Annonce
Aarhus

Boligblok-politik: Da Aarhus skød i vejret på de bare marker

Børn leger foran de nyopførte boligblokke på Charlottehøj ved Uglevej og Dybedalen i 1961, som Stadsarkitektens Kontor lavede bebyggelsesplaner for. Det store højhus kom først i 1962. Fotograf Børge Venge, Aarhus Stadsarkiv.
I denne måned er det 100 år siden, at Stadsarkitektens Kontor blev oprettet, og siden har kontoret med stadsarkitekten i spidsen haft stor indflydelse på byens udvikling. I anledning af jubilæet sætter stadsarkivet i disser uger fokus på nogle af de opgaver, som har været inde over Stadsarkitektens Kontor.

AARHUS: Et af de områder, som Stadsarkitektens Kontor siden 1950’erne har haft stor indflydelse på, er bebyggelsesplaner for byens boligområder. Aarhus Kommune lå i 1950 klemt inde mellem Vejlby, Hasle-Skejby- Lisbjerg, Tilst-Kasted, Åby, Viby og Holme-Tranbjerg, der alle var selvstændige sognekommuner. Kommunen var ved at løbe tør for byggegrunde, så indtil kommunesammenlægningen i 1970 blev pladsproblemerne løst ved at bygge opad.

Annonce
Vorrevangskvarteret ved Illerupvej blev også opført på baggrund af en bebyggelsesplan udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor. Her var både kiosk, slagter og trikotageforretning. Foto: Stadsingeniørens Kontor, ca. 1965, Aarhus Stadsarkiv.

Fra mark til højhus

Rundt omkring i kommunen var der endnu nogle få ubebyggede markarealer eller kolonihaveområder. Mange af dem måtte snart vige til fordel for etagebyggeri. Et af områderne var Charlottehøj, hvor kontoret udarbejdede en bebyggelsesplan med 550 lejligheder ved Paludan-Müllers Vej, Høgevej, Ekkodalen og Hammershusvej og med flere steder.

Det blev besluttet, at halvdelen af boligerne skulle opføres som boligforeningslejligheder, imens den anden halvdel skulle opføres af private bygherrer og konsortier. Desuden blev der givet mulighed for opførelsen af et 12-etagers højhus, der i 1962 blev realiseret som Højhus Charlottehøj, dog i 16 etager.

Også ved Stjernepladsen (1949-1959), Vorrevangen (1953), Frydenlund (1961) og Herredsvang (1968) stod kontoret for at udvikle bebyggelsesplaner for områderne. Ved Vorrevangen omfattede planen udover boliger også skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt et forslag om et 13-etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog blev reduceret. Ved Herredsvang var det en del af planen at oprette parcelhusområdet i Kalenderkvarteret. Både blokke og parcelhuse blev opført i løbet af 1970’erne.

Med kollektivhuse og biograf

Et andet stort boligprojekt for Stadsarkitektens Kontor i 1950’erne var bebyggelsen af Langenæs. I 1952-56 udarbejdede kontoret en bebyggelsesplan for området. Planen blev lavet på baggrund af en arkitektkonkurrence vundet af civilingeniør V. Malling og arkitekt P.E. Skriver i 1952, og efter denne udarbejdede kontoret en ambitiøs plan med boliger, herunder kollektivhuse, butikker, biograf og børneinstitutioner.

Derudover arbejdede kontoret i 1955-56 på de bebyggelsesplaner, der gav mulighed for byggeri af højhuse langs Marselis Boulevard. Disse højhuse blev realiseret i 1966 efter tegninger af Friis og Moltke. Friis og Moltke stod også bag tegningerne til ejendommene ved Vestervang, som blev til på baggrund af en bebyggelsesplan udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor i 1962.

Bebyggelsesplan udarbejdet af Stadsarkitektens Kontor i 1952-1953 for Langenæs. Kortet stammer fra Aarhus Kommunes beretning 1952/1953. Stadsarkivet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffede

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

AGF

Efter aflysning i Superligaen: AGF besejrede AaB i træningskamp

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce