Annonce
Kultur

Bogkassen: Her er den mest kompetente bog om Palme-drabet

Olof Palme var svensk statsminister frem til 1986. Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix

Selv ledende svenske politifolk erkender, at dansk journalist sandsynligvis har sat navn på morderen.

Bøger: Mordet på Olof Palme sent på aftenen fredag 28. februar 1986 kaldes Nordens største kriminalgåde siden mordet på den danske konge Erik Klipping i Finderup Lade i 1286. Men Palmemordet er næppe en gåde. Det er med overvejende sandsynlighed opklaret og har faktisk været det siden 2010 - selv om navnet på morderen først blev offentliggjort i 2012.

Lidt forenklet sagt er det en dansk journalist og historiker, Paul Smith fra Aarhus, der opklarede Palme-mordet. Forenklet sagt, fordi Smith selv konstaterer, at det faktisk er det svenske politi, der har fundet morderen. Men politiet havde kun kraftige indicier og manglede det konkrete bevis. Men manden var hovedmistænkt i en årrække.

I 2010 udgav Paul Smith bogen "Den endelige opklaring", og gennem en lang række argumenter nåede han frem til, at morderen med overvældende sandsynlighed var en mand, som det svenske politi havde afhørt i sagen adskillige gange, og som ledende svenske politifolk betragtede som hovedmistænkt. I politiets rapporter blev den mistænkte benævnt med bogstaverne GH. G for gerningsmandsprofil og H som det ottende bogstav i Alfabetet. Altså den mulige gerningsmand nr. 8. Smiths afsløring gik stille for sig. Medierne troede ikke rigtigt på historien.

Annonce
?Palmes morder?? kaldte Paul Smith sin sensationelle bog - forsiden viser med al sandsynlighed manden, der dræbte Olof Palme. PR-foto

Stemmen fra Sverige

Men i 2012 skrev Smith en ny bog med titlen "Palmes Morder?", og trods spørgsmålstegnet vovede Smith at bringe et billede af den formodede gerningsmand på bogens forside.

"Palmes morder?" er i høj grad anbefalelsesværdig. Ikke alene for alle os, der elsker politihistorier. Men også for alle, der som engagerede samfundsborgere har været chokeret over, at en leder i et demokratisk land myrdes med koldt blod på åben gade.

Når Paul Smith i 2012 kunne fortælle verden, at Olof Palmes morder med al sandsynlighed hed Christer Andersson, skyldtes det, at en højtstående svensk politimand havde så stor respekt for Smiths arbejde, at han gav danskeren indsigt i materiale, som politiet ellers holdt hemmeligt. Paul Smith fik fat på, at GH hed Christer Andersson - og kunne så grave videre. I "Palmes morder?" omtaler Smith denne anonyme kilde som "den svenske stemme".

Smith opdagede hurtigt, at Andersson var død. Og det var sket på en måde, der yderligere gav et fingerpeg om, at manden kunne være skyldig.

I 2008 ringede en mand fra Sydsverige til politiet i Stockholm. Han bad dem sende en patruljevogn til sovebyen Trångsund syd for Stockholm for at kontrollere, om hans storebror havde det godt.

- Han er blevet så deprimeret, sagde manden. Og nu svarer han ikke på telefonopringninger eller e-mails. Vil I hjælpe?

Det lovede politiet, og samme nat kom en patruljevogn til Trångsund. Manden boede på tredje sal, men lukkede ikke op, da politiet ringede på. En betjent råbte ind gennem brevsprækken:

- Hr. Andersson, vær venlig at lukke op. Det er politiet. Vi vil gerne tale med Dem. Så lød der et skud inde fra lejligheden. Betjentene sparkede døren op - stormede ind og fandt den 56-årige Christer Andersson liggende død. Han havde skudt sig med et jagtgevær. Måske, fordi han ikke kunne klare, for noget der lignede tiende gang, at skulle afhøres i Palme-sagen.

Desværre vidste ordenspolitiet ikke, at den døde var hovedmistænkt i Palmesagen. For kriminalpolitiet havde hemmeligstemplet navnet. Så lejligheden blev ryddet, rengjort og istandsat, inden kriminalpolitiet opdagede, at den hovedmistænkte var død. Så der blev aldrig foretaget en teknisk analyse af lejligheden - og al Anderssons jordiske gods fjernede familien.

Ud over selvmordet var der bl.a. følgende stærke indicier mod Christer Andersson:

Han var erklæret Palmehader.

Et par år før mordet blev politiet alarmeret af naboer i Anderssons lejlighed, fordi de havde hørt kraftige skud fra lejligheden. Det viste sig, at Andersson havde affyret en revolver mod fjernsynet, fordi Palme var på.

Andersson var et ivrigt og dygtigt medlem af en skytteforening.

På drabstidspunktet ejede Andersson en revolver af mærket Schmidt & Wesson .357 Magnum - den type pistol, der blev brugt til mordet.

Politiet skrev til samtlige ejere af en pistol af denne type og bad dem indfinde sig på nærmeste politistation, så man kunne lave en prøveskydning. Andersson dukkede ikke op.

Lang tid efter sendte politiet en rykker. Andersson udeblev fortsat.

Først efter flere år hentede politiet manden ind for at kontrollere hans våben.

- Det har jeg solgt til en mand, jeg mødte på en cafe, sagde Andersson.

- Det er ulovligt, sagde politiet.

- Ja, men det vidste jeg ikke, dengang, sagde Andersson. Jeg havde våbentilladelse og mente ikke, der var noget galt i at sælge. Jeg manglede penge.

Indicier lang som en python

På drabstidspunktet havde Andersson en lejlighed 10-15 minutters gang fra drabsstedet. Han kunne altså se statsministeren gå i Grand-biografen - og nå at gå hjem og hente revolveren og gennemføre drabet.

Morderens flugtrute passer udmærket i forhold til det sted, hvor Andersson boede på det tidspunkt.

Han havde i første omgang et alibi for mordtidspunktet, men dette blev senere omstødt af en svigerinde. Hun fortalte i øvrigt politiet, at hun altid havde været bange for Andersson - hun følte sig utryg ved ham.

Andersson havde arvet penge og købt aktier for dem. Aktierne havde han belånt og for pengene købt endnu flere aktier, som han også belånte osv. Gennem disse gearede aktie-spekulationer havde han tjent en formue. Men Palme-regeringen indførte beskatning på aktiegevinster. Kurserne styrtdykkede - og Andersson gik fra at være velhavende til at være insolvent. Loven om beskatning blev vedtaget dagen før mordet på Palme.

Andersson var en enspænder - levede alene og havde besvær med social kontakt.

Andersson svarede i påfaldende grad til det signalement, som de fleste øjenvidner fra mordstedet kunne give. En dag, hvor han var til afhøring hos politiet, så en politimand Andersson sidde bag en glasrude. Politimanden stoppede, som ramt af lynet:

- Ta' mig fa'n, om det inte er Palme-morderen, sagde han.

Og det var det sandsynligvis. Mængden af indicier er - som Paul Smith siger - lang som en pythonslange. Men der mangles ét afgørende bevis. Der savnes en rygende pistol - at typen Schmidt & Wesson .357Magnum. Det ændrer ikke ved, at Paul Smith har skrevet den mest kompetente bog om Palme-efterforskningen. Bogen er udgivet af forlaget Hovedland.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

AGF

Stort tema om talentudvikling i AGF: Fra glemt sølvhold, transitionstræner til talenter der gik andre veje

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce