Annonce
Aarhus

Boligdirektør i Aarhus: 19 beboere viser interesse for at flytte for penge

Arkivfoto: Jens Thaysen

Boligafdeling tilbyder penge til beboere på offentlig forsørgelse, der vil flytte, for at undgå ghettoliste.

AARHUS: 19 beboere i Skovgårdsparken i Brabrand har booket møder med foreningens medarbejdere om at flytte ud af deres bolig og til gengæld modtage 50.000 kroner.

Det oplyser direktør for Brabrand Boligforening Keld Laursen til Ritzau mandag eftermiddag, efter at der tidligere på dagen er blevet holdt informationsmøde for beboerne i foreningen.

Muligheden gælder kun for borgere, der er på offentlig forsørgelse og ikke er under uddannelse.

Ordningen er sat i værk af beboerdemokratiet i Skovgårdsparken, som ønsker at undgå at ende på regeringens liste over "hårde ghettoer".

- Muligheden må siges at være kommet ret effektivt ud til beboerne på meget kort tid, siger direktør for Brabrand Boligforening Keld Laursen.

- Jeg er overrasket over, at det har fået den gennemslagskraft, og der har været det antal. Det er jo helt uudforsket land, vi bevæger os ud i.

I øjeblikket er 41,1 procent af beboerne på offentlig forsørgelse, og målet er at komme under 40 procent for at leve op til regeringens kriterier.

Opfylder et boligområde tre eller flere ud af i alt fem kriterier, ender det på ghettolisten, og lige nu opfylder Skovgårdsparken i Brabrand tre.

Derfor skal omtrent ti til tolv beboere på offentlig forsørgelse flytte, hvis foreningen skal undgå at ende på listen, oplyser direktøren.

- Interessen fra beboerne er både positiv og overraskende, siger Keld Laursen.

Alle 19 henvendelser har været fra beboere på offentlige forsørgelse, som ikke var under uddannelse, oplyser direktøren.

Han håber på, at 20-25 beboere på offentlig forsørgelse vil flytte ud, så man når målet om at komme et godt stykke under ghettokriteriet.

Fremadrettet holdes et individuelt møde mellem foreningen og beboeren.

Fastholder beboeren ønsket om at flytte, vil man gå i gang med at afsøge muligheden for at finde en ny bolig, meddeler direktøren.

"Flyttetilbuddet" har dog været udsat for kritik fra flere sider.

Det udskammer nemlig folk på offentlig forsørgelse, har Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte udtalt til Ritzau.

Men kritikken er ikke helt fair, mener Keld Laursen.

- Jeg kan sådan set godt forstå kritikken. Men jeg synes, at det er forkert at kritisere beboerne for at give et tilbud baseret på frivillighed, når politikerne samtidig er ved at vedtage en lov baseret på, at folk skal tvangsflyttes fra boligområder, der skal nedrives, siger Keld Laursen.

- Så jeg synes hellere, at man skal kritisere en lovgivning end et civilsamfund.

Ender et boligområde på listen over "hårde ghettoer", skal foreningen lave en konkret plan for, hvordan området kan omdannes, så andelen af familieboliger højest udgør 40 procent af den samlede mængde boliger inden 2030, skriver Fagbladet Boligen.

I sidste ende kan staten pålægge organisationen at afvikle boligområder enten ved salg eller nedrivning.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

AGF

Stort tema om talentudvikling i AGF: Fra glemt sølvhold, transitionstræner til talenter der gik andre veje

Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Annonce