Annonce
Kultur

Bogkassen anbefaler: Den scene skulle der to mennesker til at skrive

”Helle Erobreren” er en fornøjelig roman, men læs den ikke, hvis De står foran en indlæggelse og en operation. Pr-foto
Der er masser af galskab, men der er en vis mening med den i Morgenthaler og Tüxens fornøjelige roman ”Helle Erobreren”.

Bøger: Hvis man står på venteliste til en operation på et sygehus, skal man nok ikke læse romanen ”Helle Erobreren”, som tegneserie-ikonet Anders Morgenthaler og radioværten Marie Louise Tüxen har skrevet. For undervejs i den festlige historie optræder en formidabel håndværksslagter ved en fejl i rollen som kirurg. Det er ikke betryggende i virkeligheden. Men i denne roman virker det storartet.

Helle Anja Janning er en formidabel slagter. Hun er en mester i håndværket, men alt går galt. Hun bliver arbejdsløs og skal i aktivering på Nykøbing Falster Sygehus. Men lige da hun møder, kommer ambulancen susende ind med en kvæstet - og i den almindelige forvirring bliver Helle forvekslet med den polske turnuslæge Natalia Nowak, der ventes at møde den dag. Og så kører løjerne.

Helle kan lægge et snit, så selv lægerne imponeres. Den ene løgn fører den næste med sig, og Helle benytter lejligheden til at få sig et nyt liv og en ny identitet. Det hele ender godt med Helle som en idealistisk og dygtig leder på et hospital for nødlidende børn under sydens sol.

Annonce

Mening med galskaben

”Helle Erobreren” er fest og farve, men der er en vis mening i galskaben. Livets absurditet stilles frem, og både Morgenthaler, der har udtænkt plottet, og Marie Louise Tüxen, der har formet karaktererne, har haft heldige hænder. Der er - som altid - når Morgenthaler er involveret, helt groteske og overpinlige scener.

”Helle Erobreren” er ikke en bog, man kun kommer til at grine af. Men bliver også flov og må se sig over skulderen for at finde ud af, om der er nogen, som læser med. Og tæerne krummes nu og da, fordi det er så pinligt.

Der er eksempelvis en scene, hvor Helles ekskæreste bliver indlagt på sygehuset med et sennepsglas i anus. Den scene rummer al den forvirring, Holberg kunne lægge i en komedie - men også alt det pinlige, som kun Morgenthaler kan præstere. Tegneserie-mesteren siger selv:

- At skrive den scene helt ud krævede både at gå langt ud i det groteske og samtidig gøre det menneskelig og relaterbart. Det skulle der to til ...

Og de kan begge glæde sig over en god start på det, som de overvejer at gøre til en romantrilogi.

Anders Morgenthaler og Marie Loise Tüxen

”Helle Erobreren”

Fire stjerner ****

282 sider, Gyldendal

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce