Annonce
Kultur

Bogkassen anbefaler: Døden lærer os om livet

”Hvad døden har lært mig om livet” – en bog, hvor døden har hovedrollen, men ikke en trist bog. Derimod en tankevækkende bog. Pr-foto

- Det er døden, som gør livet vigtigt. Hvis vi levede uendeligt, var det jo ligegyldigt, hvad vi puttede i dagen ...

Sådan formulerer overlæge Lisa Seest Nielsen sin holdning i en ny, tankevækkende bog, der behandler døden som tema. Faktisk ikke for at bekæmpe dødsangst. Tværtimod. Snarere for at få os til at tænke lidt mere over livet, mens vi står midt i det - og kan bruge det.

Lisa Seest Nielsen, der er overlæge på intensivafdelingen på Kolding Sygehus, er én af 21 begavede, emotionelt åbne mennesker, der i bogen ”Hvad døden har lært mig om livet” drager konklusioner om døden - på baggrund af egne erfaringer. Det er - for hendes som for de andre forfatteres vedkommende - gjort med omtanke, værdighed og med en alligevel realistisk tilgang til emnet. Vi skal alle dø.

Det eneste i livet, der er helt sikkert, er, at det afsluttes med døden. Alt derimellem består af muligheder og spørgsmålstegn. Men døden er punktum. Om der er noget på den anden side, er op til den enkelte af vurdere - og tro på eller lade være. Men døden er indiskutabel.

Annonce

Få mere ud af livet

"Husk, at du skal dø", skriver Kristeligt Dagblads begavede chefredaktør Erik Bjerager i bogens forord. Han henviser til et besøg på den græske ø Athos, hvor der bor tusindvis af munke. Bjerager mødte en munk, som lod sig fotografere nede i en åben grav, hvor en af hans venner snart skulle stedes til hvile.

- På den måde husker jeg, at jeg skal dø, sagde munken.

Bjerager funderer over, at sådan har det moderne menneske det ikke. Jo, vi ved det godt, at døden kommer. Men vi tror alligevel ikke rigtig på det. Bjerager synes, vi skal huske på døden. Ikke for at ødelægge humøret. Men for at få mere ud af livet.

Det er samme tanke, der præger stort set alle indlæggene i bogen. Der er 21 forfattere, og det fører for vidt at remse dem alle op. Men ud over Lisa Seest Nielsen fremragende indlæg udmærker blandt ansre Gurli Marie Kløvedal sig med et smukt essay blandt andet om faderen, eventyreren og søfareren Troels Kløvedal, der havde et meget naturligt, realistisk syn på døden.

Der er også spændende indlæg fra blandt andre forfatter Merete Pryds Helle, forhenværende minister Søren Gade, skuespiller Bodil Jørgensen, forfatter Naja Marie Aidt samt tidligere formand for Etik Råd overlæge Ole Hartling.

”Hvad døden har lært mig om livet - 21 personlige fortællinger”

Fire stjerner ****

192 sider

Kristeligt Dagblads Forlag

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

112

Stor politiaktion i Aarhus og Trige: Anholdt for virksomhedsindbrud og omfattende salg af kokain

Annonce