Annonce
Aarhus

Boligdirektør om ghettoplan: - Det her er absurd

I Gellerupparken har Brabrand Boligforening revet ned og opført private boliger i en grad, så direktør Keld Laursen (foto) ikke er bekymret for, at afdelingen i 2013 er nede på 40 procent almene familieboliger. I Skovgårdsparken er det en anden sag. - Det vil være fuldstændig absurd at rive ned her, siger Keld Laursen.

Brabrand Boligforening efterlyser mere nuanceret ghettoplan fra regering og folketing.

AARHUS: Har et boligområde ligget på ghettolisten i fire år i træk, så skal andelen af almene familieboliger bringes ned på 40 procent inden 2030.

Det står der i den ghetto-aftale, regeringen har indgået med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF.

Det er et krav, som Gellerup, Toveshøj og Bispehaven ikke får svært ved at opfylde.

- Hvis Skovgårdsparken også er på næste års ghettoliste, så har den stået der fire år i træk. Så skal vi i gang med at bringe antallet af almene familieboliger ned på 40 procent. Det ville bare være fuldstændig absurd. Det hører ingen steder hjemme. Skovgårdsparken er et attraktivt og nyrenoveret område med et velfungerende beboerdemokrati, siger Brabrand Boligforenings direktør, Keld Laursen.

Brabrand Boligforening ejer både Gellerup, Toveshøj og Skovgårdsparken.

En af grundene til, at Skovgårdsparken havnede på ghettolisten er, at den ikke kan opfylde kravet om, at andelen af beboere, der er udenfor arbejdsmarkedet, ligger under 40 procent.

I Skovgårdsparken er 41,4 procent af beboerne udenfor arbejdsmarkedet.

- Men de 1,4 procent, der er med til at sende Skovgårdsparken på ghettolisten, svarer til blot 15 mennesker. Var det ikke bedre, hvis vi gjorde noget for at skaffe flere mennesker i arbejde, spørger Keld Laursen.

Annonce

Otte initiativer

Her er oversigten over ghettoplanens boligpolitiske initiativer:Omdannelse af ghettoområder.

Ghettokriterier opdateres.

Rammerne for effektive beslutninger i indsatsen mod parallelsamfund styrkes.

Adgang til at opsige lejere i forbindelse med salg af almene boliger.

Obligatorisk brug af fleksibel udlejning i udsatte boligområder.

Stramning af regler for kommunal anvisningsret.

Stop for tilknytning af kriminelle til visse boligområder.

Afvikling af de hårdeste ghettområder.

- Meningsløst

Han hilser det velkomment, at regering og folketing vil gøre noget ved de udsatte boligområder.

- Jeg synes bare, at man skal kigge mere nuanceret på det i stedet for at tro, at den samme løsning passer alle steder. Rent samfundsøkonomisk forekommer det meningsløst at rive noget velfungerende ned, siger Keld Laursen.

I Gellerupparken, der er fast inventar på ghettolisterne, har Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune de sidste mange år revet boligblokke ned og bygget og udviklet nye boliger - også private boliger.

- I 2030 vil vi have bygget så meget, at vi ligger tæt på kravet om, at andelen af almene familieboliger er nede på 40 procent, siger Keld Laursen.

I Bispehaven er Østjysk Bolig også i færd med at gennemføre en helhedsplan.

- Vi er i gang med en større udvikling. 40 procents-kravet forholder vi os til ved at fjerne boliger eller tilføre området flere boliger i privat regi. Der er flere modeller, vi kan bruge, siger direktør Allan Søstrøm, Østjysk Bolig.

Men han er ikke sikker på, at 40 procents-kravet skubber udviklingen i positiv retning.

- Hvis vi reducerer antallet af almene boliger, vil vi se de velfungerende beboere flytte. De har penge og mere initiativ. Dem uden økonomisk mulighed for at flytte, bliver, siger Allan Søstrøm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bølge af indbrud i fritidshuse: Kan være samme gerningsmænd

Leder For abonnenter

Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre fremtid

En gruppe forældre slår alarm, fordi Aarhus Kommune vil ændre skoledistriktet i Åbyhøj. Gammelgaardsskolen vil få flere elever fra Bispehaven, og nu truer mange forældre med at flytte deres børn fra den skole til en privat. De mener, at børnene fra Bispehaven vil kræve flere ressourcer af Gammelgaardsskolen, fordi indvandrerbørnene, der kommer, har sværere ved at læse end etnisk danske børn. Det kan ramme dem, der i denne gruppe har brug for ekstra støtte. Ændringen af skoledistriktet har været i høring. Der er kommet 137 svar, 115 fra forældre, der advarer mod udvidelsen, og skolebestyrelsen ser forslaget som meget problematisk. Den har stor forståelse for, at der skal findes en løsning for børnene i vestbyen. Nu har 11 procent af eleverne på Gammelgaardsskolen behov for sprogstøtte. Det kan skolen håndtere, men bestyrelsen ser en fare i at få flere elever, der har brug for støtte. Det vil kræve ekstra ressourcer og ekstra penge. Måske skal der oprettes en ekstra klasse på skolen. Fra det nuværende distrikt skal potentielt 77 børn begynde i skolen. Hvis Bispehaven kommer med, er der 25 flere. Som det ser ud, skal fem elever fra Bispehaven ind i hver af de sandsynlige fire børnehaveklasser. Forældrenes bekymringer er også, at skolen ikke har plads til endnu en klasse. I forvejen har ikke alle klasser deres eget klasseværelse alene. Charlotte Korsgaard Nielsen er talsmand for Åbyhøj Dagtilbud og indstillet på at finde en løsning. Men gruppen er ikke inviteret til dialog. Her kan kommunen begynde. Tag alle med på råd og til debat om, hvordan sagen bedst klares. Jo mere viden, der ikke kommer til de rette, jo større er uvisheden og usikkerheden. Rådmand Thomas Medom (SF) erkender, at Gammelgaardsskolen allerede løfter en stor opgave for integrationen, og der følger nogle ressourcer med, siger han. Medom har ret i, at alle har et ansvar for alles børn. Men situationen er ulykkelig, og vi har ikke brug for flere parallelsamfund. Jo bedre, vi finder sammen, jo bedre bliver fremtiden.

Østjylland

Thorsager Kirke har næsten fået alle stole tilbage: Efterladt varevogn gemte på stjålne rundkirkestole

Aarhus

Skunk, salgsposer og slagvåben i bilen: Nervøse bilister afsløret

Aarhus

Slagsbrødre gik løs på hinanden på gaden: Aggressiv og voldelig adfærd

Annonce