Annonce
Sport

Boksetræner satser på EM-kamp til foråret

Enock Poulsen og træner Thomas Povlsen har så småt indledt boksetræningen efter Aarhus-bokseren har siddet ude på grund af en operation. Foto: Michael Svenningsen
Trods en længere pause beholder Enock Poulsen sin titel som første-udfordrer til EM-titlen i letweltervægt. Træner Thomas Povlsen forventer, at kampen vil finde sted i marts eller april næste år.

BOKSNING: Det er efterhånden en del måneder siden Enock Poulsen sikrede sig titlen som EU-mester, da han besejrede polakken Michal Syrowatka. En operation i det venstre knæ har dog holdt ham ude i længere tid. Bokseren er i fuld gang med sin genoptræning og kommer hele tiden tættere på at kunne træne for fuldt blus.

Torsdag kom der lidt ekstra motivation oven i hatten, da det stod klart, at den regerende europamester i letweltervægt Sandor Martin har valgt at tage et frivilligt titelforsvar.

Oprindeligt var Enock Poulsen udråbt som officiel udfordrer til spanierens EM-titel, men da danskeren ikke har været i stand til at bokse på grund af sin skade, så var der en risiko for, at han mistede retten til at være officiel udfordrer, hvis Sandor Martin havde insisteret på, at de skulle bokse.

Det ville have betydet, at Enock Poulsen ville være tvunget til at melde afbud.

- Vi har været lidt nervøse for om Enock ville miste sin placering, men den fastholder han nu, fordi Sandor Martin har valgt at tage et frivilligt titelforsvar. Enock vil stadig skulle møde vinderen af den kamp, fortæller boksetræner Thomas Povlsen.

Kampen mellem Sandor Martin og englænderen Joe Hughes finder sted 12. december. Herefter har de involverede parter 90 dage til at finde ud af hvor den efterfølgende kamp om EM-titlen skal bokses, inden det vil ende med et purseoffer.

Ifølge Thomas Povlsen vil en eventuelt EM-kamp med Enock Poulsen blive bokset i marts eller april næste år.

- Det vælter stadig ind med tilbud til Enock om andre kampe, men vi har valgt at holde hovedet koldt og satse på, at han kan få den her kamp om at blive europamester. Det vil bare være mere tiltalende for tilskuere og medier, hvis det er Europas bedste i en vægtklasse, der kommer til USA for at bokse en kamp. Samtidig har Sandor Martin en høj placering på flere ranglister. Vinder Enock over ham, så vil han få hans ranglistepoint, siger Thomas Povlsen og understreger, at han forventer, at spanieren er den mest sandsynlige modstander.

Og selvom et halvt år kan virke som lang tid i boksning, så mener boksetræneren ikke, at det er skidt for Enock Poulsen, at han har haft en længere pause.

- Han er i gang med at bokse med handsker lige nu, men vi har valgt at holde lidt igen med løb. Det skader ikke Enocks karriere, at han har fået en lille pause. Tingene er gået ret hurtigt indtil nu og han holder stadig sin placering, selvom han har været ude.

Enock Poulsen har bokset 11 kampe som professionel og vundet samtlige kampe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Sport

Genlæs livebloggen: Endnu et VM-drama - Danmark holder liv i OL-håbet med sejr over Holland

Annonce