Annonce
Kultur

Bogkassen: Krimiforfatter aflivede en masse mennesker i england og flyttede hjem til Sverige

Krimiforfatteren Håkan Nesser er ude med ny bog. Foto: Axel Schütt, Ritzau/Scanpix

Håkan Nesser flyttede til England og skrev en forrygende bog, hvori han aflivede en del mennesker, og så vendte han hjem til Sverige.

Bøger: Håkan Nesser er en høj, flot mand, og der ligger altid et lille smil og varmer et sted i hans øjne. Jeg havde fornøjelsen at møde ham på krimimessen i Horsens for et par år siden, da han kom for - for anden gang - at modtage Palle Rosenkrantz-Prisen for at have skrevet årets bedste kriminalroman. Denne gang var det for romanen "Levende og døde i Windsford". Første gang var det for "Skyggerne og regnen" . Det var i 2006. Indtil nu er Nesser den eneste forfatter, der har vundet denne pris to gange.

Vi sad og drak kaffe i en af cellerne i det gamle fængsel. Den tjente som mødelokale. Jeg spurgte Nesser, om han fortsat boede i den lille by i England. Det lille glimt i øjet udvidede sig, han trak på smilebåndet og sagde:

- Nej, jeg er flyttet tilbage til Sverige. Det havde jeg lyst til efter at have slået en hel del af borgerne i Windsford ihjel i min seneste bog.

Typisk Nesser. Han er lun. Det er han også i sit store, omfattende forfatterskab. Han har skrevet en masse krimier. De er spændende og dramatiske. Men humoren er altid med. Desuden har han skrevet andre bøger, og der er en befriende humor og en dejlig blanding af sund fornuft og praktisk lommefilosofi i dem alle. I den forbindelse er jeg nødt til at nævne bogen "Nortons filosofiske memoirer" fra 2016. Det er en forrygende bog. Norton er forfatterens hund, og i denne bog fortæller Norton om mennesker og om de svagheder, han ser hos denne art. Men Norton medgiver dog menneskene, at de har været kloge nok til at indse, at de har brug for hunde.

Annonce

Håkan Nesser er født i 1950 nær Kumla, en by, der spiller en stor rolle i forfatterskabet, hvor den kaldes Kymlinge og er hjemsted for politimanden Gunnar Barbarotti, som Nesser har skrevet fem romaner om.

Håkan Nesser blev student fra gymnasiet i Hallsberg og studerede derefter svensk og engelsk sprog på universitetet i Uppsala. Han blev senere lærer på dette universitet og underviste frem til 1998, hvorefter han har været fuldtidsforfatter.

Nesser debuterede i 1988 med romanen "Koreografen". Efter 1993 har han primært skrevet kriminalromaner. Det er blandt andet blevet til ti bøger om og med den hollandske politimand Van Veeteren og fem romaner med Gunnar Barbarotti i hovedrollen. Nesser har gennem årene modtaget en række priser. Ud over at være den eneste, der har vundet den danske Palle Rosenkrantz-pris to gange, har han vundet "Glasnøglen" for Nordens bedste kriminalroman i år 2000 for romanen "Münsters sag", og i 2002 blev han i Sverige kåret som årets forfatter.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce