Annonce
Aarhus

Boligdirektør om ghettoplan: - Det her er absurd

I Gellerupparken har Brabrand Boligforening revet ned og opført private boliger i en grad, så direktør Keld Laursen (foto) ikke er bekymret for, at afdelingen i 2013 er nede på 40 procent almene familieboliger. I Skovgårdsparken er det en anden sag. - Det vil være fuldstændig absurd at rive ned her, siger Keld Laursen.

Brabrand Boligforening efterlyser mere nuanceret ghettoplan fra regering og folketing.

AARHUS: Har et boligområde ligget på ghettolisten i fire år i træk, så skal andelen af almene familieboliger bringes ned på 40 procent inden 2030.

Det står der i den ghetto-aftale, regeringen har indgået med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF.

Det er et krav, som Gellerup, Toveshøj og Bispehaven ikke får svært ved at opfylde.

- Hvis Skovgårdsparken også er på næste års ghettoliste, så har den stået der fire år i træk. Så skal vi i gang med at bringe antallet af almene familieboliger ned på 40 procent. Det ville bare være fuldstændig absurd. Det hører ingen steder hjemme. Skovgårdsparken er et attraktivt og nyrenoveret område med et velfungerende beboerdemokrati, siger Brabrand Boligforenings direktør, Keld Laursen.

Brabrand Boligforening ejer både Gellerup, Toveshøj og Skovgårdsparken.

En af grundene til, at Skovgårdsparken havnede på ghettolisten er, at den ikke kan opfylde kravet om, at andelen af beboere, der er udenfor arbejdsmarkedet, ligger under 40 procent.

I Skovgårdsparken er 41,4 procent af beboerne udenfor arbejdsmarkedet.

- Men de 1,4 procent, der er med til at sende Skovgårdsparken på ghettolisten, svarer til blot 15 mennesker. Var det ikke bedre, hvis vi gjorde noget for at skaffe flere mennesker i arbejde, spørger Keld Laursen.

Annonce

Otte initiativer

Her er oversigten over ghettoplanens boligpolitiske initiativer:Omdannelse af ghettoområder.

Ghettokriterier opdateres.

Rammerne for effektive beslutninger i indsatsen mod parallelsamfund styrkes.

Adgang til at opsige lejere i forbindelse med salg af almene boliger.

Obligatorisk brug af fleksibel udlejning i udsatte boligområder.

Stramning af regler for kommunal anvisningsret.

Stop for tilknytning af kriminelle til visse boligområder.

Afvikling af de hårdeste ghettområder.

- Meningsløst

Han hilser det velkomment, at regering og folketing vil gøre noget ved de udsatte boligområder.

- Jeg synes bare, at man skal kigge mere nuanceret på det i stedet for at tro, at den samme løsning passer alle steder. Rent samfundsøkonomisk forekommer det meningsløst at rive noget velfungerende ned, siger Keld Laursen.

I Gellerupparken, der er fast inventar på ghettolisterne, har Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune de sidste mange år revet boligblokke ned og bygget og udviklet nye boliger - også private boliger.

- I 2030 vil vi have bygget så meget, at vi ligger tæt på kravet om, at andelen af almene familieboliger er nede på 40 procent, siger Keld Laursen.

I Bispehaven er Østjysk Bolig også i færd med at gennemføre en helhedsplan.

- Vi er i gang med en større udvikling. 40 procents-kravet forholder vi os til ved at fjerne boliger eller tilføre området flere boliger i privat regi. Der er flere modeller, vi kan bruge, siger direktør Allan Søstrøm, Østjysk Bolig.

Men han er ikke sikker på, at 40 procents-kravet skubber udviklingen i positiv retning.

- Hvis vi reducerer antallet af almene boliger, vil vi se de velfungerende beboere flytte. De har penge og mere initiativ. Dem uden økonomisk mulighed for at flytte, bliver, siger Allan Søstrøm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce