om statsministerposten, mens De nyradikale og De nationale som partipolitiske opkomlinge forsøger at lægge de gamle partier i benlås ved at kræve en EU-afstemning.

Hermed er scenen sat for Niels Krause-Kjærs “Mørkeland”, en spændingsroman, der stiller skarpt på, hvordan det politiske liv udfolder sig i disse år. Samtidigt med, at der er skred i det partipolitiske, arbejder skjulte kræfter for, at Danmark ikke ender som et politisk “gakkelak-land”, hvor den politiske stabilitet og forudsigelighed helt er forduftet.

Det er sådanne lyssky kræfter, journalist Ulrik Torp, Krause-Kjærs alter ego, pludseligt er kommet på sporet af. Efter fem års arbejdsløshed er han i anledning af valget kortvarigt tilbage på sin gamle avis Dagbladet. Kort efter valget begås et uforklarligt mord på en ung fuldmægtig ansat i Indenrigsministeriet. Men Torp finder med et par hjælpere ud af, at mordet har forbindelse med et tilsvarende begået tilbage i 1973. Hans journalistiske instinkt vækkes, og for læseren bliver hans kortlægning af, hvad der ligger bag drabet, en konfrontation med en uhyggelig virkelighed.

Skal man tro romanens statsminister, er politik et stykke forfinet ingeniørkunst. Man hvad nu hvis indflydelsesrige grupperinger i samfundet mister troen på, at politikernes evner rækker? Hvad nu hvis det, der kaldes “den dybe stat”, rører på sig? Det kan så godt være, at deres manipulationer sikrer, vi ikke ender som et “gakkelak-land”, men hvad med demokratiet? Her vil den sidste fernis være endegyldigt slidt af, og det er romanens mareridtsscenarie, at det er tæt på at blive virkelighed.

Det er tydeligt, Niels Krause-Kjær befinder sig mere end godt i det politiske univers, han har sat sig for at udforske. Hans drivkraft er en velbegrundet bekymring for, hvad det er, der sker, når ikke blot gammeldags trusler er på spil, men nye udstyret med smarte algoritmer er på banen.

En genkendelig og bekymrende udvikling, og i stedet for at skrive atter en kronik om disse demokratiske udfordringer har Krause-Kjær formået at iklæde sin advarsel romanens kød og blod, fint bygget omkring sin noget ramponerede “helt”, Ulrik Torp. Om der er tale om en spændingsroman i traditionel forstand kan diskuteres, men romanen er under alle omstændigheder påtrængende vigtig læsning og en god opfølgning på forgængeren “Kongekabale”. Niels Krause-Kjær: ”Mørkeland” 299 sider, Lindhardt og Ringhof, er udkommet

Annonce
Niels Krause-Kjær: ”Mørkeland”. Foto: Lindhardt og Ringhof
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Favrskov

Terapihunde henter pris til Hammel

Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus For abonnenter

Kursskifte i Aarhus: 2.300 beboere på plejehjem kan få mulighed for privat rengøring

Annonce