Annonce
Kultur

Bogkassen: Svensk debutant vinder Nordens top-krimipris

Stina Jackson med prisen for årets bedste svenske krimi i 2018. Det er første gang, denne pris bliver givet til en debutant. Pr-foto
Stina Jackson tildelt ”Glasnøglen” for romanen ”Sommermørke”, der foregår i vildmarken i Nordsverige - det er en roman langt ud over det sædvanlige i krimigenren.

Prisvinder: For en gangs skyld er der uddelt en nordisk litteraturpris, som ikke vil skabe debat, men derimod blive mødt med udbredt tilfredshed. Forleden besluttede Det Skandinaviske Kriminalakademi nemlig, at prisen for det seneste års bedste nordiske krimi skulle gå til 36-årige Stina Jackson for romanen ”Sommermørke” - eller ”Silvervägen”, som romanen hedder på svensk.

Den beslutning kan der ikke sættes en finger på. Romanen rækker langt ud over det, mængden af kriminalromaner sædvanligvis kommer i nærheden af. Bogen udkom på dansk i februar 2019. Her i ”Bogkassen” jublede vi og gav fem stjerner for en roman, der ikke alene var en spændende krimi, men også skrevet og tænkt på en måde, så bogen blev løftet op til at være stor litteratur. En fornem præstation, ikke mindst fordi bogen er skrevet af en debutant. Det mærker man ikke noget til som læser. ”Sommermørke” er helstøbt, både som krimi og som litteratur.

”Glasnøglen” hedder den største pris, en krimi kan vinde i Norden, og ser man på listen over tidligere vindere, fortæller den noget om niveauet. Blandt tidligere pristagere er forfattere som Henning Mankell, Stieg Larsson, Leif Davidsen, Håkan Nesser, Jussi Adler-Olsen og Jo Nesbø.

Feltet af nordiske krimiforfattere er både stort og stærkt. Men debutanten Stina Jackson formåede at vinde. Det siger noget om både hende og ”Sommermørke”, at hun med sin bog blandt andre besejrede Håkan Nesser og hans forrygende roman ”De venstrehåndedes forening”. Den ville vinde de fleste konkurrencer de fleste steder. Bare ikke lige i Skandinavien - i år.

Annonce

Stina Jackson

Født som Stina Olofsson i 1983. Voksede op i Skellefteå og gik på Anderstorpskolans Gymnasium.

Hun blev student i 2002 og flyttede et par år senere til Stockholm for at studere jura.

I 2006 giftede hun sig med amerikaneren Robert Jackson og flyttede sammen med ham. Parret bor i dag i Denver, Colorado, hvor Stina Jackson studerer jura på universitetet.

Den stille desperation

”Sommermørke” foregår i det nordlige Sverige - i de mægtige skovområder i midnatssolens land. Her kører en skolelærer hver nat rundt i bilen. Han har en ladt pistol i handskerummet - og en mængde cigaretter inden for rækkevidde. Lelle hedder manden. For tre år siden forsvandt hans teenagedatter. Hun ventede på en bus for at tage på arbejde. Men forsvandt sporløst.

Lelle vil vide, hvad der skete - og vil finde frem til, hvor datteren er. Han søger sandheden, uanset hvor brutal den måtte være. Samtidig flytter Meja med sin mor til Nordsverige for at bo hos en mand, som moderen har truffet ”på nettet”. Meja er på alder med Lelles datter. Hun kæmper for at finde sig til rette i de nye omgivelser. Hun føler sig ensom - og hun og Lelle knyttes sammen af ensomheden. Og så forsvinder der igen en ung pige i de øde skove. Derfra tager handlingen fart frem mod det.

Stina Jackson formår i nærmest underspillet stil at skildre Lelles liv, og hun rammer dybt med skildringer af både mennesker og den på én gang vidunderlige og skræmmende natur. Mennesker bliver små i ødemarken. Det er stor nordisk natur, der udgør kulisserne i en stor nordisk roman.

En bog over Atlanten

Stina Jackson er født i den store, svenske ødemark mod nord. Hun fortæller, at det var en længsel efter denne natur, der satte hende i gang med at skrive. Hun er amerikansk gift og bor i Denver, Colorado. Men hun valgte at skrive en bog, der foregår i Sverige - og hun skrev på svensk. Og mailede manuskriptet over Atlanten.

Bogen udkom i Sverige i maj 2018 og blev en kæmpesucces. Alene i Sverige har romanen solgt næsten 300.000 eksemplarer, og i slutningen af året vandt bogen titlen som bedste svenske krimi.

Siden er romanen udkommet i flere lande. I Danmark er det forlaget Lindhardt og Ringhof, der udgiver den. Stina Jacksons danske redaktør, Marie Dissing Storm, siger:

- Det er så velfortjent. Da vi hos os første gang læste manuskriptet, kunne vi med det samme mærke, at her var noget helt specielt inden for krimier. ”Sommermørke”, som vi valgte at kalde romanen, er forrygende.

Alene i Sverige har romanen solgt næsten 300.000 eksemplarer, og i slutningen af året vandt bogen titlen som bedste svenske krimi. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Aarhus

Så skete det igen: Kvinde snydt af falsk bank-sms

Annonce