Annonce
Aarhus

Boligblok-politik: Da Aarhus skød i vejret på de bare marker

Børn leger foran de nyopførte boligblokke på Charlottehøj ved Uglevej og Dybedalen i 1961, som Stadsarkitektens Kontor lavede bebyggelsesplaner for. Det store højhus kom først i 1962. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.
I denne måned er det 100 år siden, at Stadsarkitektens Kontor blev oprettet, og siden har kontoret med stadsarkitekten i spidsen haft stor indflydelse på byens udvikling. I anledning af jubilæet sætter stadsarkivet i disser uger fokus på nogle af de opgaver, som har været inde over Stadsarkitektens Kontor.

AARHUS: Et af de områder, som Stadsarkitektens Kontor siden 1950’erne har haft stor indflydelse på, er bebyggelsesplaner for byens boligområder. Aarhus Kommune lå i 1950 klemt inde mellem Vejlby, Hasle-Skejby- Lisbjerg, Tilst-Kasted, Åby, Viby og Holme-Tranbjerg, der alle var selvstændige sognekommuner. Kommunen var ved at løbe tør for byggegrunde, så indtil kommunesammenlægningen i 1970 blev pladsproblemerne løst ved at bygge opad.

Annonce
Vorrevangskvarteret ved Illerupvej blev også opført på baggrund af en bebyggelsesplan udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor. Her var både kiosk, slagter og trikotageforretning. Foto: Stadsingeniørens Kontor, ca. 1965, Aarhus Stadsarkiv.

Fra mark til højhus

Rundt omkring i kommunen var der endnu nogle få ubebyggede markarealer eller kolonihaveområder. Mange af dem måtte snart vige til fordel for etagebyggeri. Et af områderne var Charlottehøj, hvor kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan med 550 lejligheder ved Paludan-Müllers Vej, Høgevej, Ekkodalen og Hammershusvej og med flere steder.

Det blev besluttet, at halvdelen af boligerne skulle opføres som boligforeningslejligheder, imens den anden halvdel skulle opføres af private bygherrer og konsortier. Desuden blev der givet mulighed for opførelsen af et 12-etagers højhus, der i 1962 blev realiseret som Højhus Charlottehøj, dog i 16 etager.

Også ved Stjernepladsen (1949-1959), Vorrevangen (1953), Frydenlund (1961) og Herredsvang (1968) stod kontoret for at udvikle bebyggelsesplaner for områderne. Ved Vorrevangen omfattede planen udover boliger også skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Ved Herredsvang var det en del af planen at oprette parcelhusområdet i Kalenderkvarteret. Både blokke og parcelhuse blev opført i løbet af 1970’erne.

Med kollektivhuse og biograf

Et andet stort boligprojekt for Stadsarkitektens Kontor i 1950’erne var bebyggelsen af Langenæs. I 1952-56 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for området. Planen blev lavet på baggrund af en arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P.E. Skriver i 1952, og efter denne udarbejdede kontoret en ambitiøs plan med boliger, herunder kollektivhuse, butikker, biograf og børneinstitutioner.

Derudover arbejdede kontoret i 1955-56 på de bebyggelsesplaner, der gav mulighed for byggeri af højhuse langs Marselis Boulevard. Disse højhuse blev realiseret i 1966 efter tegninger af Friis og Moltke. Friis og Moltke stod også bag tegningerne til ejendommene ved Vestervang, som blev til på baggrund af en bebyggelsesplan udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor i 1962.

Bebyggelsesplan udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor i 1952-1953 for Langenæs. Kortet stammer fra Aarhus Kommunes beretning 1952/1953. Stadsarkivet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Ligestillingsministeren skylder stadig svar

Det glæder mig, at mit indlæg (4. november, red.) om regeringens sløvsind på ligestillingsområdet nåede frem til rette vedkommende. Ligestillingsministerens modsvar (8. november, red.) lader dog noget tilbage at ønske, så jeg håber, han læser med endnu en gang. Mogens Jensen forstår mig helt rigtigt, når han tager mig til indtægt for, at ligestillingen ikke halter i Danmark. Faktisk er Danmark det næstmest lige land i EU, kun, overgået af Sverige, ifølge en ny undersøgelse fra EU’s ligestillingsinstitut. Senest har Megafon også bedt danskerne tage stilling til, om kampen for ligestilling mellem kønnene er gået for vidt. Når 43 procent af de adspurgte erklærer sig enige i det udsagn, fortæller det mig, at danskerne generelt oplever en høj grad af lighed. Det kan Mogens Jensen jo tage med, før han taler ligestillingen længere ned, end virkeligheden tillader. Selv om det generelt går godt med ligestillingen i Danmark, mener jeg stadig, der er plads til forbedring. Det ville Mogens Jensen også vide, hvis han læste, hvad jeg skrev. Meget belejligt undlader ministeren fuldstændig at forholde sig til mine tre eksempler på steder, hvor ligestillingen er udfordret. Ligestillingsministeren skylder stadig et svar på, hvad han vil gøre for at hjælpe de mange kvinder i visse etniske minoritetsmiljøer, som lever i social kontrol uden frihed til at bestemme selv. Når Mogens Jensen undlader at forholde sig til en af vor tids største ligestillingsudfordringer, er det så, fordi han ikke har nogen svar på at løse problemstillingen? I så fald vil jeg opfordre ham til at komme i gang med arbejdet. Jeg mangler også Mogens Jensens svar på, hvordan han vil hjælpe de prostituerede, som ikke ønsker at forlade miljøet, men som i stedet ønsker rettigheder svarende til deres pligter. Hykleriet skriger jo til himlen, når socialdemokraterne med den ene hånd tager imod skattebetaling fra de prostituerede og med den anden hånd peger stigmatiserende på dem. På trods af uenigheden vil jeg rose Mogens Jensen for at afsætte midler til en undersøgelse af internetfora, hvor navnlig unge mænd opildner hinanden til diskrimination og seksuelle krænkelser mod kvinder. Det hører ingen steder hjemme, og det vil jeg gerne rose ministeren for at reagere på. Når det er sagt, savner jeg stadig Socialdemokraternes reflekterede bud på at løse nogle af vor tids største ligestillingsudfordringer. Det gælder ikke mindst i landets ghettoområder, hvor ligestilling langt fra er normen. Jeg er med på, at socialdemokraterne tror, de kan løse problemerne ved at bruge flere penge, men er det virkelig Mogens Jensens alvor at løse de store sociale udfordringer med et kursus og en kampagne til 600.000 kroner? Endelig vil jeg gerne opfordre ministeren til at tale ligestillingen op i stedet for ned. Det er muligt, at ligestillingen halter i Mogens Jensens hoved, men det generelle billede viser Danmark som et af verdens bedste lande, når det kommer til rettigheder og muligheder for alle mennesker.

Kultur

To gange L.O.C. på hjemmebane

Annonce