Annonce
Aarhus

Boligdirektør om ghettoplan: - Det her er absurd

I Gellerupparken har Brabrand Boligforening revet ned og opført private boliger i en grad, så direktør Keld Laursen (foto) ikke er bekymret for, at afdelingen i 2013 er nede på 40 procent almene familieboliger. I Skovgårdsparken er det en anden sag. - Det vil være fuldstændig absurd at rive ned her, siger Keld Laursen.

Brabrand Boligforening efterlyser mere nuanceret ghettoplan fra regering og folketing.

AARHUS: Har et boligområde ligget på ghettolisten i fire år i træk, så skal andelen af almene familieboliger bringes ned på 40 procent inden 2030.

Det står der i den ghetto-aftale, regeringen har indgået med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF.

Det er et krav, som Gellerup, Toveshøj og Bispehaven ikke får svært ved at opfylde.

- Hvis Skovgårdsparken også er på næste års ghettoliste, så har den stået der fire år i træk. Så skal vi i gang med at bringe antallet af almene familieboliger ned på 40 procent. Det ville bare være fuldstændig absurd. Det hører ingen steder hjemme. Skovgårdsparken er et attraktivt og nyrenoveret område med et velfungerende beboerdemokrati, siger Brabrand Boligforenings direktør, Keld Laursen.

Brabrand Boligforening ejer både Gellerup, Toveshøj og Skovgårdsparken.

En af grundene til, at Skovgårdsparken havnede på ghettolisten er, at den ikke kan opfylde kravet om, at andelen af beboere, der er udenfor arbejdsmarkedet, ligger under 40 procent.

I Skovgårdsparken er 41,4 procent af beboerne udenfor arbejdsmarkedet.

- Men de 1,4 procent, der er med til at sende Skovgårdsparken på ghettolisten, svarer til blot 15 mennesker. Var det ikke bedre, hvis vi gjorde noget for at skaffe flere mennesker i arbejde, spørger Keld Laursen.

Annonce

Otte initiativer

Her er oversigten over ghettoplanens boligpolitiske initiativer:Omdannelse af ghettoområder.

Ghettokriterier opdateres.

Rammerne for effektive beslutninger i indsatsen mod parallelsamfund styrkes.

Adgang til at opsige lejere i forbindelse med salg af almene boliger.

Obligatorisk brug af fleksibel udlejning i udsatte boligområder.

Stramning af regler for kommunal anvisningsret.

Stop for tilknytning af kriminelle til visse boligområder.

Afvikling af de hårdeste ghettområder.

- Meningsløst

Han hilser det velkomment, at regering og folketing vil gøre noget ved de udsatte boligområder.

- Jeg synes bare, at man skal kigge mere nuanceret på det i stedet for at tro, at den samme løsning passer alle steder. Rent samfundsøkonomisk forekommer det meningsløst at rive noget velfungerende ned, siger Keld Laursen.

I Gellerupparken, der er fast inventar på ghettolisterne, har Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune de sidste mange år revet boligblokke ned og bygget og udviklet nye boliger - også private boliger.

- I 2030 vil vi have bygget så meget, at vi ligger tæt på kravet om, at andelen af almene familieboliger er nede på 40 procent, siger Keld Laursen.

I Bispehaven er Østjysk Bolig også i færd med at gennemføre en helhedsplan.

- Vi er i gang med en større udvikling. 40 procents-kravet forholder vi os til ved at fjerne boliger eller tilføre området flere boliger i privat regi. Der er flere modeller, vi kan bruge, siger direktør Allan Søstrøm, Østjysk Bolig.

Men han er ikke sikker på, at 40 procents-kravet skubber udviklingen i positiv retning.

- Hvis vi reducerer antallet af almene boliger, vil vi se de velfungerende beboere flytte. De har penge og mere initiativ. Dem uden økonomisk mulighed for at flytte, bliver, siger Allan Søstrøm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF

AGF udlejer back til ny klub i 1. Division

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

Hærværksmænd knuste ruder og hældte maling på gulvet og væggene: Frisør i Egå udsat for groft hærværk

Annonce